Denne side indeholder tidligere blogindlæg fra klinikken

Varieret mad

Kostråd nr. 1 lyder:

Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv.

Men hvad vil det sige at spise varieret. Betyder det at du skal spise forskellige retter? Eller betyder det at du skal skifte mellem suppe, varm mad eller rugbrød til aftensmad? Eller betyder det at du spiser knækbrød én dag om eftermiddagen og en anden dag frugt. Det korte svar er nej.

Spis varieret betyder at du anbefales at spise

• forskellige grøntsager i løbet af ugen
• forskellige frugter i løbet af ugen
• forskellige slags fisk i løbet af ugen
• forskellige slags kød i løbet af ugen
• kartofler, brune ris eller fuldkornspasta i løbet af ugen
• fuldkornsbrød som rugbrød og/eller andet fuldkornsbrød hver dag
• magre mejeriprodukter hver dag

Med andre ord – spis dig mæt i sunde måltider.

Hold igen med mad og drikke, der indeholder meget fedt og/eller meget sukker, som f.eks. fastfood, snacks, sodavand og slik.

Men gør vi det – danskerne?

Danskernes spisevaner i 2019

Vi er blevet bedre til at spise frugt og grønt og fuldkorn. Men vi spiser stadig for lidt fisk og grønsager og for meget salt, sukker og mættet fedt.

Er det nu så vigtigt?

Hvorfor skal vi egentlig have opmærksomhed på at spise varieret?

Når du spiser varieret, har du de bedste muligheder for at få de næringsstoffer, du skal bruge for at holde dig sund og rask. Næringsstoffer er både makronæringsstoffer som kulhydrat, fedt og protein og mikronæringsstoffer som vitaminer og mineraler. Alle næringsstoffer er vigtige i forhold til at holde en sund krop, som du kan bruge hele livet til bevægelse og daglige gøremål. Kroppen har brug for alle makronæringsstoffer i de rigtige mængder, og det er rådet om variation af fødevaregrupper i kosten med til at sikre balancen af. Intet er mere sundt end andet. Intet bør spises frit og uhæmmet. Alt bør spises i de rigtige mængder. Derfor bør du spise lidt af alt, men pas med for mange usunde fødevarer.

Nemme sunde tips

• Gå efter Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket, når du køber mad
• Brug tallerkenmodellen i din hverdag:
  • Lad ½ – delen af din aftensmad være grøntsager
  • Lad ¼ – del af din aftensmad være kød, fisk, æg og/eller osteprodukter
  • Lad ¼ – del af din aftensmad være kartofler, fuldkornsbrød, -ris eller -pasta
• Planlæg dit indkøb af mad ved at lave en indkøbsliste
• Køb mad, når du er mæt, så du undgår usunde impulskøb
• Spis og nyd din mad med opmærksomhed dvs. sluk fjernsynet, PC’en eller telefonen
• Lav madpakke til din frokost i stedet for at spise i kantinen

Fysisk aktivitet

Det er også vigtigt, at du er fysisk aktiv. Så er det nemmere at holde en sund vægt. Du styrker også dit mentale og fysiske velvære og forebygger en række livsstilssygdomme. Hav en god balance mellem hvor meget energi du får igennem mad og drikke, og hvor meget du forbruger igennem fysisk aktivitet. Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet. https://www.sst.dk/da/Viden/Fysisk-aktivitet/Anbefalinger-om-fysisk-aktivitet/Voksne-under-65-aar

 

 

 

 

Den magiske madpakke

DEN MAGISKE MADPAKKE er en pædagogisk og didaktisk læringsaktivitet til storbørnsgrupper i børnehaver samt til indskolingen, og sætter fokus på madpakken i forhold til dit barns overgang fra børnehave til skole. Materialet indeholder en masse materiale og inspiration til børnehaver og skolen. Men også forældre kan gøre brug af materialet, så dit barn kan få en god madstart i skolen.

I denne blog vil jeg fortælle om det materiale, som du som forældre kan bruge fra DEN MAGISKE MADPAKKE.

Både madpakker, drikkevaner og de nye rammer for spisepausen kan være en udfordring for dit barn og jer som familie. Madpakkerne er vigtige, da de skal give energi til at koncentrere sig, lære og lege. I skolen skal dit bare lige pludseligt være klar til færre voksne ved frokostmåltidet, kortere tid til spisepausen og egen medbragt madpakke hver dag. I kan som familie støtte op omkring udviklingen med at gøre dit barn klar til skolestart ved at bruge DEN MAGISKE MADPAKKE.

Tag dit barn med i køkkenet

Vi forældre kan have mange holdninger om, hvilken slags mad, vores barn skal spise – hvad er sundt og usundt, hvorfor det er vigtigt at spise bestemte fødevarer, etc. Men hvis du vil støtte dit barn i at udvikle madglæde, spise varieret og have madmod til at prøve forskellig ny slags mad, skal du involvere dit barn – lad det være med i køkkenet, og lad det lege med maden (lugte, smage, føle). Det skal være hyggeligt at lave mad – og børn synes, det er sjovt at spise mad, de selv har lavet. Få inspiration til at lave mad sammen med dit barn her https://www.edutainmenthuset.dk/den-magiske-madkasse/til-foraeldre/tag-dit-barn-med-i-kokkenet/

Gode råd til madpakken

Børn kan rigtig meget – og hvis de inddrages i madlavningen, får de mod til at prøve nye ting, spise mere og deltage i madfællesskabet.

Lad f.eks. dit barn få en fast madpakkedag, hvor det selv bestemmer og laver madpakken. Snak med dit barn om, hvad der er god “legebenzin” – så de udvikler madklogskab sammen med dig.

Fem gode råd til dig som forælder

• slip kontrollen
• pres ikke
• lad dit barn deltage og være med til at bestemme
• afprøv maden
• ros nye madder/retter

Opskrifter som inspiration til en spændende madpakke

https://www.edutainmenthuset.dk/den-magiske-madkasse/til-foraeldre/opskrifter/pizzasnegle/

 

https://www.edutainmenthuset.dk/den-magiske-madkasse/til-foraeldre/opskrifter/pirogger/

 

https://www.edutainmenthuset.dk/den-magiske-madkasse/til-foraeldre/opskrifter/sma-grontsagstaerter/

 

 

https://www.edutainmenthuset.dk/den-magiske-madkasse/til-foraeldre/opskrifter/grove-horn/

Malebog med Supergnaskerne

I materialet vil dit barn møde de fire Supergnaskere: Avi, Chili, Kiwi og Juicy.

De inviterer børnene med på en mission, hvor deres magiske superkræfter skal bruges – og hvor de vil lære børnene en masse om:

• Madmod
• Madglæde
• Madfællesskab
• Madklogskab

 

Hent malebogen til print selv her: https://www.edutainmenthuset.dk/media/oijbfeiv/malebog.pdf

Mission Min Krop 2020

Der bliver sat helt nyt fokus på menneskekroppen, når læge Christen Ravn med faglighed og et glimt i øjet lærer dine elever om, hvordan kroppen fungerer.

Links til fire gode videofilm om kroppen:

Mission Knogler: https://www.edutainmenthuset.dk/mission-min-krop/missioner/mission-knogler/

Mission Mave: https://www.edutainmenthuset.dk/mission-min-krop/missioner/mission-mave/

Mission Hjerne: https://www.edutainmenthuset.dk/mission-min-krop/missioner/mission-hjerne/

Mission Muskler: https://www.edutainmenthuset.dk/mission-min-krop/missioner/mission-muskler/

Materialet er udviklet af Mejeriforeningen og Landbrug & Fødevarer i samarbejde med pædagoger, lærere, ledere og eksperter inden for ernæring, pædagogik og didaktik.

Ønsker du, at dit barns børnehave eller skole skal være med? 

Du kan som forælder ikke selv tilmelde dit barns børnehave eller institution til Den Magiske Madkasse. Men du kan fortælle forældrerådet, bestyrelsen, ledelsen eller dit barns lærer eller pædagog om projektet og henvise dem til hjemmesiden her, DenMagiskeMadkasse.dk.

Binge Eating Disorder (BED) eller tvangsoverspisninger

BED er kendetegnet ved gentagne episoder med overspisning. Overspisningerne skal have stået på i mere end 6 måneder og skal være forbundet med minimum 3 af følgende karakteristika:

1. At spise hurtigere end normalt
2. At spise, indtil man er ubehagelig overmæt
3. At spise større mængder mad ude at være sulten i fysisk forstand
4. At spise alene pga. skam over mængderne
5. At føle væmmelse, tristhed og skyld efter overspisninger

Endnu har vi ikke en diagnose i Danmark i forhold til Binge Eating Disorder. Men i klinikken arbejder vi ud fra at man har problemer med tvangsoverspisninger, hvis man gennemsnitligt 1 gang om ugen har overspist i mindst 3 måneder. Men man ved selvfølgelig godt selv, hvis man overspiser på følelser i stedet for sult og mæthed.

Hvorfor får man BED

Der findes ikke en bestemt årsag til at man bliver tvangsoverspiser og udvikler BED. Både stress pga. krav om præstation, mobning, skilsmisse, seksuelle overgreb, omsorgssvigt m.m. kan øge ens sårbarhed i forhold til at udvikle BED. Men også samfundet og kulturen i Danmark har en betydning, blandt andet fordi kroppen er blevet idealet og alt er til diskussion og der skal hele tiden forandres og omstilles.

Hvad skal der gøres for at komme overspisninger til livs

Overspisninger bliver en rar løsningsmodel og det er svært at komme ud af det igen, fordi man ofte føler en form for ro og kontrol af sindet/tankerne ved overspisningerne. Man skal derfor have lært en anden løsningsmodel til at håndtere det svære i livet. Selvom mange med BED har et stort ønske om vægttab, så er behandlingen ikke en slankekur. Der skal fokus på andre ting og læres andre ting.

Klinikken behandlingstilbud

Min behandling af BED i klinikken har som målsætning af øge livskvaliteten, give færre overspisninger og få mad til at fylde mindre i sindet/tankerne. For at nå til det skal der arbejdes intensivt i nogle måneder med behandlinger i klinikken og øvelser derhjemme mellem behandlingerne.

I alt er forløbet på 8 gange. Hver gang har et bestemt tema, som er relevant i forhold til at få mindsket overspisningerne.

Et BED-forløb hos en klinisk diætist er ikke et terapiforløb i traditionel forstand. En klinisk diætist har fokus på andre mere praktiske løsninger i forhold til behandling af BED f.eks. at få styr på regelmæssig normal spisning og få aflivet madregler og myter.

Se mere om priser i forhold til et forløb i klinikken: https://mettehusted.dk/priser/

Skriv til mettehusted@outlook.com hvis du har spørgsmål til behandlingen af BED i klinikken.

Find klinikken på FACEBOOK https://www.facebook.com/MetteMerlinHusted 

Aut. klinisk diætist, cand.scient. 

Mette Merlin Husted

• 

Havredrik – er det sundt?

Mange, især unge, har skiftet mælken ud med havredrik, risdrik, soyadrik, kokosdrik, mandeldrik og de kalder det sågar MÆLK. Men havremælk er ikke mælk. Mælk er nemlig defineret som ”en næringsrig væske, der dannes i mælkekirtlerne hos pattedyr af hunkøn”, og hverken havre, ris, soya, kokos eller mandeldrikke produceret på den måde. Altså det er ikke mælk. Måske bruges navnet fordi det også erstattet mælk fra kosten. Men her kommer problemet. For næringsindholdet er forskelligt fra mælk og kan som sådan ikke erstatte de næringsstoffer som vi får i mælk.

Energi – kalorier

Energi er et udtryk for varmeværdi og angives enten som kalorie eller kilojoule. Varedeklarationer på fødevarer skal have angivet energi, dvs. de kalorier som varer bidrager med pr. 100 gram. På den måde bliver det nemmere at sammenligne fødevarer.

• Kokosdrik 26 kcal
• Soyadrik 35 kcal
• MINIMÆLK 40 kcal
• Havredrik 47 kcal
• Mandeldrik 50 kcal
• Risdrik 54 kcal

Fedt i maden – herunder mættet fedt

Fedt findes i mange former, både som fedt og olie. Fedt indeholder mange kalorier, og det er derfor nemt at få for mange kalorier gennem madvarer med meget fedt. Mættede fedtsyrer findes i både animalske og vegetabilske fødevarer, men især i mejeriprodukter, hårde margariner og kød. Nogle få vegetabilske fødevarer indeholder også en høj mængde mættet fedt, som f.eks. kokosolie.

FAKTAARK OM FEDT https://altomkost.dk/fileadmin/user_upload/altomkost.dk/Publikationsdatabase/Faktaark/Maettet_fedt.pdf

• MINIMÆLK 0,5 gram, heraf 0 gram mættet fedt
• Kokosdrik 0,9 gram, heraf 0,9 gram mættet fedt
• Risdrik 1,1 gram, heraf 0,2 gram mættet fedt
• Havredrik 1,3 gram, heraf 0,3 gram mættet fedt
• Soyadrik 2,1 gram, heraf 0,4 gram mættet fedt
• Mandeldrik 2,7 gram, heraf 0,2 gram mættet fedt

Kulhydrat – herunder tilsat sukker

Kulhydrater findes mest i vegetabilske fødevarer (vegetabilsk = fra planter) som fx brød, korn, grøntsager og frugt. Kulhydrater er en afgørende kilde til energi i kroppen, og derfor er kulhydrater helt naturligt med i en sund og varieret kost. Der findes forskellige typer kulhydrater, som kan inddeles i stivelse, sukkerarter (fx ren sukker og frugtsukker) og kostfibre. Fødevarer med meget tilsat sukker kaldes også populært for varer med tomme kalorier, da de ikke bringer gode næringsstoffer med sig.

• MINIMÆLK 4,8 gram, heraf 0 gram tilsat sukker
• Soyadrik 0,1 gram, heraf 0,1 gram tilsat sukker
• Havredrik 1,3 gram, heraf 0,3 gram tilsat sukker
• Kokosdrik 4,1 gram, heraf 3,1 gram tilsat sukker
• Mandeldrik 4,9 gram, heraf 2,9 gram tilsat sukker
• Risdrik 11 gram, heraf 6,5 gram tilsat sukker

Protein

Proteiner er kroppens byggestene. De bruges til at opbygge blandt andet celler, væv, hormoner, antistoffer og enzymer. Proteiner består af forskellige aminosyrer. Flere af aminosyrerne kan kroppen ikke danne selv, men da de er nødvendige for dannelsen af flere specifikke og livsnødvendige proteiner, skal de tilføres med maden. Madens proteiner stammer især fra kød, fisk, fjerkræ, mejeriprodukter og æg.

• Soyadrik 3,7 gram
• MINIMÆLK 3,5 gram
• Mandeldrik 1,1 gram
• Havredrik 0,3 gram
• Kokosdrik 0,1 gram
• Risdrik 0,1 gram

Calcium

Calcium er essentielt for alle levende organismer. Stoffet spiller en rolle for transmissionen af impulser i nerverne, reguleringen af hjerterytmen, blodets størkning, musklernes sammentrækning samt cellernes væskebalance, og det er en væsentlig “byggesten” i knogler og tænder. Man har desuden fundet ud af at calcium spiller en rolle i produktionen af lymfevæske. Calcium er sundt og nødvendigt at få gennem kosten.

Fødevarestyrelsen anbefaling, hvis du ikke drikke mælk eller spiser mejeriprodukter er at du bør tage et calciumtilskud. De skriver ”Alternativer til mælk Den senere tid er flere plantedrikke kommet på markedet. Selvom de i daglig tale kaldes ”mandelmælk”, ”sojamælk”, rismælk” ”havremælk” m.v. har produkterne ikke noget med mælk at gøre, og deres sammensætning er meget forskellig fra mælk. Nogle af produkterne kan være tilsat calcium og andre ikke, derfor kan være vanskeligt at få dækket dit calcium- eller vitamin B12-behov og det kan være nødvendigt at tage et kosttilskud, hvis mælk og mejeriprodukter udelukkes helt.”

• MINIMÆLK 121 mg
• Soyadrik 10 mg
• Mandeldrik 9 mg
• Havredrik 7 mg
• Risdrik 2 mg
• Kokosdrik 0 mg

Der kan være mange forskellige årsager til, at nogle udelukker mælk og mejeriprodukter fra deres kost. Det kan skyldes, at man lider af laktoseintolerance eller mælkeallergi, eller hvis man fx vælger at leve vegansk, og derfor ikke spiser mejeriprodukter. Men uanset årsagen, er det nødvendigt at sætte sig grundigt ind i, hvordan man kan få sammensat sin kost, så man bedst muligt får alle de næringsstoffer som kroppen har brug for.

Jeg bruger minimælk i min kaffe og spiser yoghurt naturel til natmad 😊

Tarmens mikrobiota og immunsystem

Tarmens fordøjelseskanal bebos af mere end 100 billioner bakterier og vejer over 1 kg tilsammen. Tilsammen kaldes disse bakterier for tarmens mikrobiota. Tarm-mikrobiotaen har den største celletæthed af alle økosystemer, som vi ved noget om. Der er nemlig mere vi endnu ikke ved om tarmens mikrobiota, men der forskes heldigvis meget i tarmens funktioner i disse år. Opstår sygdomme i tarmen? Kan vi helbrede sygdomme gennem tarmen? For meget betyder det at have en god mave og tarmfunktion? Al dette og mere til skal vi have fundet ud over de næste år.

Mikrobiotaen i tarmen udgør et kompliceret økosystem, der forbruger, lagrer og fordeler energi.

Mave-tarm systemet er opbygget således at mad og drikkelse skal på en lang rejse:

Spiserøret transportere din føde i en klump ned gennem halsen ved hjælp af en motorisk aktivitet som kaldes perialstik. Perialstikken virker selvom du står på hovedet og sikre at føden presses ned til mavesækken.

Mavesækken findeler de faste fødeelementer, sortere i faste og flydende emner, begynder en kemisk fordøjelsesproces ved hjælp af enzymer og endelig dræber de levende mikroorganismer der er kommet med. Når føden er tilstrækkelig findelt og sorteret, så udtømmes portioner af indholdet til tolvfingertarmen.

Tolvfingertarmen er den øverste del af tyndtarmen og i den udmunder galdeblæren og bugspytkirtlen. Tolvfingertarmen er ca. 12 fingre lang (målt henover hånden). Den går direkte over i tyndtarmen.

Tyndtarmen er den længste del af tarmsystemet. Hovednæringsstofferne: Fedtstoffer, kulhydrater, proteiner og alkohol skal nedbrydes hver for sig for at kunne absorberes gennem tyndtarmens væg. Denne opgave løses ved hjælp af de sekreter og enzymer, der kommer fra galdeblæren, bugspytkirtlen og fladen af tarmcellerne. Har man ingen galdeblære (fjernet i en operation), så vil galdegangene som udgangspunkt indeholde nok galdesyrer til opgaven. Al næring fra mad og drikke, som kan bruges optages gennem tyndtarmens væg og transporteres til leveren for at blive renset for giftstoffer som f.eks. alkohol og medicin. Derefter bruges molekylerne fra ernæringen i cellerne og kommer rundt til de forskellige celler via blodåre-systemet. Derfor kan en meget fedtrig kost med meget mættet fedtsyrer fra f.eks. smør og kød ende i blodårerne og bidrage til et forhøjet kolesteroltal. Hvad der ikke kan bruges i tyndtarmen skal udskilles igen via tyktarmen.

Tyktarmens indhold er ufordøjelige slaggerstoffer som f.eks. fiber samt en del væske og salte. Tyktarmen producere slim til at sikre den videre transport af affaldsstofferne. Spiser man meget frugt og grønt så bliver tarmindholdet blødere og spiser man modsat ingen frugt og grønt har man risiko for at få hård afføring. En stor mængde fedt og/eller for lidt væske kan også bidrage til hård afføring.

SUND TARM KOST

75 g fuldkorn hver dag – grove fuldkornsflutes https://fuldkorn.dk/recipes/grove-flutes-med-fuldkorn/

1 – 1 ½ liter væske hver dag – Ca. 65 % af kroppen består af vand, og det skal holdes ved lige. Det daglige væsketab er på ca. 2-2,5 liter via udånding, sved og toiletbesøg. Via kemiske processer i kroppen dannes ca. 300 ml væske. Maden indeholder ca. 700-1000 ml væske. Tilbage er der cirka 1 – 1½ liter, som man skal have gennem det, man drikker.

Surmælksprodukter med bakterier hver dag – Vælg surmælksprodukter, fx yoghurt, med maks. 1,5 % fedt. Pift din yoghurt op: https://www.arla.dk/opskrifter/appelsin-honning-til-yoghurt/

600 g frugt og grønt hver dag

Opskrift på Salat med honningstege svinekød og citrusfrugt:

https://voresmad.dk/Opskrifter/salat-med-honningstegt-svinekoed-og-citrusfrugt

Find klinikken på FACEBOOK https://www.facebook.com/MetteMerlinHusted 

Aut. klinisk diætist, cand.scient. 

Mette Merlin Husted

Fødevare og allergi

Nogle mennesker får overfølsomhedsreaktioner, når de spiser bestemte fødevarer. Det er typisk helt almindelige fødevarer, der giver allergiske reaktioner, fx mælk, rejer, jordnødder eller frugter og grøntsager.

For at man kan tale om overfølsomhed over for mad, skal symptomerne

1. optræde, når man spiser den fødevare, man ikke kan tåle
2. forsvinde eller blive mindre, når man lader være med at spise fødevaren, og
3. komme tilbage, når man spiser fødevaren igen

Overfølsomhed over for mad inddeles i fødevareallergi og ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed. Ud over overfølsomhed kan man også have symptomer af krydsreaktioner fra pollenallergi.

Fødevareallergi

Det er især småbørn, som har fødevareallergi. Man regner med, at ca. 5-7 % af alle børn udvikler fødevareallergi, men mange vokser fra det.

Ved fødevareallergi påvirker bestemte proteiner eller såkaldte allergener i fødevarerne kroppens immunsystem. Når man spiser den fødevare, man ikke kan tåle, opstår der en allergisk reaktion med symptomer fra øjne, næse, lunger, hud, mave-tarmkanal eller hjerte-karsystem. Der er oftest symptomer fra to eller flere organer.

Ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed

Sygdommene laktose-malabsorption og cøliaki er ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed.

Ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed er sjældnere end fødevareallergi. Man regner med, at op mod 1 % af befolkningen har sygdommen cøliaki, hvor man ikke kan tåle bl.a. hvede, rug og almindelig havre.

Laktose-malabsorption, som betyder, at man kun kan tåle mælk i moderate mængder, ses hos omkring 3-6 % af befolkningen – især hos mennesker med anden etnisk baggrund end dansk.

Ved ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed sker der ikke en allergisk reaktion i kroppen. Reaktionen kan derfor ikke måles ved en allergitest.

Pollenallergi og mad

Ved pollenallergi kan man få allergiske symptomer, hvis man spiser visse frugter, grøntsager, nødder eller krydderier. Kroppen reagerer, fordi den ikke kan skelne mellem de allergifremkaldende stoffer i pollen og lignende stoffer i fødevarer. Denne allergiske reaktion kaldes krydsreaktioner.

Download en oversigt over krydsreaktioner her https://allergi.astma-allergi.dk/documents/12109/15156/krydsreaktioner.pdf/0bb48a43-4b48-4989-8d34-2bfbbaa22998

Hver anden med allergi over for både birke-, græs- og bynkepollen får symptomer, når de spiser visse nødder, frugter og grøntsager. Blandt dem, der kun har birkepollenallergi, oplever hver tredje krydsreaktioner. Det er derimod ikke helt så almindeligt på vore breddegrader, at personer, som kun er allergiske over for pollen fra græs eller bynke, får symptomer, når de spiser krydsreagerende fødevarer.

Nogle med pollenallergi får symptomer året rundt, hvis de spiser fødevarer, som krydsreagerer med pollen. Andre oplever kun krydsreaktioner i pollensæsonen.

Har du birkepollenallergi, kan du også få symptomer fra krydsreagerende fødevarer, når det er sæson for pollen fra el, elm eller hassel. Tilsvarende kan mennesker med allergi over for el, elm og hassel reagere på de samme fødevarer som ved birkepollenallergi.

Det hjælper ikke på symptomerne fra selve pollenallergien, at du undgår de fødevarer, som krydsreagerer med pollen.

I langt de fleste tilfælde er reaktionerne på fødevarer, som krydsreagerer med pollen, lette og harmløse. I sjældne tilfælde kan der opstå hævelser i svælget og halsen, så vejrtrækningen bliver besværet.

Læs mere https://allergi.astma-allergi.dk/documents/12109/103338/Pollenallergi+og+mad.pdf/74dfc497-20f0-4906-a0c2-7c5ad9034431

Har du eller dine nærmeste fødevareallergi, og savner du inspiration til nye opskrifter, kan du finde begge dele her i opskriftsdatabasen Madallergi. https://allergi.astma-allergi.dk/foedevareallergi/opskrifter

Æblemuffins

UDEN ÆG, MÆLK OG HVEDE

Til 12 muffins
INGREDIENSER:

• 2 ½ dl vegetabilsk ”mælk” – fx risdrik eller mandeldrik
• 3 dl æbler i tern
• 2 ½ spsk smagsneutral olivenolie
• 1 spsk knuste chiafrø (knus dem i en tør blender eller kaffekværn)
• tsk vaniljepulver
• 1 ½ tsk hjemmelavet græskarkrydderimix (se opkrift på hjemmelavet græskkarkryddermix)
• 2 dl rismel
• 2 dl majsmel
• 1 dl majsstivelse
• 1 ½ dl sukker
• 2 tsk bagepulver
• ½ tsk FiberHUSK/fintmalede
• loppefrøskaller
• ¾ tsk salt

SÅDAN GØR DU:

1. Sæt ovnen til 180 grader.
2. Bland vegetabilsk ”mælk”, æbler, olivenolie, knuste chiafrø og krydderier i en skål. Lad det stå og gelere i mindst fem minutter, mens de resterende ingredienser blandes sammen i en anden skål.
3. Vend forsigtigt de tørre ingredienser i æbleblandingen.
4. Sæt muffinpapirforme i en muffinform, og fyld dejen i hver form.
5. Bag muffinene i 35-40 minutter, til de er let gyldne og faste, når man trykker på dem med en finger.

Lad muffinene køle af i hvert fald i 10 minutter, før de serveres eller spises. De smager også godt dagen efter, men har godt af en kort tur i ovnen.

 

Følg klinikken på Facebook https://www.facebook.com/MetteMerlinHusted/

Mette Merlin Husted

Ondt i ”Solar Plexus” – hvad gør man?

 

”Solar Plexus” Solar plexus er en samling af nervetråde, som ligger i maven lige under mellemgulvet. På latin hedder det plexus coeliacus, men kaldes også for ”Solar Plexus”. I daglig tale har ”Solar Plexus” ikke noget at gøre med nervebundet, men er området lige under brystbenet. Rygmarven sender en masse nervetråde ud fra hver ryghvirvel. Disse nervetråde samler sig i det, man kalder et plexus – et knudepunkt af nervetråde, hvor trådene bliver fordelt og sorteret. I plexet bliver nervetråde fra forskellige dele af rygmarven sat sammen, alt efter hvor de skal føre videre hen, således at de samler sig og følges ad til forskellige kropsdele og organer. ”Solar plexus” er med andre ord en slags fordelingscentral for nerver.

 

Ondt i ”Solar Plexus” sammenholdt med en følelse af ildebrand og kraftige smerter beskriver godt symptomer som halsbrand og sure opstød. Alle vil eller har på et eller andet tidspunkt haft denne oplevelse i kroppen. Halsbrand og sure opstød er yderst generede og lokalt irriterende for spiserøret.

Den direkte årsag til generne er, at maveindholdet kommer op i spiserøret og irriterer lokalt. Det kaldes også for refluks og oversættes med tilbageløb.

Årsagen kan være at lukkemusklen mellem mavesæk og spiserør ikke fungerer helt optimalt dvs. lukker af for maveindholdet. Men selv om lukkemuskelen fungere helt fint, så kan man have ovennævnte symptomer.

 

Halsbrand og sure opstød kan forværres af store måltider og måltider med højt indhold af fedt, overvægt kan, indtag af alkohol og drikkevarer med kulsyre.

Der findes flere præparater i håndkøb, som kan lindre f.eks. Gaviscon®, der lægger et låg på mavesækkens indhold og forhindrer tilbageløb. Andre præparater virker ved at regulere sundhedsgraden i mavesækken, så spiserøret ikke bliver så udsat.

 

Ved ondt i ”Solar Plexus”, refluks og sure opstød kan man derfor

• Tabe sig hvis man er overvægtig – book en tid her hvis du har brug for hjælp https://mettehusted.onlinebooq.dk/
• Spise en mere fedtfattigt kost ved at følge Fødevarestyrelsens 10 kostråd – se mere her https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/
• Spise små måltider flere gange om dagen i stedet for få store måltider
• Undgå at drikke for meget sodavand og dansk vand med kulsyre
• Ligge højt med hovedet, når man sover – brug 2 hovedpuder eller hæv sengegærdet
• Undgå at indtage mad og drikke efter kl. 19.00 hver aften

Det sidste råd til være det vigtigste råd som vi i klinikken anbefaler. Nogle gange skal man holde sig fra mad og drikke efter kl. 19.00 i en hel måneder før der er ro på mavesækken igen. Derefter kan man langsomt begynde at afprøve lidt drikke og let spisning om aftenen. Prøv det – det virker.

 

Symptombilledet er meget forskelligt fra person til person, og derfor må man prøve sig frem i forhold til denne vejledning og disse råd.

Planlæg din madpakke

Efterhånden er alle vendt tilbage fra sommerferie og er i gang med det travle hverdagsliv med arbejde, skole, motion og alle de andre forpligtelser som livet byder på. Når vi er væk hele dagen enten på arbejde eller til undervisning et eller andet sted, så har vi OGSÅ brug for mad. Et regelmæssigt måltidsmønster er vigtigt. Fødevarestyrelsen anser det for passende med tre hovedmåltider samt én til tre mellemmåltider dagligt for voksne. For mange af os betyder det at vi er nødt til at tage en MAD PAKKE med, så vi får næring til vores kroppe i løbet af dagen.

En sund madpakke indeholder

GRØNT – gnavegrønt, salat og pålæg

 

Grøntsager smager godt, giver farve og variation i madpakken. Grøntsager er også gode til mellemmåltiderne. 600 g frugt og grønt om dagen er vigtigt for vores sundhed. Det anbefales, at halvdelen er forskellige grøntsager. Grøntsager indeholder mange vitaminer, mineraler og kostfibre – men kun få kalorier.

TIPS TIL MERE GRØNT

Pynt altid madderne med grønt f.eks. agurk, peberfrugt, asier og pickles

Læg salat og krydderurter under pålægget i stedet for fedtstof

Husk at gnavegrønt hører til en sund madpakke

BRØD – helst rugbrød eller fuldkornsbrød

Rugbrød og fuldkornsbrød er basis i frokosten. Brød med et højt fuldkornsindhold mætter og kræver, at du tygger længere på maden. Det betyder, at du spiser mindre og får lettere ved at holde vægten. Desuden er fuldkorn godt for fordøjelsen og holder maven i gang. Fuldkorn rummer vitaminer, mineraler og andre sundhedsfremmende stoffer. Du kan med fordel gå efter fuldkornsmærket, så er du sikret et sundere valg.

TIPS TIL FULDKORN

Skær brødet i tykke skiver eller lav en klapsammen mad

Til variation kan du indimellem vælge fuldkornsvarianter som burgerbolle, pitabrød, tortillas

Brød i madpakken kan erstattes af salater med fuldkornsris, fuldkornspasta, bulgur eller hvedekerner

PÅLÆG – kød, ost eller æg

Kødpålæg og æg giver forskellige vitaminer og mineraler især jern. Flere kødpålægstyper indeholder dog en del fedt. Vælg derfor magert kødpålæg som kalkunbryst, kyllingepålæg eller skinke. Der findes og leverpostej med nøglehulsmærket. Gå efter produkter med nøglehullet, der sikrer dig et sundere pålægsvalg. Spis også skæreost, rygeost, smøreost eller hytteost til frokost.

Billedet er lavet af nogle søde studerende som var i klinikken for et par år siden.

 

TIPS TIL PÅLÆG

Mayonnaise og remoulade kan erstatte smør på madderne ved at smøres direkte på brødet

Sennep giver også god smag til maden. Prøv også forskellige smørbare produkter som pesto og humus

Pålæg kan også være banan, tomatskiver, kartoffelskiver, agurk m.m.

FISK – mindst en slags fiskepålæg

 

Fisk indeholder D-vitamin og sunde fiskeolier. Det er de såkaldte omega-3 fedtsyrer, som beskytter mod hjerte-kar-sygdomme. Du skal spise 350 g fisk om ugen for at være godt beskyttet. Hvis du spiser fisk hver dag til frokost i madpakken, så kommer du op på ca. 150-200 g altså halvdelen. Det er bedst at spise forskellige slags fisk. Både de fede som laks, sild og makrel, men også de magre som tun, torsk og rødspætte. Selvom fisk kan indeholde forurening, så er sundhedsgevinsten stadig større end risikoen ved forurening.

TIPS TIL FISK

Brug små bokse til at opbevare fisken i madpakken f.eks. marineret sild og rejer

Tag en hel dåse med makrel eller tun med, som du kan åbne i frokostpausen

Der findes også fiskepålægstyper pakkede i små portioner målrettet madpakkebrug

FRUGT – det friske og søde

Frugt er let, friskt, sødt og har flotte farver. Det er en god afslutning på frokosten. Spis gerne 600 g frugt og grønt om dagen f.eks. 3 stk. frugt og resten som grøntsager. Følg årstiden, det sikre den bedste smag på frugten. Snart er det æbletid. Frugt har stor betydning for forebyggelse af sygdomme.

TIPS TIL FRUGT

Frugt er et godt mellemmåltid i løbet af dagen, og bør foretrækkes frem for kage, chokolade og slik

Tørret frugt og nødder tæller ikke med i de anbefalede 600 g frugt og grønt om dagen

Opbevaring af frugt i små poser eller bokse holder det friskt og sprødt

LÆS MERE HER OG FÅ FLERE IDEER OG TIPS https://altomkost.dk/publikationer/publikation/pub/hent-fil/publication/gimadpakken-en-haand/

 

Diætisten madpakke i dag:

Rugbrød med laks

Grønt snack som asparges, radiser og tomater

Frugt: En banan

Nemt og lækkert!

 

 

 

Kilder:

Fødevarestyrelsen https://altomkost.dk/tips/til-maaltiderne/mellemmaaltider/mellemmaaltider-til-voksne/

Fødevarestyrelsen https://altomkost.dk/tips/til-maaltiderne/madpakker/gimadpakkenenhaand/

 

 

 

Hønsehold og æg

Seks høner kan forsyne en familie med 1000 æg om året. Det er meget udbytterigt og indbringende at have et privat hønsehold, og slet ikke svært. Fordelene er blandt andet at det fremmer viden om fra jord-til-bord og omgang med dyr. Man kan blive selvforsynende med de lækreste friske æg (og hønsekød, hvis man slagter indimellem). Hønsegødning fra hønsegården er et stærkt koncentreret gødningsstof, som kan bruge i køkkenhaven. Det kan varmt anbefales at holde høns.

Men det kræver også arbejde at holde høns, for de skal lukke ind og ud af hønsehuset, fodres, have vand og der skal selvfølgelig også være rent omkring dem.

Min hønsefamilie

For to måneder siden fik vi lavet en hesteboks om til ”en hønseboks”. Vi lavede to ramper og en kasse med fire redekasser. Der blev indkøbt diverse til at fodre hønsene med. Haven udenfor hønseboksen blev også indhegnet.

4 sorte sussex og 4 hvide sussex høner blev indkøbt og hentet på en rasteplads udenfor Odense en aften i starten af marts. Vi var spændte og forventningsfulde. Efter en uge var alle faldet på plads i deres nye omgivelse og gået i gang med æglægningen.

Vi får nu hver dag mellem 5 og 8 æg. De æg vi ikke selv spiser bruger vi til morgenmad til vores udlejningsgæster, som elsker de friske æg med mørkegule blommer. Vi har også et skilt ved vejen med æggesalg, og når vi har nok, så kan folk der kommer forbi og købe nogle æg.

Æg som fødevarer

Der er mange gode grunde til at spise æg, udover dets alsidighed i køkkenet. Æg er en fødevare, der indeholder stort set alle de næringsstoffer, som vores krop har brug for. Det indeholder alle essentielle aminosyrer, og optageligheden er høj. Dertil har æg et højt indhold af B12-, D-, B2- og E-vitamin, biotin, selen og pantothensyre.

Myten om at man bør begrænse indtaget af æg pga. kolesterolindholdet, er for længst manet i jorden. Det er derimod værd at hæfte sig ved, at næsten 70% af fedtet i æg er umættet, og at æg indeholder både omega 3 og omega 6 fedtsyrer. Endeligt er æg perfekt til at undgå madspild, da det kan bruges til at ”binde” alle mulige rester sammen – f.eks. i en lækker omelet.

(Kilde: Landbrug og Fødevarer, Ernæringsfokus)

Æg i kostplanerne

100 gram æg indeholder kalorier svarende til 100 gram magert kød med 10 % fedt. Et gennemsnitligt æg vejer ca. 65 gram. Derfor svarer 2 æg på i alt 130 gram til 130 gram kød i kostplanen. Æg må meget gerne erstattes med kød – det er sundt.

Æg på rugbrødmadder er nødt til at blive brugt således at 1 æg bruges til en skive rugbrød. Ellers bruges der for mange kalorier på pålægget. Derfor anbefaler jeg en gammeldags æggedeler, så ægget kan blive fordelt på 2 halve rugbrød. Gerne med purløg og en stribe mayonnaise.

Eksperimenter med æg i madlavningen

Med denne viden om æg er der ikke nogen undskyldning for ikke at gå i køkkenet og begynde at eksperimentere med æg. Landbrug & Fødevarer og Danske Æg har udgivet noget materiale om madlavning med æg – udi det eksperimenterende. Så hvis du brænder for madlavning, så har du brug for viden om æggets egenskaber i forhold til blandt andet æggets opbygning: skal, hvide og blomme og lidt om proteiners muligheder for at denaturere og koagulere. Vidste du f.eks., at et æg består af 90% vand og 10% tørstof? Eller at salt gør det nemmere at få proteinerne til at koagulere? Selvom meget af materialet omhandler termer indenfor fødevarefysik, er det skrevet, så læseren kan visualisere reaktionen og dermed forstå processen bag den pågældende egenskab. F.eks. er denaturering af et protein beskrevet som en garnnøgle, der folder sig ud.

(Kilde: Landbrug og Fødevarer, Ernæringsfokus)

Materialet kommer langt omkring og dybt ned i de fysiske og kemiske processer og giver på en illustrativ og let forståelig måde indsigt i, hvorfor og hvordan æg opfører sig, når det anvendes i madlavning. Du finder materialet her.

Opskrifter med æg

Blomkålstærte (nøglehulsmærket)

Bund

·       2 spsk. tahin (sesampasta)

·       90 g rugmel, grahamsmel, fuldkornshvedemel eller fuldkornsspeltmel

·       90 g hvedemel

·       ¼ tsk. groft salt

·       1 æg

·       5 spsk. vand

Fyld

• 400 g blomkål eller broccoli eller andet grønt
• 2 store løg eller 1 stor porre
• 4 æg
• 100 g skyr
• 1½ dl minimælk
• 1½ tsk. groft salt
• peber
• revet muskatnød
• 75 g revet mild mager ost
• 1 bundt persille

Tilbehør

·       blandet salat, fx. spidskål, gulerødder og æbler med citronsaft over

Bland mel, ¼ tsk. salt, tahin og æg i en skål . Brug evt. en foodprocessor, det er hurtigst. Saml dejen med vand.

Udrul dejen med en kagerulle, så den passer til en form på ca. 24 cm i diameter. Kom dejen i formen. Forbag bunden 10 min. ved 175 grader på midterste ovnribbe.

Del blomkålen i små buketter, skær stokken i tern. Skær løgene i både. Kog blomkål og løg i usaltet vand 5 min. og afdryp det i en sigte.

Rør æg, skyr, mælk, 1½ tsk. salt, peber, revet muskatnød og ost sammen i en skål. Vend blomkål, løg og hakket persille i. Fordel ægge- og grønsagsmassen i tærten. Bag tærten ca. 40 min. ved 175 grader på midterste ovnribbe til den er gylden og gennembagt. Server tærten med salat.

(Kilde www.altomkost.dk)

Koldskål med hjemmelavet rugbrødscrunch og sommerbær

Rugbrødscrunch

• 100 g rugbrød
• 25 g brun farin

Citron koldskål

• 1 vaniljestang
• 1 æggeblomme
• 60 g lyst rørsukker
• skal og saft af 2 ubehandlede citroner
• 2 dl skyr naturel
• 4 dl kærnemælk

Tilbehør

• Sommerbær og evt. spiselige blomster

Rugbrødscrunch
Skær rugbrødet i meget små tern, og vend det sammen med brun farin. Varm en slip let-pande uden fedtstof, og rist rugbrødsblandingen under omrøring i ca. 5 minutter, til sukkeret er karamelliseret. Tag panden af varmen, og fordel crunchen på et stykke bagepapir til afkøling.

Citron koldskål
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Pisk æggeblomme med sukker og vaniljekorn til en luftig æggesnaps. Tilsæt reven skal og saft fra citronerne. Rør dernæst skyr i lidt ad gangen. Tilsæt kærnemælk, og rør koldskålen sammen.

Servèr koldskålen med rugbrødscrunch og sommerbær. Pynt eventuelt med spiselige blomster.

(Kilde www.hjerteforeningen.dk)

Sund aftensmad

Varm mad en gang om dagen er en rigtig god idé. Det giver mulighed for variation, fordi den varme mad indeholder andre fødevarer end måltiderne med f.eks. rugbrød eller sandwichbrød.

Det er fra den varme mad, man får de fleste grønsager og kartofler. Det er en god idé at spise forskellige typer aftensmad fra dag til dag, så man varierer mellem kød, kylling og fisk. Det er også godt at have vegetardage, hvor man i stedet for kød og fisk spiser bønner, kikærter, linser eller korn f.eks. til grød.

Prøv at udnytte grønsagernes mangfoldighed af former og farver til nye og spændende variationer af dine yndlingsretter. Prøv at komme andre og flere grønsager i gryderetten eller tilsæt 150-200 gram rå, finthakkede grønt f.eks. pastinak og gulerod i frikadellefarsen.

Skal man i sin kostplan have 100 g kød og 200 g grøntsager, så er det passende at gryderetter indeholder dobbelt så mange gram grøntsager end kød, ellers skal der ekstra grønt ved siden af kartofler, ris og pasta og gryderetten.

Korte gode råd til hjemmelavet aftensmad

Brug magert kød, det vil sige kød med under 10 gram fedt pr. 100 gram. Brug nøglehulsmærket.

Spis ikke fedtkanten på koteletter og andre hele kødstykker.

Du behøver ikke helt at udelukke federe produkter, men brug dem i mindre grad f.eks. én gang om ugen.

Hæld fedtet af panden i stedet for i sovsen. Husk, at når du laver gryderetter, bliver fedtet i sovsen, så begræns mængden af fedt i gryderetter.

Brug ikke fløde eller cremefraiche i større mængder. Køb evt. de magre mejeriprodukter.

Tænk over hvilke dressinger og sovse, du serverer til salaten, grønsagerne, kartoflerne, risen eller pastaen. Begræns mængden eller eksperimenter med varianter med mindre fedt.

Gryderetter giver mulighed for at bruge en masse grønsager.

Spis fisk til aftensmad mindst to gange om ugen.

Spis altid grønsager til den varme mad enten i form af tilberedte grønsager eller i form af rå grønsager som salat. Et varmt måltid mad må gerne indeholde 200 gram grønsager pr. person og helst to forskellige slags.

Damp eller kog grønsager og kartofler i stedet for at stege dem på panden eller gratinere med ost og fløde i ovnen.

Pizza

Pizzaen er i sin enkleste form – bund, tomatsovs og lidt ost – et udmærket produkt, men ofte serveres pizza med meget ost og fedt kødfyld ovenpå, hvorved pizzaen bliver en kalorierig sag. Deep pan pizzaer har en tykkere bund end den klassiske italienske pizza, men også her kan det fede fyld ende med at gøre pizzaen til en fed sag til trods for den fornuftige brødbund.

Vælger man at spise pizza med ost og fyld til aftensmad, så skal måltidet suppleres med en salat og grønsager. Altså ½ pizza til aftensmad bør være nok.

Opskrift på pizza med hakket oksekød: https://mettehusted.dk/wp-content/uploads/2018/08/Uge_12_L__kker_mad_med_friske_gr__nsager.pdf

Asiatisk mad som take-away mad

Udsalgssteder med asiatisk mad, som fx thai take-away, chinabox og lignende, findes også i gadebilledet.

Ofte serveres ris eller nudler sammen med kød og grønsager. Retterne kan være uden meget fedt, men hvis nudler eller ris er stegt, suger de fedt til sig som en svamp, så begræns de stegte nudler og den stegte ris.

Rugbrød til aftensmad er sundt

Mange børnefamilier oplever i dag stor travlhed i hverdagen, og det skal gerne gå hurtigt med at få mad på bordet til aften. Rugbrødsmadder er svaret på børnefamiliernes bønner.

Selvom mange af os kan synes, at vi springer over, hvor gærdet er lavest, er rugbrødsmadder både et nemt, sundt og velsmagende valg, når familien skal spise aftensmad.

Her er klinikkens billede af sunde rugbrødsmadder. Billedet handler også om pålægsmængde pr. skive rugbrød.

Y-tallerkenen 

Y-tallerkenen gør det nemmere for dig at spise sundere og at leve efter de officielle kostråd. Forestil dig et Y, når du øser din mad op på tallerkenen.

Y-tallerkenen kan bruges af både mænd, kvinder og børn over 3 år og for alle måltider. Spiser du efter Y-tallerkenen er det nemmere at spise sundt og varieret.      

1/5 kød, fjerkræ, fisk, æg, ost og sovs

2/5 brød, kartofler, ris eller pasta

2/5 grønsager – gerne to forskellige slags.

Slanketallerken

Klinikken anbefaler at spise efter slanketallerknen når du skal tabe dig.

1/4 kød, fjerkræ, fisk, æg, ost og sovs

1/4 brød, kartofler, ris eller pasta

1/2 grønsager – gerne to forskellige slags

Samt lidt mager sovs eller dressing som pulversovs lavet uden fedtstof, jævnet hjemmelavet sovs, dip, tomatketchup, sennep, remoulade, mager dressing, tapanade, tzatziki, humus.

Small, medium eller large tallerken

 

Men der er selvfølgelig forskel på, om man øser op på en stor eller en lille tallerken. Hvis du spiser af en almindelig ‘medium’ tallerken, får du en passende mængde mad og bliver mæt.

Til large portioner er der kun at sige, at al den energi der kommer ind, skal forbrændes for ikke at sætte sig som overflødige kilo.

Kartofler til aftensmad

Kartofler har stor næringsværdi og indeholder næsten alle vitaminer, specielt er de en vigtig kile til C-vitamin og kostfibre i den danske kost. De indeholder også mange mineraler, især calium.

Måltidsforsøg har vist, at kartoflen er en af de fødevarer, der mætter bedst. Samtidig indeholder kartofler (kogte eller bagte) ikke noget fedt og er med til at påvirke energifordelingen i en positiv retning. Hvis man vil opnå størst mæthed for færrest kalorier, skal man spise kartofler.

Der er ikke noget bedre end smagen af de første danske kartofler, det er nærmest startskuddet til den danske sommer.

De nye danske kartofler smager pragtfuldt, som de er. Spis dem kogte med et drys af krydderurter, fx dild eller persille.

De nye danske kartofler smager så godt, at man ikke behøver meget mere end en salat til. Man kan også spise dem med røget makrel eller røget sild og et bundt radiser, purløg og et stykke rugbrød til. Så er der nok til en lækker, sommerlig aftensmad – og kog rigeligt med nye kartofler, så er der også til madpakken.

Sådan koges nye kartofler: Man skal kunne skubbe skrællen af de nye kartofler med fingrene, og så skal de være saftige lige indenunder skindet.

De første kartofler kan man gnubbe med en fiberklud. Når kluden ikke længere kan klare det, kan man bruge en grydesvamp. Skyl derefter kartoflerne i koldt vand, og hvis de er meget forskellige i størrelsen, så skær de største midt over.

Til 1 kg kartofler beregnes ½ liter vand og 1 tsk salt. Hvis man serverer sovs eller dressing til, behøver man ikke tilsætte salt i kogevandet. Kogetiden er 10-15 minutter.

Man kan også koge kartoflerne med dildstilke eller løvstikkeblade. Det giver kartoflerne en god smag.

Find inspiration til din aftensmad i vores opskrifter https://mettehusted.dk/mettehusted-fedtfattige-opskrifter/

Ugeplan – sådan laver du sundere mad med kostrådene https://altomkost.dk/publikationer/publikation/pub/hent-fil/publication/ugeplan-saadan-laver-du-sundere-mad-med-kostraadene/

Yoga på Tøndegården

Nu er det endelig ved at være tid til, at jeg kan tilbyde yoga undervisning i et helt nyt lokale på Tøndegården.

Tøndegården ligger i Lumby-Torp, som er en landsby nord for Odense. Der er 10 km til centrum af Odense. Der er bybus til Lumby eller en dejlig cykeltur langs Odense kanal og Stige.

Den yoga undervisning, som jeg vil tilbyde er fokuseret på både styrke, fleksibilitet samt at skabe ro fra daglige tanker.

Jeg arbejder med lige linier i kroppen på den måde, at vi i de forskellige yogaøvelser øver os på præcision og korrekthed. Korrekthed i forhold til, hvad der er sundt for kroppen.

Mit yoga er for alle uanset alder, fysisk form eller fleksibilitet. Alle er hjertelig velkomne. For at sikre, at alle kan deltage, bruger jeg redskaber i undervisningen. Det kan være ribbe, bælte, klodser eller tæpper. Redskaberne er med til at sikre, at alle kan være med i undervisningen. Denne sikkerhed giver både kraft og modstand, og gør det muligt at arbejde mere i dybden med kroppen og bevidstheden. Jeg hjælper eleverne med at øge egen kropsbevidsthed.

Vi træner med stor grad af sikkerhed i øvelserne. Alle øvelserne vises først og afprøves derefter af alle. Vi arbejder roligt og sikkert. Og yoga stillingerne holdes derfor i en rum tid for at kunne sikre sig det bedste resultat.

Men yoga for mig er en rejse ind i et univers, som rummer både fysisk træning, sundhed og filosofi.

Yoga kan hjælpe dig med at forene sind, krop og ånd. Giv plads til yoga i dit liv – det kan komme til at betyde alverden for dig.

Praktiske oplysninger finder du på min nye yogaside https://mettehusted.dk/yoga/ og booking af tid på et hold finder du på https://mettehusted.onlinebooq.dk/

Følg klinikken på Facebook https://www.facebook.com/MetteMerlinHusted/

Mette Merlin Husted

Aut. klinisk diætist, cand.scient.

Hvordan handler du sundt

For at leve sundt er det nødvendigt at få indkøbt sunde fødevarer fra supermarkeder og fødevarebutikker. Men det er ikke nok at fødevaren er sund, for at leve sundt. Sundhed og kost handler også om mængden af mad og drikke man dagligt indtager. Men i dette blodindlæg handler det alene om indkøb af sunde fødevarer.

Sunde fødevarer må nødvendigvis indeholde mange sunde næringsstoffer og ikke så mange usunde næringsstoffer. Derfor er det godt at finde ud af, hvad en fødevare indeholder. Der er forskellige regler for mærkning af fødevarer. Fødevarer skal som hovedregel være mærket med en varedeklaration, hvorimod næringsdeklarationen ofte er frivillig. Du finder dog næringsdeklaration på de fleste varer i Danmark.

 

Varedeklaration

Varedeklarationen indeholder foruden en varebetegnelse, en ingrediensliste og en næringsdeklaration. Af ingredienslisten kan du få viden om hvad fødevarer består af. Den ingrediens, der er mest af, skal stå først, og herefter står den ingrediens, der er næstmest af, og så videre. Den sidstnævnte ingrediens er altså den ingrediens, der er mindst af i varen. Ud for hver ingrediens skal der stå hvor meget fødevaren indeholder af de vigtigste ingredienser. Så hold f.eks. øje med om rejesalat indeholder nogle rejer, eller om der er mest fedt eller sukker i en fødevarer, for så er sundheden måske ikke lige til at få øje på.

Næringsdeklaration

En næringsdeklaration angiver, hvor meget der findes af de enkelte næringsstoffer i fødevaren, og hvor meget energi man får fra fødevaren. Den viser altid mængden af energi og næringsstoffer i en fødevare pr. 100 g eller pr. 100 ml og dette gør det nemt at sammenligne forskellige fødevarer. Oplysningerne kan være en hjælp til at vælge rigtigt, når man vil planlægge og spise en sund kost. Det er obligatorisk at skrive oplysninger om:

 

• energi (kilojoule/kalorier)
• fedt (gram)
• mættede fedtsyrer (gram)
• kulhydrat (gram)
• sukkerarter (gram)
• protein (gram)
• salt (gram)

 

 

Klinikkens indkøbsguide

Vi har opdateret vores anbefalinger om næringsindhold, når du skal købe sundt ind. Udgangspunktet for vores anbefalinger kommer fra Hjerteforeningens og Diabetesforeningen.

Indkøbskort (gram pr. 100 g af varen)	Sukkerarter max.	Fedt max.	Salt max.	Kostfibre min.
Rugbrød og knækbrød	5 g	7 g	1,2 g	6-8 g (*)
Brød og boller	5 g	7 g	1 g	5 g
Morgenmadsprodukter	13 g	8 g	1 g	6-8 g (*)
Mælk	–	0,7 g	–	–
Kakao- og mælkedrikke	8 g (**)	0,7 g	–	–
Surmælksprodukter	8 g (**)	1,5 g	–	–
Ost	–	17 g / 30+	–	–
Kødpålæg og pålægssalater	–	10 g	–	–
Kød, fjerkræ og plantebaserede produkter	–	10 g	–	–
Kartofler og kartoffelprodukter	–	3-5 g (***)	0,5 g	–
Færdige middagsretter og mad på farten	–	5 g	–	–
Sovs og dressing	–	5 g	–	–
Saft, sodavand og læskedrik	1 g (****)	–	–	–

* Hjerteforeningen anbefaler min. 8 g kostfibre pr. 100 g af varen og Diabetesforeningen anbefaler min. 6 g kostfibre pr. 100 g af varen

** Eller højst 4 % tilsat sukker

*** Hjerteforeningen anbefaler max. 5 g fedt pr. 100 g af varen og Diabetesforeningen anbefaler max. 3 g fedt pr. 100 g af varen

**** Diabetesforeningen anbefaler max. 10 g sukkerarter pr. 100 ml ufortyndet frugt saft

Få mere at vide

Hjerteforeningens indkøbsguide er lille og handy. Det er et lille papkort. Du er velkommen til at få én når du besøger klinikken næste gang – spørg efter den.

Læs mere om hjerteforeningens anbefalinger til at få det rigtige i indkøbskurven: https://hjerteforeningen.dk/forebyggelse/kost/sunde-indkoebsvaner/faa-de-rigtige-varer-i-indkoebsvognen/

Diabetesforeningens anbefalinger for patienter med type II diabetes er forholdsvis ny. Den er dog meget brugbar for alle, der vil handle sundt, da den indeholder godt billedmateriale. Hent den her https://netbutik.diabetes.dk/Content/Images/uploaded/Indk%C3%B8bsguide%202018.pdf

Men du kan også gøre det nemt for dig selv ved at nøjes med at gå efter nøglehulsmærket og fuldkornsmærket. Så er du sikker på at få handlet sundt i supermarkedet.

 

Nøglehulsmærket

Det fælles nordiske nøglehulsmærke skal være på fødevarer i dagligvarebutikkerne, så forbrugerne på en enkel måde kan vælge de sundere fødevarer, når de køber ind.

Sammenlignet med andre fødevarer af samme type lever produkter med mærket op til et eller flere af følgende krav:

• Mindre og sundere fedt
• Mindre sukker
• Mindre salt
• Flere kostfibre og fuldkorn

Læs mere om nøglehullet her www.noeglehullet.dk

Fuldkornsmærket

Fuldkornslogoet sikrer dig fødevarer med masser af fuldkorn. Det betyder, at alle kornets dele er med, også kim og skaldelene, hvor de fleste fibre, vitaminer og mineraler sidder. Fuldkorn kan være helt, knækket eller malet til mel, men uanset formalingsgraden rummer det stadig alle de vigtige næringsstoffer, som et korn består af.

Læs mere om fuldkornsmærket her www.fuldkorn.dk

 

Spørg os i klinikken om hvordan du finder ud af at få indkøb sunde fødevarer – det er nemlig vigtigt i forhold til din sundhed.

Er du lettere forvirret, så book en behandling hos Maja Toft Kristiansen, Resi Jacobsen eller Mette Merlin Husted i klinikken https://mettehusted.onlinebooq.dk/. Vi hjælper dig gerne med at få styr på dine sunde indkøb.

 

Blodtrykssænkende kost

Blodtrykket er et mål for, hvor hårdt dit hjerte skal arbejde for at pumpe blod ud i pulsårerne. Trykket angives i to tal, som er udtryk for et slagtryk og et hviletryk:

• Slagtrykket er det højest målte tryk i en pulsåre, lige når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i kroppen.
• Hviletrykket er det lavest målte tryk på en pulsåres væg, når hjertet slapper af mellem to slag.

Hvis du får målt dit blodtryk hos lægen, skal det være under 140/90. Måler du dit blodtryk hjemme i ro og mag, skal det være under 135/85. Hvis du har en høj risiko for at udvikle en hjertekarsygdom, allerede har en hjertekarsygdom, sukkersyge eller nyresygdom, skal dit blodtryk være under 130/80.

Problemet med for højt blodtryk er det øger din risiko for hjerte-kar-sygdom.

Der er mange med forhøjet blodtryk

Mange danskere lider af forhøjet blodtryk, selvom en stor del ikke er klar over det eller mærker noget til det. Enkelte kan dog opleve symptomer som hovedpine, synsforstyrrelser, hjertebanken og åndenød.

Cirka 20 % af danskerne har for højt blodtryk viser opgørelser, og 30 % ved det slet ikke.

 

 

En sundere livsstil kan sænke blodtrykket

Den amerikanske DASH-diæt

I det amerikanske studie blev DASH-diæten sammenlignet med en amerikansk kontrol diæt. Det vil sige almindelig amerikansk madkultur. Resultatet viste at DASH-diæten havde en rigtig god blodtrykssænkende effekt. Med DASH-studiet gik de skridtet videre og lavede et DASH-sodium (=salt) studie. Her blev DASH-diæten sammenlignet med kontroldiæter med forskellige niveauer af salt. Resultatet viste at saltindtaget har en vigtig betydning for blodtryksfald, men saltet gjorde det ikke alene, også fødevarerne fra DASH diæten har betydning for sænkning af blodtrykket. Kilde: DASH diet (Dietary Approaches to Stop Hypertension) – USA.

Se en film om DASH diæten (på engelsk) https://www.youtube.com/watch?v=xsNyV91ZVcc

Fødevarestyrelsens 10 officielle kostråd retter sig også efter DASH-studiet, selvom forskningen er udført i USA, så kan det på mange måder også omsættes til danske forhold.

Fødevarestyrelsens officielle anbefalinger

Spis dig mæt i sunde måltider. Spis forskellige grønsager, frugt og fuldkornsprodukter hver dag. Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost.

Hold igen med mad og drikke, der indeholder meget fedt og/eller meget sukker, som fx fastfood, snacks, sodavand og slik.

Hav en god balance mellem hvor meget energi du får igennem mad og drikke, og hvor meget du forbruger igennem fysisk aktivitet. Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet.

Gå efter Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket, når du køber ind.

Spis 6 om dagen – det svarer til ca. 600 g grønsager og frugt. Mindst halvdelen skal være grønsager.

100 g grønsager eller frugt svarer til en stor gulerod eller et æble.

Vælg især de grove grønsager som fx løg, ærter, broccoli, blomkål, rodfrugter og bønner.

Spis grønsager til alle dine hovedmåltider, og spis frugt og grønsager som mellemmåltider. Så når du nemmest op på 600 g om dagen.

 

 

 

Spis fisk mindst to gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg.

I alt skal du gerne have 350 gram fisk om ugen. Heraf ca. 200 gram fed fisk som fx laks, ørred, makrel og sild.

Alle former for fisk tæller med, også fiskefrikadeller, frossen fisk, fisk på dåse som torskerogn, tun og makrel samt skaldyr som rejer og muslinger.

Vælg fiskeprodukter med Nøglehulsmærket.

 

 

 

Spis mindst 75 gram fuldkorn om dagen. Fuldkorn finder du i mad, der er lavet af kornprodukter, hvor hele kornet er taget med. 75 gram fuldkorn svarer fx til 2 dl havregryn og en skive fuldkornsrugbrød.

Vælg fuldkorn først – det er nemt, hvis du går efter Fuldkornsmærket, når du køber ind. Fuldkornsmærket er din garanti for et højt indhold af kostfibre og fuldkorn i brød, gryn, mel, morgenmadsprodukter, ris og pasta.

Vælg rugbrød eller andet fuldkornsbrød til madpakken.

Du kan vælge fuldkornsris eller -pasta som en del af dit varme hovedmåltid en gang imellem.

 

Vælg kød og kødprodukter med maks. 10 % fedt. Spis højst 500 gram tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin. Det svarer til to til tre middage om ugen og lidt kødpålæg. Vælg fjerkræ, fisk, æg, grønsager eller bælgfrugter (linser, kikærter, bønner) de øvrige dage og som pålæg.

Kød kan tilberedes på mange måder. Det kan fx koges, grilles eller steges. Husk at varier måden, du tilbereder dit kød på, og at det ikke bør steges eller grilles, til skorpen er mørk.

Gå efter Nøglehulsmærket, når du køber ind. Det gør det nemt at vælge de magre kødvarianter.

 

 

Vælg mælkeprodukter såsom skummet-, mini- eller kærnemælk med maks. 0,7 % fedt per 100 gram. Vælg oste med maks. 17 % fedt (30+).

Syrnede mælkeprodukter som fx yoghurt uden tilsat smag bør indeholde maks. 1,5 gram fedt per 100 gram.

Syrnede mælkeprodukter som fx yoghurt med tilsat smag bør indeholde maks. 1,5 gram fedt og 4 gram tilsat sukker per 100 gram.

Hold igen med at bruge mejeriprodukter med højt fedtindhold, fx fløde og smør.

1/4-1/2 liter mælkeprodukt dagligt er passende i forhold til danske madvaner. Når du spiser sundt, er der også plads til en til to skiver mager ost svarende til ca. 25 gram.

Drik vand i stedet for fx sodavand, alkohol, juice og saftevand til maden, når du er tørstig mellem måltiderne og når du dyrker motion.

Når det ikke er så varmt, er det som regel tilstrækkeligt at drikke én til halvanden liter væske i døgnet.

Vælg gerne vand fra hanen. Vand fra hanen i Danmark er rent.

Kaffe og te tæller med i dit væskeregnskab. Husk dog at spare på sukkeret og fløden.

 

 

 

Skær ned på dit forbrug af mættet fedt. Vælg planteolier, fx rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine.

En tommelfingerregel er, at jo blødere margarinen og smørret er ved køleskabstemperatur, jo mere umættet fedt indeholder det.

Skrab brødet eller undlad helt at bruge fedtstof. Steg kød og grønsager i olie frem for smør, og smid stegefedtet væk.

Gå efter Nøglehulsmærket, når du køber ind. Det viser vej til de fedtstoffer, der indeholder mindre mættet fedt.

 

Skær ned på de søde sager og drikke både i hverdagen og på fridage. De fleste kan med fordel halvere forbruget af slik, sodavand, saft, is og kager.

Drik maks. en halv liter sodavand, saft eller energidrik om ugen og server vand eller Nøglehulsmærket mælk til måltiderne.

Køb ikke slik, kager og sodavand til lager. Når du har søde sager inden for rækkevidde, fristes du til at spise for meget af dem.

Spiser du slik og kage, så spis mindre portioner.

Det er ikke en god idé at spise lakrids når man har forhøjet blodtryk.

 

 

Som forbruger kan du gå efter madvarer med mindre salt, når du køber ind og foretage ”smarte valg” i dagens måltider. Få inspiration i Saltfolderen Spis mad med mindre salt.

Hvis du går efter det grønne Nøglehulsmærke, når du køber ind, vil du blive guidet til fødevarer med mindre salt, sukker og fedt og flere kostfibre og mere fuldkorn.

Du kan også vælge at lave mere mad selv og fx bage dit eget brød, eller lave din egen sovs, når du har tid og lyst.

Sammenhængen mellem højt indtag af salt og højt blodtryk er videnskabeligt bevist. Salt er derfor en meget vigtig faktor, når blodtrykket skal sænkes. Der ses en direkte dosis-sammenhæng mellem nedsat indtag af salt og fald i blodtryk. Det betyder at jo mindre salt du spiser – jo lavere bliver dit blodtryk.

 

Får du for meget salt? Tag salttesten:

Tips til mindre salt i maden – film https://www.youtube.com/watch?v=GsblqUZ9eDY&feature=youtu.be

ALKOHOL

Mange tror, at de ikke tager skade af alkohol, hvis de ikke er afhængige – eller at det tager mange år, før alkohol påvirker dem. Men i virkeligheden skal der ikke så meget til.

Det er mængden af alkohol i blodet, der skader kroppen. Jo mere man drikker på én gang, jo større skade. Et alkoholforbrug på 5 genstande eller mere på én gang (f.eks. i løbet af én aften) øger bl.a. risikoen for hjerteanfald, blodpropper og hjerneblødning og forhøjet blodtryk.

Forslag til dagskost efter DASH-studiet

Morgenmad:

• Rugbrød, fuldkornsbrød eller groft knækbrød med mager ost
• Fedtfattig yoghurt, skyr eller ylette med fiberrig drys, frugt og mandler
• Havregryn med minimælk pynt med mandler eller frugt

 

 

Frokost:

• Salat af grove grøntsager, bønner, kikærter og pynt med kerner og nødder
• Rugbrød, fuldkornsbrød gerne med fiskepålæg

 

 

 

Aftensmad:

• Fisk, kylling, kikærter, linser, bønner
• Stegte, bagte, kogte, svitsede eller rå grøntsager
• Fuldkornspasta, fuldkornsris, kartofler
• Olie til dressing / stegning samt fedtfattig yoghurt som kold sovs

 

 

Mellemmåltider: Frugt, fuldkornsbrød, fedtfattig yoghurt, skyr, nødder og mandler, grøntsager, hummus

Drikke: Vand, te, kaffe samt ¼-½ liter fedtfattig mælk

Træning for forhøjet blodtryk

Personer med forhøjet blodtryk skal stile mod at være fysisk aktive svarende til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, men der opnås større effekt ved træning af større mængde og med højere intensiteter.

Som minimum anbefales derfor:

Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter.

Mindst 2 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken.

Få dit kolesteroltal ned med kosten

 

Sund kost er utrolig vigtig i forhold til at reducere risikoen for hjerte-kar-sygdom. Rygning og for højt alkoholforbrug og inaktivitet bidrager også til øget risiko for hjerte-kar-sygdom. I dette blogindlæg gennemgås hvad kosten helt specifikt kan gøre i forhold til at få sundere kolesteroltal. Så få inspiration til en sund hjertevenlig- og kolesterolsænkende kost.

Kolesterol i blodet

Forhøjet kolesterol i blodet er en af hovedårsagerne til hjerte-kar-sygdom. Så der er noget at hente i forhold til at spise forebyggende hjertevenlig kost. Du kan ikke selv mærke, om du har for meget kolesterol i dit blod. Det er derfor vigtigt at du jævnligt får målt dit kolesteroltal hos lægen.

 

Kolesterol er et fedtstof, der indgår i alle kroppens celler og er nødvendig for en lang række af kroppens vigtige funktioner. Din krop danner selv kolesterol foruden at du spiser kolesterol i flere af dine fødevarer. Efter optagelse i tarmen transporteres kolesterol rundt i kroppen med blodet omgivet af fedt og protein.

 

 

Fire tal skal du holde øje med fra lægens blodprøve; nemlig

1. Total kolesterol
2. LDL-kolesterol
3. HDL-kolesterol
4. Triglycerid

Total kolesterol er sammensat af de andre tre kolesteroltal. Kolesterol bliver målt i millimol pr. liter blod (mmol/l). Total kolesterol bør ikke være højere end 5,0 mmol/l.

LDL-kolesterol betyder “low density lipoprotein”. Kolesterol transporteres i LDL-partikler, som har en tendens til at aflejre sig i blodkarrene og som kan blive forsnævrede og risikere at lukke helt til. LDL-kolesterolet omtales ofte populært som det LEDE kolesterol – altså det ikke så gode kolesterol. Er du rask skal LDL-kolesterol ligge under 3,0 mmol/l.

HDL-kolesterol er en forkortelse for “high density lipoprotein”. Kolesterol bindes til HDL-partikler og transporterer kolesterol fra blodkarrene til leveren. Altså væk fra blodårerne. HDL har en gavnlig effekt ved at reducere graden af åreforkalkning. HDL-kolesterol omtales derfor som det HERLIGE kolesterol – altså det gode kolesterol. Det er bedst hvis HDL-kolesterol ligger på/eller over 1,0 mmol/l.

Triglycerid er fedtstoffer, som transporteres rundt i blodet i partikler. Forhøjet triglycerid er en risikomarkør for hjerte-kar-sygdom. Et niveau af Triglycerid under 1,7 mmol/l i blodet vil være optimalt.

Sænk kolesteroltallet med hjertevenlig kost

FEDTSTOFFER

Fødevarer med højt indhold af mættet fedt øger kolesteroltallet og skal derfor begrænses. Hvorimod umættet fedt er sundt for hjertet og kredsløbet.

Minus: Det handler om at begrænse indtaget af fedt fra kød, pålæg, bacon, fløde, smør, ost, sødmælk og kokos.

Plus: Umættet fedt i blodet har en gunstig virkning på kolesteroltallet. Det handler om at spise mere umættet fedt fra planteriget og i form af fisk:

• Avocado
• Nødder op til 25-30 g nødder/mandler dagligt
• Rapsolie eller Olivenolie
• Fisk mindst 350 g fisk om ugen – både fiskekonserves og fersk/frossen fisk

FRUGT OG GRØNT

‘Frugt og grønt beskytter hjerte og blodkar og forebygger hermed hjerte-kar-sygdom. I en hjertesund kost anbefales

• Spis 600 g frugt og grønt dagligt jævnt over dagens måltider
• Spis varieret og brug årstiderne frugt og grønt
• 300 gram frugt svarer til 3 stykker f.eks. 1 æble, 1 appelsin, 1 banan eller 300 g melon, bær eller ananas
• 300 gram grøntsager svarer til 300 g blandede grøntsager f.eks. 50 g snackgrønt om formiddagen, 1 gulerod til frokost og 200 g salat til aftensmad
• Alle grøntsager tæller med også dem fra frost og i dåse.

FULDKORN

 

Kostfibrene fra fuldkorn kan binde kolesterol i tarmen, så den ikke bliver optaget i kroppens kolesterolkredsløb. Hermed sænkes kolesteroltallet i blodet.

• Vælg fuldkornsbrød, fiberholdigt knækbrød, rugbrød, havregryn samt fuldkornsris og -pasta. Der anbefales 75 g fuldkorn dagligt.
• Få inspiration til flere retter med fuldkorn på www.fuldkorn.dk

KAGER OG SØDE SAGER

Kager, wienerbrød, kiks, flødeis og småkager indeholder mættet fedt, som øger kolesteroltallet. Hvis du skal vælge hjertesundt, så anbefales søde sager, der ikke påvirker kolesteroltallet.

Minus: Kager, wienerbrød, kiks, flødeis og småkager

Plus: Spis lidt, men spis godt af marcipan, chokolade 70 %, kransekage, sodavandsis eller nødder og mandler uden tilsat salt og sukker. Opskrift på sundere fastelavnsboller https://mettehusted.dk/wp-content/uploads/2018/08/Uge_7_Vinterferie_er_simremad.pdf

ALKOHOL

Det er en god ide at følge sundhedsstyrelsen anbefalinger i forhold til indtag af alkohol.

Drik ikke alkohol for din sundheds skyld.

Specielt kolesteroltallet triglycerid påvirkes hvis man drikker for meget alkohol.

Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd.

 

 

 

 

 

Læs mere om hjertesund mad i pjecen ”Mad for dit hjertes skyld”.

Kilder:

• Dansk Selskab for Almen Medicin https://vejledninger.dsam.dk/hjerte/?mode=visKapitel&cid=1065
• Hjerteforeningen https://hjerteforeningen.dk/forebyggelse/forhoejet-kolesterol/
• Sundhedsstyrelsen https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/alkohol’.

Kål om vinteren

Kål kan godt smage skarpt og lidt af sennep, og eftersmagen holder længe.

Måske er det derfor, du nyder at rive et stykke af den rå hvidkål på køkkenbordet og stå og gumle på det seje hvide kålblad, mens du står og laver mad.

Kål strutter af sundhed

Lidt kål hver dag nedsætter blandt andet risikoen for kræft. Det er stoffet glucora-phanin, der virker kræftforebyggende. Flere videnskabelige undersøgelser har vist, at personer, der spiser meget broccoli og kål, nedsætter risikoen for at udvikle kræft i lunge, tarm, bryst og prostata. Glucora-phanin findes især i broccoli. Derfor fremhæves broccolien som superkål, men mange andre kål har det kræftforebyggende stof. Kål er korsblomstrede planter, og stofgruppen af glucosinater bruges i de korsblomstrede planters eget forsvar mod mikroorganismer og planteædende insekter.
Kål er ikke alene kræftforebyggende, men nedsætter også risikoen for andre livsstilssygdomme som hjertekarsygdom og diabetes. Kål er rig på fibre, vitaminer, magnesium og andre mineraler. Fibre mætter godt og gør det lettere at holde vægten.

Fermenteret kål

Fermenteret kål er gæret kål, som er meget sundt for tarmfloraen fordi det indeholder bakterier, og mange gode forskellige sunde bakterier i vores mave-tarmsystem er sundt. Kålen snittes og tilsættes salt. Kålen masseres indtil kålsaften driver af den, og sukkerarterne frigives sammen med saften. Kålen presses ned i et glas, så den ligger i sin egen saft, og dækkes med et låg, så glasset er tæt, og der ikke kan komme ilt i glasset. Kål fermenteres først ved stuetemperatur i 7 dage og derefter ved 18 grader i 4-5 uger og er derefter klar. Sauerkraut er et kendt eksempel på fermenteret kål. Det smager meget bedre end det lyder.

Luft i maven – kålprutter

Maden som du spiser nedbrydes af tarmbakterierne i tyktarmen. Bakterierne danner gasser som brint, kuldioxid og metan. Kål indeholder meget svovl, og når kålen nedbrydes, vil svovlen binde sig til den brint som bakterierne har dannet. Svovl og brint danner svovlbrinte, også kaldet hydrogensulfid. Det er den gasart, der kommer ud med kålprutterne, og som lugter af rådne æg. Ubehageligt men nødvendigt.

Diætistens anbefalinger

Spidskål

Spidskål er et smalt kålhoved med løst siddende blade og mild kålsmag. Spidskål fås både grønt og rødt, hvilket er meget dekorativt fintsnittet i salaten. Fjern de yderste beskadigede blade, halver kålhovedet, og fjern stokken. Skær kålen i strimler, og spis den rå, stegt eller dampet.

Tips til tilberedning af spidskål

• Læg en kvist persille eller en valnød i kogevandet, når du damper spidskål. Herved mindsker man noget af kålens karakteristiske duft.
• Snit spidskål fint, og bland det sammen med gulerødder, æbler og appelsiner.
• Snit spidskål fint, og svits det sammen med hakket oksekød og hvidløg på panden.
• Fintsnittet spidskål er ligeledes godt som fyld i supper.

(Kilde: https://saeson-web.dk/frugtgroent/spidskaal/)

Grønkål

Grønkål er en bladkål, der ikke danner hoveder. Det er de store, krusede, grønne blade, der spises. Det er en vintergrøntsag som får en sødere og mere aromatisk smag, hvis den har været udsat for frost. Grønkål har en stærk kålsmag og er især rig på A- og C-vitamin, mineraler samt kostfibre.

Grønkål er i sæson fra efteråret og helt ind til februar. Den mætter rigtig godt og har en flot dyb grøn farve.

Tips til tilberedning

1. Riv bladene af stilken og skyl grundigt
2. Hakket eller fint strimlet grønkål kan også tilsættes risotto, grøntsagspostejer, kartoffelmos m.m.
3. Frisk grønkål, hakket eller fintsnittet, kan anvendes i salater. Grønkål har en behagelig bitterhed. Derfor søde eller cremede dressinger gode til grønkålssalater
4. Grønkålsblade er dekorative som pynt på et fad fx i stedet for et salatblade
5. Skal kål spises rå, snittes den fint og drysses med lidt salt og sukker. Derefter kammes den godt, indtil kålen falder lidt sammen. Det gør kål lettere at spise og mere delikat

Kinakål

Kinakål er et super sprødt og meget saftigt kål med en sart smag. Bladene er brede med en bred stok i midten og en lysegrønne kruset top.

Kinakål smager bedst, hvis man tænker på den som en kål og bruger den på samme måde som man gør i asiatiske lande; i supper og i lynstegte retter eller som tilbehør, hvor den bare steges og vendes med østerssauce og hakket hvidløg.

Kinakål kan også bruges til salater, bedst sammen med andre grønsager og med stærke asiatiske dressinger. Til salater er det bedst at snitte den fint i den brede ende, hvor stokken i bladene fylder mest, ellers bliver de lidt kedelige at tygge i. Toppen kan snittes grovere for at bevare sprødheden.

Tips til tilberedning

1. Kinakål er velegnet som sprødt indslag i sandwich
2. Kinakål kan kun tåle at blive tilberedt kort tid, ellers mister den sin lækre sprødhed. Skal kålen lynsteges, er det godt at lave store grove stykker af både stokken og bladene – begge dele kollapser meget hurtigt ved varmetilberedning og bliver til næsten ingenting, fordi grønsagen er så vandholdig. Steg gerne stokken lidt først og tilsæt bladene i sidste øjeblik.

Kalkunbryst m/hvidkålssalat og tzatziki (5 personer)

1 helt kalkunbryst (800 g)

salt og peber

2 spsk. olie

2 dl hønsebouillon (evt. grønsag)

 

 

Tzatziki:

1 stk. agurk

200 g græsk yoghurt 1 %

1 fed hvidløg

1 spsk. salt

Tilbehør:

Hvidkålssalat af snittet hvidkål og rosiner.

Bagte kartofler

Krydr kødet med salt og peber. Varm olien i en stegegryde og brun kødet. Tilsæt bouillon og kog det op. Lad kødet simre under lås ved svag varme i ca. 45 minutter. Vend kødet efter ca. 20 minutter. Tag kødet op og pak det ind i stanniol.

Tzatziki: Riv agurken fint på et rivejern. Pres vandet fra agurken i et rent viskestykke. Det skal vrides godt rundt. Rør græsk yoghurt med presset hvidløg og salt. Vend agurken i yoghurten.

Pr. person: 1-2 skiver kalkunbryst (125 g), 1 stk. bagekartoffel, salat og tzatziki

Flere vinteropskrifter: https://mettehusted.dk/opskrifter-til-vinteren/

Følg klinikken på Facebook https://www.facebook.com/MetteMerlinHusted/

Hvis JULEN skal være sundere – diætistens forslag til sundere jule- og nytårsdage

Lillejuleaften

Traditionelt set er Lillejuleaften blevet brugt til at fejre, at man har fået afsluttet sine forberedelser frem mod juledagene. I gamle dage på landet stod man selv for alt, herunder slagtning, bagning, lysstøbning med mere. I dag kan aftenen bruges på den sidste bagning, lave risengrøden til den traditionelle risalamande eller pynte juletræet inden den store fest dagen efter.

I vores familie har vi altid spist risengrød den 23. december om aftenen, pyntet juletræ, spist godter og fået æbleskiver til natmad. En ordentlig omgang kalorier! Men intet er som det plejer, derfor bliver vores jul i år noget mere kaloriefattig. Helt frivilligt. Vi er dog sikker på, at vi får en rigtig god jul med hygge alligevel. I får her nogle tip til en mere kaloriefattig jul.

 

Lillejuleaften bliver i år traditionelt startet med risengrød (kogt på minimælk), hertil lidt kanelsukker og lidt Becel smør. Derefter pynter vi juletræet og spiser godter, som i år bliver hjemmebagt knækbrød med marmelade eller lidt Nutella® samt mandariner, klementiner, vindruer og Pigeon æbler. Vi spiser ikke æbleskiver til natmad i år. Hvis man er mere sulten, så kan man selv tage lidt yoghurt med müsli.

Opskrift på knækbrød

100 g fuldkornsmel

1½-2 dl vand

25 g hørfrø

25 g sesamfrø

50 g solsikkekærner

50 g græskarfrø

flagesalt

1. Rør melet ud i vandet – lad det stå i ca. 5 min.
2. Rør frø og kerner i og tilsæt evt. mere vand, så dejen let kan smøres tyndt ud på bagepladen.
3. Bages ved 150 grader – varmluft – i ca. 45 min. Der lukkes damp ud 1-2 gange i forløbet ved at holde ovnlågen åben i 10-20 sekunder.

 Juleaften

Juleaftenens menu hos os er helt traditionel med andesteg, flæskesteg, brune- og hvide kartofler, brun sovs og rødkål. Til dessert risalamande med varm kirsebærsovs.

And og flæskesteg: Kødet til vores julemiddag laves helt traditionelt. Den enkelte julegæst kan selv fjerne fedtkanten mellem kød og svær fra flæskestegen, hvis det skal være mere magert. Andeskindet kan også nemt fjernes, hvis man ikke ønsker det.

Brun sovs: Når jeg nu vil lave julemiddagen lidt sundere i år, så har jeg tænkt med at lave den brune sovs med en meljævning og kun tage andeskyen i sovsen. Ikke andefedt – det er ikke nødvendigt. Men det kræver, at man enten laver anden i forvejen og sætter andefedt og sky i køleskabet natten over. På den måde kan fedtet nemt komme af skyen. Men det har jeg ikke mulighed for, derfor har jeg anskaffet mig en sovseskiller som I kan se på billedet. Med den kan man nemt skille andefedtet fra og kassere det. Sovsen kommer til at smage godt med andeskyen som smagsgiver.

Rødkål: Rødkålen koger jeg altid nogle dage i forvejen og i den bruger jeg ingen fedt. Det er 1 fint snittet rødkålshoved kogt i Ribena light saftevand, saft og skal af 2 appelsiner, 120 g sukker og 1 spsk. salt.  Krydderierne er kanel, stjerne anis, laurbærblade.

I vores familie spiser vi flest hvide kartofler, og derfor laver jeg ikke ret mange brunkartofler. Det begrænser derfor sig selv i forhold til at få spist for meget. Lav mindre og sæt retterne i mindre skåle, så ved man at der spises mindre.

 

 

Dessert: Risalamanden er lavet af rester fra risengrøden fra lillejuleaften, som blev kogt på minimælk. Heri er blandet pisket flødefraiche. Flødefraiche er et flødeprodukt som kan piskes som piskefløde og er lidt mere fedtfattigt. Vi spiser almindelig færdiglavet varmet kirsebærsovs – i år fra Selleberg.

Julefrokost

Vi holder ikke julefrokost i år, men er inviteret ud. Det bliver afslappet ikke at skulle stå med en masse madlavning. Tak til Lene for at tage tjansen ?. For ikke at spise for meget til julefrokosten anbefaler jeg at man spiser rugbrød under alt pålæg, samt ikke putter for meget pålæg på brødet. Normalt plejer jeg at sige, at man skal kunne se rugbrødet i kanten. Man kan nøjes med 2-3 skiver rugbrød – det bliver de fleste mætte af. Hver gang der kommer grønt rundt på fadene f.eks. rødbeder, rødkål, rødkålssalat eller tomater i både så slår man til. Spis rugbrød under osten og tag en lille portion frugtsalat til dessert.

Dagene mellem jul og nytår

I vores familie bruger vi traditionelt dagene mellem jul og nytår til motion. Vi cykler mountainbike, laver yoga, spiller badminton, løber og går lange ture.

Jeg håber at dette blogindlæg kan inspirere dig til en lettere jul, så du ikke får ødelagt alt dit hårde arbejde med vægttab.

 

Følg klinikken på Facebook https://www.facebook.com/MetteMerlinHusted/

Glædelig jul og god

Vidste du at en chokolademuffin svarer til 12 mandariner

 

 

En chokolademuffin på 70 gram (det er en lille én) indeholder 1266 kJ / 303 kcal og laves af mel, smør, sukker og chokolade/kakao.

12 mandariner på i alt 622 gram (én mandarin vejer ca. 52 gram) indeholder 1262 Kj / 302 kcal.

Det kan dog ikke anbefales at spise 12 mandariner på én gang. Hvorimod du sagtens kan spise én chokolademuffin på én gang.

For at forbrænde én chokolademuffin skal du tag dig en god gang sving-om (dans) på 1 time og 15 minutter uden stop. Hvis du synes at det er for hårdt, så kan du i stedet for løbe en tur på 30 minutter. Men husk at så har du kun forbrændt chokolademuffin’en og ikke din almindelige mad, som du spiser ved siden af.

 

 

 

 

 

Vidste du at 3 æbleskiver med marmelade og flormelis svarer til 1 grovbolle med ost og marmelade og 5 vindruer som pynt

3 æbleskiver lavet af mel, æg, sukker, kardemomme, bagepulver, vanilje, citronskal indeholder 618 Kj / 148 kcal. 1 spsk. marmelade samt 1 spsk. flormelis indeholder 358 Kj / 86 kcal. Det bliver tilsammen 973 Kj / 232 kcal.

1 stk. grovbolle f.eks. hjemmebagt fra opskrift senere i dette blogindslag med 1 skive mellemlagret skæreost 30⁺ eller 17 % og 1 tsk. marmelade samt 5 vindruer som pynt indeholder 975 Kj / 233 kcal.

Når du vælger mellem æbleskiver og grovbolle, så husk at måltidet gerne skulle mætte dig i lang tid, så du kan holde til næste måltid. For bliver du hurtig for sulten igen, så er der risiko for at falde i med fede- og søde sager som slik, chokolade og kage.

 

 

 

 

Vidste du at 5 brunkager svarer til 21 pebernødder eller 10 tørrede abrikoser eller det sunde valg 1 stk. banan og 1 stk. groft knækbrød med ost.

5 brunkager fra Karen Volf indeholder 788 Kj / 189 kcal og 21 pebernødder fra Karen Volf indeholder kun 766 Kj / 184 kcal og 10 tørrede abrikoser (ikke de helt store) indeholder 782 Kj / 187 kcal. 1 banan indeholder ca. 420 Kj / 100 kcal og et stk. groft knækbrød med 1 skive mellemlagret skæreost 30⁺ eller 17 % indeholder 365 Kj / 87 kcal. I alt bliver det for 1 banan og 1 stk. knækbrød med ost (785 Kj / 187 kcal) nogenlunde det samme som 5 brunkager eller 21 pebernødder eller 10 stk. tørrede abrikoser.

Du vælger selv. Husk at det er kun jul én gang om året og julen smager super godt ?. Men du har også brug for gode og sunde næringsstoffer fra frugt, fuldkorn og fiber indimellem de gode sager.

VIDSTE DU AT…… find selv flere sammenligninger

I en travl hverdag hvor der er mange muligheder for at købe slik, snacks, chokolade og kage er det nemt for mange at spise flere kalorier end den enkelte egentlig kan forbrænde. Dette har organisationen Landbrug & Fødevarer igennem en lang årrække eksemplificeret med visuelle fremstillinger af, hvor meget energi der er i ’tomme kalorier’ i forhold til sunde og balancerede måltider ved hjælp af Vidste du at…

Arkene under temaet ’Tomme kalorier’ giver mulighed for at visualisere indholdet af energi og mængde i måltider som indgår i en sund og balanceret dagskost overfor måltider/drikkevarer som enten erstatter et lødigt måltid eller spises derud over.

https://ernaeringsfokus.dk/materialer-og-links/materialer-til-bestilling-og-dowload/vidste-du-at

Min egen opskrift på groft brød

50 g gær
5 dl lunkent vand (eller 4 dl vand + 1 dl kærnemælk/mager mælk)
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
2 spsk. olie

200-300 g groft mel (gerne blandede), f.eks.:

• Grahamsmel
• Fuldkornhvedemel
• Fuldkorns speltmel
• Klid
• Hvid hvedemel
• Rugmel

300-400 g hvedemel

Gæren udrøres i vandet. Tilsæt mælk, salt, sukker, olie og groft mel lidt efter lidt. Dejen arbejdes igennem til den er glat og blank. Hvedemel tilsættes, så meget som den kan tage. Den skal stadig være blød. Den æltes godt igennem og stilles til hævning 45 min. tildækket med fugtigt klæde. Arbejdes igennem, formes til et rundt brød eller boller. og efter hæver på en smurt bageplade i 10 -15 min. Snittes og pensles med pisket æg eller mælk. Bages nederst i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min. (brød), 15 min. (boller).

Vinter- og efterårsmad

 

Sommeren er forbi med dens varme og lange dage. I efteråret kan vi se frem til en mørkere periode. Den kolde polarluft begynder at komme og det vil få træerne til at lukke af for vandtilførslen til bladene. De tørrer ud og antager røde, brune eller orange farver. Samtidig bugner frugttræerne af æbler, pærer og blommer. I køkkenhaven er der stadig kuldeelskende grøntsager som grønkål og porrer. I løbet af vinteren får vi kortere dage og lange nætter. Solen står lavt på himlen og vores afgrøder mangler derfor varme og lys.

I efteråret har vi lager af fødevarer fra sommeren, så efteråret byder på mange dejlige retter. For at kunne bevare nogle af frugterne kan man sylte dem.

 

Tips til syltning af frugt til f.eks. marmelade

Brug blot den sort af frugt, som du kan få fat i. Alle frugter kan syltes f.eks. pærer, blommer, bær og æbler. Brug syltesukker og skær ned på mængden af sukker uden, at marmeladen bliver for tynd. Din marmelade skal ikke kun være sød. Den skal smage af frugten. Tilsmagning handler om at ramme den rigtige balance af frugtsmag, sødme, syrlighed og kryddersmag. Vælg nogle krydderier du kan lide, eller brug som udgangspunkt citronskal og vanilje stænger.

Konservering kommer fra brug af sukker, så husk at hvis du ender med at bruge meget mindre sukker end angivet i opskriften, så holder marmeladen ikke helt så længe. Du kan også bruge Atamon til konservering. På markedet findes også færdige syltebreve med opskrifter på. Så bliver det ikke nemmere. Hjemmelavet marmelade smager fantastisk.

Sterilisering af sylteglas

Det er vigtigt at glas og låg er rene og sterile inden marmelade hældes på glas. Du kan sterilisere glassene på flere forskellige måder:

1. Hæld en teske 40% alkohol i et glas, luk til med låget og ryst godt rundt. Genbrug alkoholen i de efterfølgende glas.
2. Skold glas og låg i kogende vand eller varm dem i ovnen ved 120 grader i 20 minutter.
3. Skyld glas i Atamon. Følg anvisningen på flasken.

Opskrift på Blommemarmelade

Ingredienser

• 2 kg renset frugt – skåret i halve og fri for sten (med skind)
• 1 kg sukker
• 1 dl vand
• 1 økologisk citron

1. Kom blommer, ca. 900 g sukker, revet citronskal, citronsaft og vand i en gryde, bring det i kog, og lad det koge, indtil det begynder at blive tykt.
2. Skold imens glas og låg, og gør dem klar til marmeladen.
3. Smag marmeladen til med det sidste sukker.
4. Hæld den varme blommemarmelade på glas, og sæt låg på.

Æbler om efteråret

Om efteråret har vi masser af æbler i haverne, på træerne og i butikkerne. Her kan du finde inspiration til, hvordan du kan bruge æblerne, når det er tid til familiehygge.

• Æble-blindtest: Køb forskellige æblesorter og lad børnene smage forskellen på sorterne. Smager de surt, sødt, sprødt eller måske saftigt?
• Æblechips: Start med at fjerne kernehusene på nogle æbler. Skær derefter æblerne i tynde skiver på tværs og bag dem i ovnen ved 125 grader i 1½ til 2 timer. Nu har I sprøde æblechips, som er lige til at sætte tænderne i.
• Æblestykker med kanel: Hvis I er lækkersultne og ikke har tid til at bage, kan man sagtens lave en lækker snack af æbletern som man drysser med kanel og sukker. Servér evt. med lidt vanilje yoghurt og en teske honning.
• Æble-skrælle-konkurrence: Hvem kan lave de længste æblespiraler når I skræller æbler? Det er en sjov leg, som også kan være lidt “nyttig”, hvis der skal bages æblelækkerier. (kilde www.sæson-web.dk)

 

Efterårssalat med de varme retter

Diætistens yndlingssalatopskrift med æbler kommer fra England og er udviklet af Hugh Fearnley-Whittingstall og kan ses i

bogen ”Meget mere grønt fra River Cottage”. Alle fødevarer i opskriften er frugt og grønt som vi har masser af om efteråret i det danske klima.

Græskar, brombær og æble salat

Ingredienser

• ·200 g orange græskarskød (fri for skal og kerner)
• 1 spsk. olivenolie
• salt og peber
• ½ finthakket æble med skræl
• 100 g brombær
• Saft af ½ citron
• 1 tsk. sukker
• 50 g groft hakkede hasselnødder (friske hvis du kan få fat i dem)

 

1. Skær græskarstykkerne i tynde både med en kartoffelskræller i korte stykker. Bland dem med olivenolie, salt og peber.
2. Kom halvdelen af æblestykkerne og brombær i en morter. Kvas frugten lidt, så noget af saften frigives. Tilsæt citronsaft og sukker. Vend det godt rundt.

Anret græskarstykkerne på et fladt fad med æble, brombær og hasselnødder over. Hæld dressingen med de kvaste stykker æble og brombær over salaten.

Januar, februar og marts

I denne periode på året findes ikke mange friske lokale danske fødevarer. Enten må vi købe frugt og grønt på frost eller også må vi ty til udenlandske fødevarer. Heldigvis er frossen frugt og grønt mindst lige så sunde som friske, og frysning er en god konserveringsmetode.

Først når varmen kommer igen i april og maj begynder vi at få frisk frugt og grønt til spisekammeret.

Spaghetti og sund kødsovs

Ingredienser

• 300 g hakket oksekød (max. 10 % fedt)
• 1 spsk. oliemargarine
• 1 spsk. hvedemel
• 2 stk. fintrevet gulerødder
• 2 stk. fintrevet persillerødder
• 2 dl. vand
• 1 ds. tomatpuré
• 1 ds. hakkede tomater
• 1 tsk. oregano
• salt og peber

Tilbehør

• Fintsnittet salat med lidt rosiner og mandler
• Kogt spaghetti

1. Svits kødet i oliemargarinen til det skiller og har skiftet farve.
2. Drys melet over kødet.
3. Tilsæt gulerødder og persillerødder og rør det godt rundt.
4. Tilsæt vand, tomatpuré, hakkede tomater og oregano.
5. Lad saucen koge i mindst 20 minutter ved svag varme.
6. Smag til med salt og peber.
7. Servér saucen til spaghetti og salat.

Se flere opskrifter på https://mettehusted.dk/mettehusted-fedtfattige-opskrifter/

Efterårsopskrifter: https://mettehusted.dk/madopskrifter-til-efteraar/

Vinteropskrifter: https://mettehusted.dk/opskrifter-til-vinteren/

Følg klinikke

Hvordan taber du dig?

Kropslig sundhed

Gennem årene og med arbejdet i klinikken er jeg kommet frem til at sundhed er vigtig for alle, men af meget forskellige grunde. I klinikken kommer folk som ønsker at tabe sig pga. udseende, æstetik, forebyggelse af sygdom, ønske om mere mobilitet f.eks. i forhold til at lege med børnebørnene, ønske om et langt liv m.m. Vægttabsmissionerne er altså vidt forskellige. Men man bliver ikke nødvendigvis sundere af vægttab, derfor har jeg lavet disse generelle sundhedsråd, som alle kan følge i forhold til at få mere kropslig sundhed:

Mettes sundhedsråd:

1. Glem din vægt – det er ikke den der umiddelbart gør dig sund
2. Hold din mave i orden med fiber: Spis gerne rugbrød, psyllium skaller dagligt, gå efter fuldkornsmærket
3. Få sundt fedtstof hver dag ved at spise fisk, valnødder, avocado og brug olie i madlavningen
4. Antioxidanter hver dag ved at drikke te, ofte spise vegetarretter samt frugt- og grønt til alle måltider
5. Motion for styrke og forbrænding: Lav konditionstræning flere gange om ugen og lav styrkende øvelser for kroppen hver dag. Brug afspænding til at finde ro i sind og krop.

 

Kom i gang med det sunde liv – din sundhedsnotesbog

– Fire øvelser du kan starte med

Hvordan kan du så hjælpe dig selv med at få et sundere liv. Start med at få overblik og lav noget planlægning. Køb en notesbog til at notere alt om din sundhed ned.

Jeg foreslår at du

• Lav nogle motivationssvar til dig selv.
  • Skriv ned hvordan du ville have det, hvis du vejede mindre og var tyndere at se på i spejlet og brugte tøj i mindre størrelser.
• Før kostdagbog i et stykke tid, så du finder ud af hvad du spiser og hvad du drikker, og hvornår på dagen dine måltider ligger.
  • Skriv ned hver dag, hvornår og hvad du spiser og drikker.
• Det kan være godt at få styr på din motion og aktivitet i løbet af dagen. Start med at få overblik over hvor meget og hvornår du motionere og bevæger dig.
  • Skriv motionsdagbog i en periode
• Har du meget travlt og har du en stresset hverdag med ansvarsfuldt og travlt job, meget transporttid til og fra arbejde, hus, børn og partner at passe. Stress kan være med til at fjerne fokus på din sunde livsstil.
  • Skriv ned hvordan du kan undgå de stressede situationer, hvor du mister fokus på sundhed

Din sundhedsnotesbog skal hjælpe dig med overblik, planlægning og motivation. Når man skriver ting ned husker man det bedre og får fokus på vægt, kost, motion og stress i hverdagen.

 

 

 

Vægttab

Du behøver ikke at spise særlig slankemad for at tabe dig. Helt almindeligt mad er sundt, indeholder alle de vigtigste næringsstoffer, som kroppen har brug. Du behøver derfor ikke at skære madvarer ud af din kost for at tabe dig. Du behøver heller ikke særlig slankekost. Din kost skal ikke skræddersyes for at kunne tabe dig. Det hjælper derfor ikke at frygte noget af maden, hvis du vil tabe dig. Tværtimod. Du skal spise almindelig mad, gerne varieret, dvs. lidt af alt. Gå efter fødevarer som mætter dig i lang tid og som ikke er alt for kalorierige. Du kan tabe dig ved udelukkende at spise, når du er sulten og stoppe når du er mæt.

Hvis du lader være med at spise, når du keder dig, er raskløs, skammer dig, har dårlig samvittighed eller har brug for trøst, kan du helt undgå slankekure og slankemad (kilde Svane&Elsøe).

Plantebaseret kost  – hvad er hoved og hale?

Der er altid en trend kørende i medierne med hensyn til hvad vi skal spise, og hvad der er sundt for kroppen. Lige nu handler det om plantebaseret kost, plantedrikke og kødfrie dage. Der er ingen tvivl om at plantebaseret kost er sundt. Men når du vælger at spise mange fødevarer fra planteriget, så er det ofte på bekostning af andre næringsstoffer, som din krop også har brug for. Så der skal være balance i din kost.

De officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen indeholder 10 råd, hvoraf et af rådene handler om fysisk aktivitet. Kongen over alle råd er efter min mening kostråd nr. 1

Når du spiser varieret, har du de bedste muligheder for at få de næringsstoffer, du skal bruge for at holde dig sund og rask:

Spis dig mæt i sunde måltider. Spis forskellige grønsager, frugt og fuldkornsprodukter hver dag. Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost.
Hold igen med mad og drikke, der indeholder meget fedt og/eller meget sukker, som fx fastfood, snacks, sodavand og slik.Hav en god balance mellem hvor meget energi du får igennem mad og drikke, og hvor meget du forbruger igennem fysisk aktivitet. Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet.
Gå efter Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket, når du køber ind. Kilde: www.altomkost.dk

Vegetarer spiser primært planteføde som frugt og grønt, korn, bælgfrugter, nødder og frø mv. eventuelt suppleret af mælkeprodukter, æg og/eller fisk/skaldyr. Vegetarer spiser ingen former for kød, fjerkræ eller biprodukter fra slagtning af dyr.

Veganere lever plantebaseret og søger at undgå kød, fjerkræ, fisk, skaldyr og biprodukter fra slagtning. Derudover undgå veganere animalske produkter som mælk, æg, ost, honning.

Plantebaseret kost består primært af fødevarer fra planteriget og derudover en smule animalsk og/eller forarbejdet/raffinerede fødevarer og planter. En plantebaseret kost kan godt være helt vegansk, dvs. fri for animalske produkter. Men den kan også indeholde små mængder fisk, æg, hvidt brød, sukker, olier, forarbejdet/raffineret mad el lign.

	Plantebaseret kost	Vegetarkost	Vegansk kost
Frugt og grønt	Spiser meget	Spiser meget	Spiser meget
Korn, bælgfrugter, nødder og frø	Spiser meget	Spiser meget	Spiser meget
Mælkeprodukter	Spiser mindre af	Spiser måske	Spiser ikke
Æg	Spiser mindre af	Spiser måske	Spiser ikke
Fisk/skaldyr	Spiser mindre af	Spiser måske	Spiser ikke
Kød	Spiser mindre af	Spiser ikke	Spiser ikke
Honning	Spiser mindre af	Spiser måske	Spiser ikke

 

En plantebaseret kost er altså ikke det samme som vegansk kost! Men hvad spiser man så, hvis man spiser plantebaseret? Frugt, grøntsager, brød, mælkeprodukter, æg, fisk/skaldyr og kød. For at få dækket kroppens næringsstoffer er det som nævnt ovenfor vigtigt at spise varieret, dvs. hvis man udelukker mange slags fødevarer i kosten, så kan man komme i næringsstofmangel.

Som vegetar får du almindeligvis tilstrækkeligt med næringsstoffer, forudsat at du spiser varieret, og forudsat at du spiser æg og mælkeprodukter. Hvis du er veganer, eller hvis du som vegetar kun spiser sparsomt med æg og mælkeprodukter, er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du sammensætter din mad, og om du får nok vitaminer og mineraler.

Anbefalet kosttilskud, hvis du ikke spiser en varieret kost, er B12, B2, D-vitamin, A-vitamin, Calcium, Jod, Selen, Jern og Zink. Det er ikke nok med en multivitaminpille. Se mere om anbefalinger for tilskud her https://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/personer-med-saerlige-behov/vegetarer/to-eksempler-paa-dagskost/

 

Den nuværende trend går også i øjeblikket meget på, at man ikke skal drikke mælk, men i stedet for plantebaserede drikke.

Måske fordi de smager bedre eller måske fordi man vil gøre noget godt for naturen eller måske fordi det er trendy. Plantebaserede drikke som f.eks. soja, ris, havre eller mandeldrik kan dog ikke anvendes som fuldgyldige alternativer til komælk, fordi de ikke indeholder de samme gode næringsstoffer. Udover at de mangler vigtige næringsstoffer, så indeholder f.eks. ris- og sojadrik uorganisk arsen, som er aldeles uønsket i vores krop. Derfor frarådes børn at drikke risdrik. Uorganisk arsen er sat i forbindelse med udvikling af kræft. Sojadrik frarådes også til børn pga. indholdet af planteøstrogener. Flere af de plantebaserede drikke er tilsat sukker, så de kommer til at smage godt. Netop simple sukker arter, som tilsættes fødevarer, kaldes tomme kalorier, fordi de ikke bidrager med noget godt til kroppen samt tager pladsen fra den sunde kost. Se mere om drikke https://altomkost.dk/publikationer/publikation/pub/hent-fil/publication/plantebaserede-drikke-kan-ikke-anvendes-som-fuldgyldige-alternativer-til-komaelk/

Opskrift på hjemmelavet usødet mandeldrik:

150 g mandler

1 l vand

1. Udblød mandlerne i 3 dl. vand i køleskabet natten over.
2. Hæld vandet fra og blend mandlerne med lidt af vandet først, hvorefter resten kommes i og blendes helt ud.
3. Sigt massen gennem en finmasket sigte for at undgå mindre mandelstykker.
4. Drikken kan holde sig i køleskabet 3-4 dage.

 

Jeg håber at du har lyst til fortsat at lave retter med masser af grøntsager og bælgfrugter som f.eks. kikærter, bønner og linser. De er nemlig meget sunde og et fint alternativ til kød- og fiskeretter nogle dage om ugen. Hver uge i mine opskrifter, som du finder her https://mettehusted.dk/sunde-opskrifter-til-foraar/ kan du finde en plantebaseret ret.

Ovn bagt kartoffelsalat med blomkål

700 g kartofler

1 blomkålshoved

3 stk. gulerødder

1 spsk. paprika

1 fed presset hvidløg

1 tsk. salt

2 spsk. rapsolie

1 dl mager yoghurt naturel

Tilbehør: Hummus lavet af kikærter, citronsaft, rapsolie, salt, peber og spidskommen

1. Kartoflerne vaskes og halveres
2. Blomkål skæres i stykker på 3 x 4 cm
3. Gulerødder skrælles og snittes i skiver på ca. 2 cm
4. Grønsagerne blandes i en stor plasticpose med olie, paprika, hvidløg og salt
5. Bages i ovn i et ildfast fad i ca. 30 min ved 200º
6. Ved servering vendes yoghurten i den let afkølet grønsagsblanding

Chiligryde med rosenkål

400 g udblødt og kogte bønner fra dåse

200 g skalotteløg

2 spsk. rapsolie

650 g rosenkål

½ stk. salathoved

1-3 stk. chili

2 dl grønsagsbouillon

1 tsk. tørret oregano, salt, peber

Tilbehør: Groft brød

1. Skalotteløg pilles og svitses i olie ved svag varme i 5 minutter i en gryde
2. Rosenkål vaskes og snittes fint.
3. Kålen kommes i gryden og svitses med i 4 minutter
4. Salaten snittes groft og tilsættes.
5. Chili renses og kernerne fjernes.
6. Chili snittes meget fint.
7. Salaten, chili, bouillon, oregano, salt og peber tilsættes.
8. Retten småkoger i yderligere 5 minutter.
9. De kogte bønner tilsættes og varmes igennem.

Du er selvfølgelig velkommen til Åbent hus den 4. oktober 2018 kl. 15-17 på Reventlowsvej 78, 5000 Odense C.

Med venlig hilsen og rigtig god dag

Mette Merlin Husted

https://mettehusted.onlinebooq.dk/ –  mettehusted@outlook.com

Knogleskørhed – Osteoporose

Knogleskørhed er en sygdom, hvor knoglerne mister sin styrke og bliver mere porøse. Porøse knogler brækker lettere, selv ved mindre stød, fald eller belastninger. Knogleskørhed kaldes også for osteoporose, som betyder knogle (”osteo”) og åbning-hul-pore (”poros”).

 

 

Flest kvinder får sygdommen. Cirka hver 3. kvinde og hver 7. mand får et brud, som skyldes knogleskørhed.

Sygdommen forekommer mest hos folk over 60 år, men kan vise sig med brud allerede ved 50-års alderen.

Gennem hele livet sker en opbygning og nedbrydning af knoglevævet, og hele skelettet udskiftes i løbet af en 10-års periode.

I de unge år opbygges mere knoglevæv end der nedbrydes. Men fra 40-års alderen bliver knoglerne svagere og svagere og man mister ca. ½ – 1 % af knoglemassen årligt.

Dette ændres makant for kvinder i overgangsalderen, da knogletabet kan komme op på 6 % årligt i perioden. Derfor er opbygning af knoglemassen vigtigt i de unge år, så man har noget at tære af i de ældre år.

 

Årsagerne til knogleskørhed er såkaldt multi-faktoriel, dvs. sygdommen ikke skyldes én årsag alene, men en række faktorer.

Arvelighed er den vigtigste årsag.

For lidt indtag af calcium og manglende D-vitamin i kroppen kan være medvirkende årsager til udvikling af knogleskørhed.

For lidt fysisk aktivitet nedsætter muskel- og knoglestyrken, og det øger også risikoen for at få knogleskørhed.

Underernæring eller meget lav kropsvægt gennem livet øger den daglige belastning og blandt andet derfor bliver knoglerne ekstra tynde.

Tidlig overgangsalder, dvs. før 45 år, øger risikoen for knogleskørhed, fordi knogletabet i forbindelse med overgangsalderen starter tidligere, og derfor skal man leve flere år med et lavt knoglemineralindhold.

Andre livsstilsfaktorer som rygning og for meget indtag af alkohol er også risikofaktorer. Rygning påvirker hormonbalancen negativt og alkohol hæmmer de knogleopbyggende celler.

 

Jeg vil alene behandle de ovennævnte ernæringsmæssige faktorer, som du selv kan gøre noget ved og som er vigtige i forhold til forebyggelse af knogleskørhed. Både ved opbygning af knoglemasse i de unge år og forebyggelse af nedbrydning af knoglemasse i de ældre år gælder at

Calcium

Det anbefales at voksne får 800 mg calcium dagligt. Gode kilder til calcium er mælkeprodukter og ost. Calcium findes også i grønne grønsager (broccoli, grønne bønner og grønkål), rugbrød og mandler. Dog i væsentlig mindre grad. Kroppen optager lettere calcium fra mælkeprodukter sammenlighed med fra grøntsager.

1 glas mælk 24 mg calcium – 2 skiver ost 264 mg calcium

1 håndfuld broccoli 13 mg calcium – 2 skiver rugbrød 25 mg calcium

Fødevarestyrelsens anbefalinger ¼ – ½ liter mælkeprodukt dagligt eller alternativt et dagligt kosttilskud med calcium. Kosttilskuddet skal tages sammen med et måltid mad.

 

D-vitamin

D-vitamin er vigtig for kroppens optagelse af calcium. Fede fisk (sild, laks og makrel) er gode kilder til D-vitamin, men dú får også lidt D-vitamin fra kød, æg og mejeriprodukter. Derudover er sollys en vigtig kilde. D-vitamin dannes i huden når solens stråler skinner på den.

I Danmark er det dog kun i sommerhalvåret, at solen står højt nok på himlen til at solens stråler kan danne D-vitamin i huden.

I vinterhalvåret er der derfor et øget behov for D-vitamin fra maden og fra kosttilskud. Kommer du ikke ud i solen om sommeren i ½ time hver dag eller har du mørk hud, så er et kosttilskud på 10 mg D-vitamin nødvendigt hver dag.

Dannelsen af D-vitamin i huden aftager med alderen, derfor anbefales ældre over 70 år at tage et dagligt D-vitamin tilskud på 20 mg og et calcium tilskud på 800-1000 mg.

Har du behov for at få vurderet om du får nok calcium og d-vitamin i kosten, så er du velkommen til at booken en tid hos diætisten her https://mettehusted.onlinebooq.dk/ eller ringe til 60614302 eller sende en mail til mettehusted@outlook.com.

Du kan også skrive en mail til mettehusted@outlook.com at du gerne vil have pjecen: ”Sunde knogler hele livet” tilsendt som pdf-fil. Pjecen indeholder gode råd om forebyggelse og om at leve med knogleskørhed. Pjecen er udarbejdet af Mejeriforeningen i samarbejde med Osteoporoseforeningen og professor, overlæge, dr.med. Bente Langdahl.

Du er selvfølgelig også velkommen til at komme til klnikkens Åbent hus arrangement den 4. oktober 2018 kl. 15-17 på Reventlowsvej 78, 5000 Odense C.

Med venlig hilsen og rigtig god dag

Mette Merlin Husted

 

 

 

 

 

Klinikkens opskrifter holder flyttedag

Endelig kommer der et nyhedsbrev fra klinikken ud til jer alle sammen. Vi har haft forrygende travlt med flytning til de nye lokaler på Reventlowsvej 78, 5000 Odense C. Nu er vi i gang med vejledning i lækre og lyse lokaler med god plads til alle.

Inden længe vil vi annoncere et Åbent Hus arrangement, hvor I alle sammen er velkomne til at hilse på os og se lokalerne. Så hold øje med din mailboks.

 

VIGTIGT: Opskrifterne holder flyttedag

Hjemmesiden www.mettehusted-opskrifter.dk findes ikke mere. Alle klinikkens opskrifter er lagt på klinikkens hjemmeside https://mettehusted.dk/mettehusted-fedtfattige-opskrifter/ under opskrifter. De er fordelt under årstiderne forår, sommer, efterår og vinter. Der er ikke ændret i opskrifterne, men sat lidt billede materiale på hjemmesiden.

 

Ny bog: VELSMURT

Anmeldelse af den nye bog VELSMURT af Martin Kreutzer og Simon Weisdorf, som handler om at spise dig fra gigt, skader og andre plager i dine led.

Bogen har en ret god gennemgang af omega-3 fedtsyrer som findes i to former; EPA (icosapentaensyre) og DHA (doosahexaensyre) samt i planteriget som ALA (alfa-linolensyre). Bedst for kroppen er EPA og DHA, som optræder i fisk og specielt meget i fede fisk selvfølgelig.

Ud fra et antiinflammatorisk perspektiv er fiskens olie særlig genial, fordi dens omega-3 fedtsyrer er af en anden støbning end dem du finder i f.eks. hørfrø, hvor det er ALA som optræder.

EPA og DHA er de mest undersøgte omega-3 fedtsyrer. Der er forsket i både indtag af fiskeoliekapsler og flydende tran og frisk fisk. Du vælger selv. Anbefalingerne for at bedre ledsmerter lyder på 1 gram omega-3 fedtsyrer pr. 25 kg kropsvægt. Dvs. hvis du vejer 75 kg så skal du dagligt have 3 gram omega-3 fedtsyrer.

I 100 g laks er der 2,5 gram omega-3 fedtsyrer.

I 100 g makrel i tomat er der 2,3 gram omega-3 fedtsyrer.

I 100 g marineret sild er der 2,2 gram omega-3 fedtsyrer.

Bogen gennemgår også andre råvarer, der holder din krop velsmurt og hjælper på ledsmerter f.eks. nødder, grøntsager, frugt, mælkeprodukter med probiotika. Ud over kosten anbefaler bogen også ændring af motionen og søvnen.

Er man meget plager af gigtsmerter i leddene, så vil jeg anbefale at læse bogen og få i gang med at ændre sin kost til at være mere VELSMURT.

Salg i klinikken

Som noget nyt vil vi i klinikken sælge lidt relevant materiale som kan bruges til din kostændring. Vi har i samarbejde med Kjærs Bøger aftalt at enkelte gode bøger kan sælges fra klinikken. Til at starte med har vi valgt

SUNDE SALATER af Anne Hjernøe

GLADE TARME MED LOWFODMAP DIET SALATER af Rebecca Leth-Nissen Johansen

VELSMURT af Martin Kreutzer og Simon Weisdorf

I klinikken vil vi kun sælge bøger som vi kan stå inde for, anbefaler og som bygger på solid klinisk forskning.

Udover bøger fra Kjærs Bøger sælger vi lige nu også lettere brugte bøger fra et restlager af MIT KOKKERI samt digital personvægte.

Vi glæder os til at se dig i den nye klinik. Du booke et nyt forløb her:
eller ringe til 60614302 eller sende en mail til mettehusted@outlook.com.

Aut. Klinisk Diætist, cand.scient.

Mette Merlin Husted

Blodsukkerdiæten i klinikken

Den 27. auugst starter klinikken op med at tilbyde vægttab efter blodsukkerdiæten.

Vi har ansat Maja Toft Kristiansen til at vejlede klinikkens kunder i blodsukkerdiæten. Maja har indgående kendskab til denne nye måde at tabe sig på, hvor der tages hensyn til ens blodsukker. Læs mere om Maja på hjemmesiden https://mettehusted.dk/maja-toft-kristiansen/

Vægttab

 

Lad mig slå det fast med det samme:

ALLE TABER SIG HVIS DE INDTAGER FÆRRE KALORIER END DE FORBRÆNDER!

Der er ingen hokus pokus i vægttab.

Men vi er alle biologisk forskellige. Se bare på vores ansigter, hvor forskelligt de kan se ud. Den biologiske forskellighed findes også inde i kroppen.

Derfor kan det være forskelligt hvordan vi f.eks. bliver mætte af de fødevarer, som vi spiser og hvordan vi forbrænder og fordøjer det mad som vi spiser. Vi kan f.eks. have forskelligt blodsukkerstofskifte. Dette er i al sin enkelthed baggrunden for blodsukkerdiæten.

 

 

Ny forskning om blodsukkerdiæten

Blodsukkerdiæten er fremkommet på baggrund af forskning på Københavns Universitet de seneste år. Det går ud på at man gennem måling af ens fasteblodsukker får en pejling på hvordan man bedst sammensætter sin kost, når man gerne vil tabe sig. Fordelen med en individuel sammensat kost er blandt andet at man nemmere skulle kunne holde diæten ved f.eks. at blive mere mæt, og at vægttabet holder længere da det er individuelt tilrettelagt. Samtidigt tager en kost efter blodsukkerdiæten højde for lige netop dit blodsukkerstofskifte.

Københavns Universitet foreslår at der overordnet findes 3 forskellige blodsukkerstofskifter i vores forskellige biologi, og de kræver hver især en specifik kostsammensætning for at fjerne sult og give mæthed, og dermed sikre en succesrig vægttabsproces.

Måling af dit blodsukker

For at finde ud af, hvilken af de tre overordnede typer indenfor blodsukkerstofskiftet du er, kræver det nogle blodprøver, hvor der bliver målt fasteglukose i blodet. Måling af ens blodsukker kan gøres ved at lave et lille prik i fingeren og herfra tage en dråbe ind i et lille apparat, som på få sekunder finder dit blodsukkeret.

I klinikken foregår måling ved at du selv måler blodsukkeret på 2 forskellige dage om morgenen inden du har spist og drukket. Er der stor forskel på resultaterne, skal du foretage en tredje måling for at afgøre, hvilken blodsukkergruppe, som du tilhører. Det er nødvendigt at finde dit gennemsnitlige fasteblodsukker fordi dit blodsukker er påvirkeligt af mange faktorer f.eks. træning, søvn, stress, madvaner m.m.

Du låner klinikkens apparat gratis til måling af dit blodsukker, så du har ingen udgifter til denne måling, som du skal foretage derhjemme.

Blodsukkergrupper

Ud fra dine blodsukkermålingerne regner vi gennemsnittet ud, og finder ud af, om du er type A, B eller C. Type A er normalt blodsukker, type B er forhøjet blodsukker og type er såkaldt diabetes-blodsukker.

Din individuelle diæt planlægges i samarbejde med dig og den vil udover dine præferencer højde for hvilken blodsukkergruppe, som du tilhører.

 

 

TYPE A

Er du type A planlægges din diæt under vægttabsforløbet i forhold til at du skal skære ned på det usunde fedt. Hos type A virker insulinet i kroppen rigtig godt ude i vævene, og sukkeret giver rigtig god mæthed. Type A bliver altså primært hurtigt mæt af kulhydrat, og mætheden fra protein og fedt kommer først senere, oftest når måltidet alligevel er afsluttet. Mætheden fra protein og fedt er dog vigtig alligevel, for den sikrer, at du føler dig mæt i længere tid og ikke fristes til at spise mere.

 

 

 

TYPE B

Er du type B planlægges din diæt under vægttabsforløbet i forhold til at du skal skære ned på de hurtige kulhydrater. Hos type B virker insulinet ikke lige så effektivt som hos type A. Når type B spiser kulhydrater, bliver de helt normalt nedbrudt til sukker i mave-tarm-kanalen og sendt ud i blodet. Men herefter foregår stofskiftet langsommere. Cellerne registrerer ikke nær så hurtigt, at der er kommet kulhydrat ind i kroppen. Derfor bliver der ikke sendt mæthedssignaler til hjernen, så hurtigt som der burde. Du bliver altså først mæt, når det er for sent, og du har indtaget flere kalorier, end du skulle.

 

 

 

TYPE C

Er du type C planlægges din diæt under vægttabsforløbet i forhold til at du skal skære ned på alle kulhydrater. Hvis du er type C virker insulinet endnu dårligere end hos type B, og du er ikke længere i stand til at producere nok insulin til at få sendt næring ind i cellerne. Er du type C kan dette indikere at du har diabetes type II, men dette skal du have diagnosticeret hos din egen læge, da der bruges andre metoder til at se om du har diabetes. Din vægttabsdiæt skal tilrettelægges således at du bliver mæt af andre næringsstoffer end kulhydrater.

 

Hvordan foregår det i klinikken

Book vægttab med blodsukkerdiæten, hvis du vil have fokus på dine kost- og motionsvaner samt ønsker behandling for overvægt.

Forløbet indeholder 3 diætbehandlinger/vejledninger på 15 minutter, 1 time og 30 minutter.

Den første gang du kommer i klinikken får du viden om den specielle blodsukkerdiæt og instruktion i hjemmemåling af dit fasteblodsukker (Udstyr stiller klinikken til rådighed for dig). Der tilbydes første vejning og måling af fedt%, muskelmasse, BMI, taljemål samt biologisk alder. Det tager 15 minutter.

Den anden gang du kommer i klinikken, får du en personlig vejledning i indkøb og ændring af vaner med udgangspunkt i dine nuværende spisevaner og dit fasteblodsukker. Der tilbydes vejning og måling af fedt%, muskelmasse, BMI, taljemål samt biologisk alder. I løbet af et par dage får du tilsendt (post eller mail) en personlig kostplan. Dette tager i alt 1 time.

Den tredje gang du kommer i klinikken, evaluerer vi sammen dine kost- og motionsændringer, tilretter din personlige kostplan og tilbyder vejning og måling af fedt%, muskelmasse, BMI, taljemål samt biologisk alder. Det tager typisk i alt 30 minutter.

I klinikken vil vi fra uge 35 kunne tilbyde dig denne blodsukkerdiæt. Det eneste du skal gøre, er at vælge det når du booker tid. Du kan ikke overgå fra et tidligere vægttabsforløb til denne behandling. Hvis du allerede er kunde i klinikken og ønsker at afprøve, om det er noget for dig at få lagt en ny kostplan på baggrund af blodsukkerdiæten, så skal du booke et nyt forløb i https://mettehusted.onlinebooq.dk/ eller ringe til 60614302 eller sende en mail til mettehusted@outlook.com.

Vi glæder os utroligt meget til at tilbyde kunderne denne nye diæt, så vægttabet kan blive en succes for alle.

Aut. Klinisk Diætist, cand.scient.

Mette Merlin Husted

 

Sommerferie-nyheder

Den 23. juli starter vi op igen efter sommerferien, som har været varm og dejlig. Det håber vi også, at I alle har haft eller får senere.

Efteråret i klinikken vil byde på flere nye tiltag. Flytning til nye lokaler, ny medarbejder og nye diætformer til vægttab. Læs mere i dette nyhedsbrev.

Klinikken flytter til nye lokaler

Efteråret i klinikken vil byde på store forandringer, idet vi skal flytte til nye dejlige rummelige lokaler i Odense.

Fra uge 35 kan vi modtage kunder i de nye lokaler på Reventlowsvej 78, 5000 Odense C.

Vejledningerne indtil uge 35 vil være i vores nuværende lokalet på Hunderupvej 36, 2. sal, 5000 Odense C – ingen ændringer der. Men fra uge 35 eller fra den 27. august vil vi være i Reventlowsvej 78, 5000 Odense C.

Vi glæder os til vise jer de nye lokaler, som blandt andet har et stort venterum, nem adgang til toilet og et dejligt stort behandlerrum. På vejen er der mulighed for gratis parkering.

Ny diæt på baggrund af dit blodsukker

En blodprøve kan afsløre hvilken vægttabskur, som du skal vælge, for at få mest mulig succes.

Ny forskning på Københavns Universitet, på baggrund af seks store koststudier, viser at en blodprøve kan hjælpe dig med at vælge den rigtige strategi, når du skal have planlagt en kost til et varigt vægttab.

Den nye metode kan ved en enkel målemetode give dig en idé, hvilken madstrategi, der vil gøre det lettest at tabe de overflødige kilo og holde en sund vægt fremover.

 

 

 

Princippet i blodsukkerdiæten er, at personer med god insulinvirkning i kroppen taber sig bedst af at skære ned på fedtet og spise flere proteiner og kulhydrater, mens personer, der har mindre god insulinvirkning og derfor problemer med at omsætte kulhydrater, vil have mest effekt ved at skære ned på mængden af dem og især vælge kulhydrater med lavt Glykæmisk Indeks.

I klinikken vil vi fra uge 35 kunne tilbyde dig denne blodsukkerdiæt. Det eneste du skal gøre, er at vælge det når du booker tid. Du kan ikke overgå fra et tidligere vægttabsforløb til denne behandling. Hvis du allerede er kunde i klinikken og ønsker at afprøve, om det er noget for dig at få lagt en ny kostplan på baggrund af blodsukkerdiæten, så skal du booke et nyt forløb i https://mettehusted.onlinebooq.dk/ eller ringe til 60614302 eller maile til mettehusted@outlook.com.

 

 

 

Ny medarbejder i klinikken

Som ekspert i blodsukkerdiæten er Maja Toft Kristiansen ansat. Maja er autoriseret klinisk diætist og har grundigt kendskab til diæten. Maja vil samtidig med arbejdet i klinikken studere en kandidat i Idræt på Syddansk Universitet. Læs mere om Maja, når vi får opdateret hjemmesiden senere i juli.

Ud over vægttabsforløb og blodsukkerdiæten vil Maja også tilbyde familievejledning i forhold til sundere livsstil for alle.

Vi glæder os utroligt meget til arbejde sammen med Maja og komme i gang i de nye lokaler ?

Aut. Klinisk Diætist

Mette Merlin Husted

 

 

Kan børn få for meget frugt og grønt?

Det korte svar er JA.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne og børn over 10 år spiser 600 gram frugt og grønt om dagen, hvoraf mindst halvdelen skal være grønsager, gerne de grove typer som kål, rodfrugter og bønner. Børn fra 4-10 år skal spise 300-500 gram om dagen. I de senere år er børn og unge begyndt at spise mere frugt og grønt, men stadig spiser mange for lidt. Det er kun hvert tredje barn og hver sjette voksne, der spiser nok frugt og grønt. (Kilde: Altomkost.dk)

 

Frugt spises oftest som mellemmåltid, som dessert, som pynt på morgenmaden eller i salaten. Frugt har ofte en sød og syrlig smag – modsat grøntsager. Æbler, ananas og tørret frugt som rosiner hører til frugtgruppen, selvom de også kan anvendes i varme sammenkogte retter, hvor vi ellers typisk ville bruge grøntsager. Desuden kan frugt anvende til at fremstille egen juice eller smoothie.

Grøntsager anvendes som tilbehør til varm mad, eller som salat eller råkost. Grøntsager kan også blandes i en smoothie sammen med frugt. Kartofler tæller ikke med som en grøntsag, da de har andre egenskaber og næringsværdi end grøntsager normalt har. Kartofler hører med til en sund dagligdags kost.

Citron hører til citrusfrugterne, men anvendes også som en grøntsag. Squash og gulerødder er grøntsager, men kan også blandes i kager og marmelader.

Vegansk- og vegetar kost

Vegetarer er en samlende betegnelse for personer, der udelukkende spiser planteføde (frugt og grønt, korn, bælgfrugter, nødder og frø mv.) med eller uden supplement af mælkeprodukter og/eller æg. Vegetarer spiser ingen former for kød, fjerkræ, fisk, skaldyr eller biprodukter fra slagtning af dyr. Som vegetar får du almindeligvis tilstrækkeligt med næringsstoffer, forudsat at du spiser varieret, og forudsat at du spiser æg og mælkeprodukter.

Se eksempel på vegetarisk dagskost til et barn på 3 år: http://altomkost.dk/fileadmin/user_upload/altomkost.dk/Filer/Vegetarisk_Dagskost_Barn_1-3_aar.pdf

Veganere er personer, der lever plantebaseret og så vidt muligt søger at undgå kød, fjerkræ, fisk, skaldyr og biprodukter fra slagtning. Derudover at undgå animalske produkter som mælk, æg, ost, læder, pels, uld, honning, produkter testet på dyr, m.v. Hvis du er veganer, er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du sammensætter din mad, og om du får nok vitaminer og mineraler. Du kan nemlig få mangeltilstande i forhold til vitaminer og mineraler. Din kost skal nøjes planlægges, så du får de nødvendige næringsstoffer gennem kosten.

Udelukkende vegansk ernæring til spædbørn og småbørn (under to år) kan ikke anbefales, idet det kan være meget vanskeligt at opfylde barnets ernæringsbehov de første leveår med denne kostform. Viden om vegetar- og veganer kost til børn fra 0-2 år: https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/ernaering/~/media/D1496AB7D27840C79DB1AF29E05FEED7.ashx

For meget og for lidt

Ifølge anbefalingerne er der et minimum og et maximum på hvor meget frugt og grønt man bør indtage dagligt. Holder du dig til det, så spiser du sundt.

Find tips til mere frugt og grønt her http://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/de-officielle-kostraad/spis-frugt-og-mange-groensager/tips-til-mere-frugt-og-groent/

Kræsne børn

Vi nærmer os sommerferien og det er jo dejligt. Det betyder, at vi bruger mere tid sammen med familien og børnene. Derfor vil jeg i de næste blogindlæg fortælle om den nyeste forskning indenfor kræsenhed og mangel på madmod hos børn.

Det fylder meget for mange familier at børn er kræsne og mangler madmod i forhold til at udvikle sunde madvaner. Forældrene har ofte et ønske om at give deres børn sunde og varierede madvaner. Men børn er små selvstændige mennesker, som har deres egen klare holdning til og grænse for hvad der skal og ikke skal puttes i munden.

Det kan nemt blive til mange kampe over maden. Men hvad er egentligt bedst for barnet. Kampe eller at give efter?

 

 

Sund mad

Sund mad er nødvendig for at børns kroppe kan udvikle sig optimalt. Men man handler om meget andet end sundhed. Det handler også om trivsel, omsorg og traditioner. Og det handler også om nydelse, stimulering af sanser og forening af familien. Mange ting er på spil i forbindelse med mad og måltider i familierne.

Slip kontrollen – pres og restriktion

Pres og restriktion er to aspekter af kontrol, som bruges af forældre, i forbindelse med børn spisning.

”Spis op, så får du….”

Alle børn udviser fra naturens side en naturlig skepsis overfor nye fødevarer. Men alle børn er også nysgerrige og har lyst til at udforske nye smags- og sanseindtryk. De går dog ofte meget forsigtigt til værks, når det kommer til ukendte fødevarer. Når forældre presser børn til at spise op eller spise visse fødevarer eller ”…skal smage alt”, så risikerer de at forstyrre den naturlige læringsproces, som er vigtig for at børn kan udvikle børns egne præferencer for mad.

 

Pres ikke børnene til at spise

I stedet for at presse børn til at smage på maden, så skab en atmosfære, hvor barnet får lov til at tage sine egne valg om den nye fødevarer skal smages lige i dag. Giv børn mulighed for at undersøge maden og hvis nødvendigt at spytte maden ud igen. Det er bedre at give barnet mulighed for nysgerrighed, så måltidet bliver en positiv oplevelse for alle i familien.

Derfor duer det ikke med regler som ”spis dine grøntsager før du må spise mere kød”. Man kan med andre ord ikke presse barnet til at udvikle sunde madvaner. De skal komme af barnets egen nysgerrighed.

”Pålægschokolade er usundt og forbudt”

Der findes utroligt mange lækre fødevarer i supermarked. Ikke alle fødevarer er lige sunde i store mængder. Derfor kan det være fristende at lave regler for forbudte fødevarer, så man som forældre kan sikre at barnet kun spiser sunde fødevarer.

Men det er vigtigt at undgå at lave regler i forhold til gode og dårlige fødevarer. Børn skal ikke hele tiden gøres opmærksom på, hvad de ikke må spise. Forskning viser nemlig at trangen til ”forbudte fødevarer” stiger, når barnet er klar over at fødevarer bliver tilbageholdt.

 

 

Find balancen af sunde og mindre sunde fødevarer

I stedet for kan man som forældre sikre balancen i forhold til sunde og mindre sunde fødevarer ved at begrænse adgangen til mindre sunde mad. Altså lade være med at have et lager af slik, kager og sodavand i huset. Der kan kun være mad i huset, som man gerne vil have børnene skal spise og være nysgerrige efter at smage. Plager dit barn efter mindre usunde fødevarer, så kan du f.eks. sige ”…vi køber noget chokolade på fredag, på vej hjem fra børnehaven”. På den måde bliver fødevarer ikke forbudt, men helt naturligt begrænset i indtag. Prøv det – det virker.

Der er ingen studier, der viser hvorvidt børn på egen hånd vælger en sund og varieret kost, hvis de samtidigt har fri adgang til alle fedt- og sukkerholdige fødevarer.

Derfor er det ekstra vigtigt at forældre tager nogle valg omkring hvilken mad, som skal være tilgængeligt, for barnet. Altså finder en balance i hverdagen. Det er forældrenes ansvar, at tilbyde varieret sund mad fra alle fødevarergrupper til deres børn. Herefter bør man slække på kontrollen og lade barnet være med til at bestemme, hvad der puttes i munden lige nu.

Jeg håber at du kan finde inspiration til en hverdag med børn og deres egne spisevaner.

Kilde: Smag for livet – Madmodig børn, Decosta et al, 2017

Sukker – tomme kalorier

Sukker er et rent stof udvundet af sukkerroer eller sukkerrør. Det rene sukker indeholder ikke vitaminer og mineraler, som ellers findes i fx søde frugter. Derfor kaldes rent sukker populært for tomme kalorier.

Tomme kalorier er nydelsesmidler, som ikke bidrager positivt til kostens næringsstofindhold.

Honning er stort set også rent sukker, som bierne har udvundet af blomsternes nektar. Honning indeholder små mængder af vitaminer og mineraler, men det er så lidt, at det er uden betydning for sundheden. Honning skal derfor også regnes med til de tomme kalorier.

Det samme gælder for rørsukker, som er ikke raffineret hvidt sukker, at de indeholder tomme kalorier.

Hvor meget spiser vi danskere

Hovedkilderne til danskernes sukkerindtag er primært slik og chokolade samt søde drikke.

Seneste opgørelse over salget af slik og chokolade er fra 2015 og den viste at der bliver solgt 15 kg pr. år pr. indbygger. I 1980 var det 11 kg. Al den slik, chokolade og søde drikke som sælges ved grænsehandel, er ikke med i opgørelsen.

I årene 2011 – 2013 spiste voksne (15-75 år) gennemsnitligt 50 gram om dagen og børn (4-14 år) 53 gram om dagen. Børn spiser altså lidt mere sukker end voksne.

Med stort sukkerindhold i den daglige kost falder kostens samlede ernæringsmæssige kvalitet, fordi der så er andre vigtige næringsstoffer, som man ikke får.

Kun ca. halvdelen af børn i Danmark (49 %) følger Fødevarestyrelsens anbefalinger om sukkerindtag. Hvorimod 66 % af de voksne følger anbefalingerne (tal fra 2011-2013).

 

 

Fødevarestyrelsen officielle kostråd om sukker:

Skær ned på de søde sager og drikke både i hverdagen og på fridage. De fleste kan med fordel halvere forbruget af slik, sodavand, saft, is og kager.

Drik max ½ l sodavand, saft eller energidrik om ugen og server vand eller mælk med nøglehulsmærket til måltiderne.

Køb ikke slik, kager og sodavand til lager. Når du har søde sager inden for rækkevidde, fristes du til at spise for meget af dem.

Spiser du slik og kage, så spis mindre portioner.

 

 

 

Afhængighed af sukker

Medierne bruger begreber som sukkerafhængighed, sukkernarkoman m.m. Sukker bliver sågar sammenlignet med stoffer som kokain.

Men sukker kan ikke sidestilles med rusmidler. Der er kun lavet få studier om sukkerafhængighed. Derfor er ideen om sukkerafhængig baseret på dyrestudier. Og det kan vi altså ikke rigtigt bruge til os mennesker. Evidensen af sukkerafhængighed hos mennesker er ikke underbygget videnskabeligt.

Tit hører jeg i klinikken ”Jeg er desværre blevet meget afhængig af sukker og slik”. Den enkeltes oplevelse er ofte at ”jeg kan ikke have søde sager i huset” eller ”når jeg først er startet, så kan jeg ikke stoppe igen”.

Usunde eller forbudte madvarer er ofte forbundet med hygge, afslapning, trøst og belønning.

Belønningssystemet er et netværk mellem forskellige områder i hjernen. Belønning styrer vores adfærd ubevidst som bevidst. Effekten ved belønning er positiv f.eks. velvære, ro afslappethed, nydelse og godt humør. Derfor ønsker vi at gentage adfærden.

Hvad angår mad og belønning, så er der ikke tvivl om at belønningen er større for nogle madvarer frem for andre. Sukker og fedt er ofte det, som hjernen reagerer mest positivt på, og man føler sig mest belønnet med fysisk.

Hvad kan man gøre

For det første skal man sikre sig at slik, kage og søde drikke ikke er tilgængeligt. Der skal med andre ord ikke være et lager derhjemme, hverken til én selv eller til gæster. Som regel ved man, hvornår der kommer gæster, og så kan man købe det som skal bruges, og ofte vil gæsterne heller have noget sundt i stedet for slik og søde sager.

Dernæst er det vigtigt at få tilstrækkeligt søvn, gerne op til 7-8 timer i døgnet. Vi ved nemlig at hjernen beder om mindre usund mad, når man har sovet godt og nok.

Det er også vigtigt at ALT ikke bliver forbudt under et vægttabsforløb, fordi så higer hjernen endnu mere efter lige netop det, som man ikke må få. Derfor er der ofte chokolade, kage og slik med i vores kostplaner. Så kan vi snyde hjernen til at tro at alt er tilladt (dog i små mængder).

Du kan øge bevidstheden mod dine svage punkter i forhold til indtag af sukker, slik og kage. Altså blive bevidst om, hvornår og med hvem du bliver ekstra fristet. Både situationen og de følelser som du har, er af betydning i forhold til din spisning.

Vigtigt er det selvfølgelig også at finde andre måder at bliver belønnet på. Det er meget individuel, hvad der optager os og hvordan vi hver især finder velvære, ro afslappethed, nydelse og godt humør.

Velkommen tilbage fra Kr. Himmelfartsferie og rigtig god arbejdslyst indtil næste weekend, hvor det er Pinse.

 

 

Beskyttelse af dine data og viden om overgangsalderen SIDST I NYHEDSBREVET

VIGTIGT: Dette nyhedsbrev kan være det sidste fra din kliniske diætist

EU har vedtaget en ny databeskyttelsesforordning med det formål at beskytte dig endnu bedre, når virksomheder og organisationer håndterer oplysninger om dig. Reglerne træder i kraft den 25. maj 2018 og gælder for alle.

Det betyder at klinikken skal sikre sig at du ønsker at modtage nyhedsbreve fra os. Derfor skal du skrive til mettehusted@outlook.com hvis du fremover ønsker at modtage nyhedsbreve fremover, ellers vil dette nyhedsbrev blive dit sidste din kliniske diætist. Du behøver ikke at foretage dig noget, hvis du ikke ønsker flere nyhedsbreve.

Forsvarlig opbevaring af dine data i klinikken i mindst 10 år

 

Kliniske diætister skal efter journalføringsbekendtgørelsens § 15, stk. 1, opbevare patientjournaler i mindst 10 år. Efter § 18 skal patientjournaler opbevares ”forsvarligt”, og det skal sikres, at uvedkommende ikke har adgang til oplysningerne i patientjournalerne.

Det er uden for enhver tvivl, at det er ulovligt at opbevare patientjournaler i ”skyen”, dvs. typisk på en server uden for Europa f.eks. Dropbox. Det er ikke en forsvarlig opbevaring efter journalføringsbekendtgørelsen. Og det er i strid med personoplysningslovens § 27, stk. 1.

 

Derfor opbevarer vi i klinikken kun journaldata på papir i aflåste arkivskabe.

Din kostplan er eneste data som opbevares elektronisk, nemlig på en selvstændig harddisk, som også er låst inde.

Dit navn og adresse opbevares i vores bookingsystem Onlinebooq og kan selvfølgelig altid slettes. Når du ikke længere er kunde hos os

og har brug for tider, så kan du blive slettet i bookingsystemet. Det sker ikke automatisk, så du skal selv gøre det eller bede os om at

blive slettet.

Du finder online bookingsystemet her https://mettehusted.onlinebooq.dk/

 

Overgangsalder og kost

Overgangsalderen er perioden omkring den sidste menstruationsblødning – dvs. tidspunktet, hvor menstruationerne ophører. Overgangsalderen kommer i 45-55 års alderen hos langt de fleste kvinder. Når man nærmer sig overgangsalderen, kan der være forvarsler i form af blødningsforstyrrelser og symptomer som hedeture. Nogle kvinder har ingen gener overhovedet i forbindelse med overgangsalderen – blødningen holder bare op, enten gradvist eller pludseligt. De fleste har dog symptomer i en eller anden udstrækning, og nogle er så generede, at de har behov for behandling.

Medicinsk behandling består i dag primært af hormonbehandling med østrogen.

Mineralindholdet i knogler

Mineralindholdet er lavt ved fødslen. Det tiltager gennem barndommen indtil 25-35-års-alderen, og herefter falder mineralindholdet resten af livet. I forbindelse med overgangsalderen er tabet hos kvinder særlig stort.

Mejeriprodukter: Den væsentligste kostkilde til kalcium er mejeriprodukter, og en høj indtagelse af mælk og mælkeprodukter udgør hjørnestenen i kalkindtagelsen. Advarsler om betænkelighed ved kalcium fra mejeriprodukter er uden dokumentation. En rapport fra Ernæringsrådet fastslår, at mælk og mælkeprodukter er gode kalciumkilder, og at høj indtagelse af mælk og mælkeprodukter nedsætter tab af knoglemineral hos kvinder efter overgangsalderen. Der bør naturligvis anbefales fedtfattige mejeriprodukter for at undgå en højere indtagelse af mættet fedt.

Planteøstrogener (Phytoøstrogener): Et højt indhold af planteøstrogener i kosten er forbundet med lavere knogleomsætning og højere mineralindhold i både ryg og hofte. Dette kan fås via et fynsk produkt, hvor rødkløver bliver fermenteret med mælkesyrebakterier – se mere på https://herrens-mark.dk/.

 

 

Flavonoider med antioxidative egenskaber: Flavonoider forekommer naturligt i frugt og grøntsager samt i vin og te. Ipriflavon har vist sig at give en beskeden øgning af knoglemassen hos kvinder efter overgangsalderen.

Hedeture – svedeture

Planteekstrakter med indhold af planteøstrogener kan anvendes til at lindre symptomer i forbindelse med overgangsalder.

Udover planteekstrakt, kan rødkløver også bruges til at lave te.

Dokumentationen herfor er tynd og derfor er det ikke sikkert at der er nogen virkning af indtag af te fra rødkløver.

I klinikken oplever vi dog ofte at kvinder får færre hedeture af indtag af 1 liter te fra rødkløver dagligt.

The’en finder du i Helsekostbutikker.

Andre fødevarer som indeholder planteøstrogener er

• Hørfrø, som kan bruges i bagværk, på havregryn eller i hjemmelavet müsli
• Bælgfrugter (ærter, bønner, linser, kikærter), som kan erstatte kød i et vegetarinsk måltid
• Soja, som kan indtages gennem tofu produkter og edamame bønner (fås på frost)
• Fuldkorn, som er både hele og forarbejdede kerner – for eksempel knækkede, skårne eller fuldkornsmel – gå efter fuldkornsmærket når du handler.

Der synes at være en sammenhæng mellem hedeture og henholdsvis overvægt og rygning, dvs. kvinder med BMI over 25 og kvinder der ryger får flere og svære hedeture.

Vægten

Vægten stiger med alderen, og overvægt er hyppigst efter 50-års-alderen. Det har i store undersøgelser for eksempel vist sig, at kvinder ubevist ændrer kostvaner i forbindelse med overgangsalderen. Der synes at være en tendens til at ændre i kostens sammensætning til fordel for kompakte måltider, der synes af lidt mindre på tallerkenen, men til gengæld indeholder lidt flere kalorier. Altså mere energitæt og usundere mad. MEN det er der mulighed for at gøre noget ved. Få lavet en individuel kostplan i klinikken og/eller få et vægttabsforløb –  book online https://mettehusted.onlinebooq.dk/

Øget risiko for hjertekarsygdomme

Fald i østrogen får både blodtrykket og kolesterolniveauet i blodet til at stige, og det er en uheldig tendens samtidigt med at vægten stiger. Derfor anbefales det at spise hjertevenligt både før, under og specielt efter overgangsalderen. Læs om hjertevenlig kost: https://hjerteforeningen.dk/wp-content/uploads/2016/11/mad-for-dit-hjertes-skyld-interaktiv.pdf og https://hjerteforeningen.dk/forebyggelse/kost/.

 

Mere information om overgangsalderen fås her: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kvindesygdomme/sygdomme/hormonbehandling/overgangsalderen/ 

Husk at skive til os på mettehusted@outlook.com, hvis du fortsat vil modtage nyhedsbreve fra klinikken.

RIGTIG GOD BEDEDAGSFERIE 🙂

 

Virksomhedspraktikant: Mine oplevelser ved klinisk diætist Mette Merlin Husted – 13.04.18

Mit navn er Asbjørn. Jeg har været så heldig, at få lov til at skrive dette indlæg til Mettes nyopstartede blog, som en afslutning på en virksomhedspraktik hos hende. Jeg er uddannet cand.merc. i brand management og markedsføringskommunikation. Jeg har i de seneste uger stået for Mettes digitale markedsføring, hvor jeg i samarbejde med Mette har lavet denne blog, men også hjulpet med styringen af hendes hjemmeside uden at blive alt for detaljeret.

Onsdag d. 21.03.2018 var jeg med Mette ude og se en af hendes foredrag, som hun holdt for Fiberline Composites. Det var en spændende og værdifuld oplevelse at være med ude ’i felten’ og høre Mette holde foredrag for Fiberline Composites. Hun fortalte de ansatte hvilke anbefalinger der er om kost og motion fra statens side og hvilke anbefalinger hun havde at tilføje til dem. Hun nævnte også nogle fantastiske hjemmesider, som kan hjælpe en med at blive klogere på kost. Disse er at finde i slutningen af indlægget.

 

De 10 anbefalinger

1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
2. Spis frugt og mange grønsager
3. Spis mere fisk
4. Vælg fuldkorn
5. Vælg magert køb og kødpålæg
6. Vælg magre mejeriprodukter
7. Spis mindre mættet fedt
8. Spis mad med mindre salt
9. Spis mindre sukker
10. Drik vand

Disse anbefalinger eller kostråd om I vil, kan også findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside under http://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/de-officielle-kostraad/.

 

For virksomheder er det en god mulighed for at få mere beviste ansatte, som kan bevæge sig mod en sundere livsstil og et bedre helbred. Når de opnår dette, så er der også en større chance for at der kommer færre sygemeldinger. Mette gjorde det dog klart til allersidst, at hun ville anbefale, at hvis man skal tabe sig, så skal man vælge at gå til en diætist. Netop fordi en diætist ved hvordan man kan gribe det an på den bedste og sundeste måde. For at slutte af, så håber jeg at alle der læser med, kan lide de små ændringer, som er sket de seneste uger.

 

 

Links:

www.fuldkorn.dk

www.2gangomugen.dk

www.altomkost.dk

NÆSTE GANG HANDLER BLOGGEN OM OVERGANGSALDEREN OG KOSTEN – GLÆD DIG

Nyt i fødevarebranchen – 29.03.18

Hvert andet år afholder fødevarebranchen en stor messe i Herning – en foodservice og madmesse for fagfolk. Alle der arbejde med mad inden for foodservice og catering, hotel og restaurant samt detailhandel deltager. Foodexpo er blandt andet vært for prestigefyldte fagkonkurrencer i samarbejde med Horesta, Kokkelandsholdet, Bager-og Konditormestre i Danmark, Danske Slagtermestre, Danmarks Fiskehandlere og Køkkenchefernes Forening. Foodexpo er Nordens største fødevaremesse og branchens faglige mødested for både besøgende og udstillere. I år den 18. – 20 marts deltog 26.178 besøgende og der var 571 udstillere fordelt i mange haller.

Dette blogindlæg handler om nogle nye trends indenfor fødevarer, som jeg faldt over på messen i år. Hvor jeg var så heldig at være på udforskning en hel dag med en kollega. Der var masser af lækre smagsprøver på alle de nye fødevarer. På billedet smagsprøver på svinekæber fra Danish Crown.

Økologi er stadig en TREND. Foodexpo havde valgt at bruge en del plads på udstillere med økologiske fødevarer. Økologiske fødevarer er fremstillet efter principper, der tager hensyn til miljø og dyrevelfærd. Ifølge Fødevarestyrelsen er der fire gode grunde til at vælge at spise økologiske fødevarer:

1. Du beskytter natur og grundvand
2. Du får færre tilsætningsstoffer
3. Du støtter øget dyrevelfærd
4. Du sparer dig selv for sprøjtemidler

Reglerne for tilsætning af stoffer med E-numre til økologiske varer er meget skrappere end for ikke-økologiske varer. Dette giver renere fødevarer. Økologiske fødevarer indeholder kun et begrænset antal tilsætningsstoffer. Det er kun tilladt at bruge omkring en tiendedel af de tilsætningsstoffer, som der må bruges i konventionelle fødevarer. Økologiske fødevarer må ikke indeholde kunstige farvestoffer, sødemidler eller kunstige aromaer. I konventionel produktion er i alt 22 kunstige sødestoffer tilladt, hvilket ikke er tilladt i økologisk produktion (Kilde: Fødevarestyrelsen) – Se mere på http://altomkost.dk/fakta/oekologi/

SUPER FOOD!

Lad mig slå det fast med det samme – der findes ikke noget såkaldt SUPER FOOD. Alligevel var der mange udstillere med fødevarer, som de kaldte super food. Efter min mening bidrager alle fødevarer til sundhed. Nogle gange har den kroppen brug for frugt og grøntsager, og nogle gange har kroppen brug for is og chokolade f.eks. efter operationer og efter sygdom. På fødevaremessen var en del udstillere med pulver, som bliver solgt som super food. Jeg spurgte ind til hvorfor de kaldte det super food hos én af udstillerne, og fik det svar at pulveret indeholdt alt hvad kroppen havde brug for af næringsstoffer. Det er smart for så behøver man ikke spise andet end pulver! Det bliver godt nok kedeligt i længden synes jeg, og ifølge udstilleren så var det da heller ikke meningen. Pulveret skulle blandet i smoothie, yoghurt, grød m.m. Dette er en ny TREND indenfor fødevarer at blandt pulver i maden. Jeg foretrækker almindelige fødevarer som brød, frugt og grønt, kød, fisk og mælkeprodukter, og smagsstoffer til maden bliver fra krydderurter og ikke pulver.

GRÆSMÆLK!

Nu introducerer Thise Mejeri ”Græsmælk” – en mælketype, der produceres af køer, der udelukkende æder græs, græsmarksprodukter og urter fra marken. Ingen korn, ingen majs, ingen soja – intet foder som kan spises af mennesker, men udelukkende foder, som hele koens fordøjelsessystem er indrettet på at fordøje. Læs mere om Græsmælk https://thise.dk/historier/graesmaelk/

Der var en tendens til at meget på fødevaremessen skulle være grønt, og det passer vel også meget godt med trenden om greenies. En Greenie er en grøn smoothie. Du får lige en opskrift på diætistens Greenie uden pulver her:

GREENIE – EN GRØN SMOOTHIE (1 PERSON)

½ stk. banan

¼ stk. avocado

2 kugler frossen spinat

½ – 1 tsk. frisk revet ingefær

2 spsk. limesaft

Skummet- eller minimælk eller vand til den rette konsistens.

1. Blend alle ingredienserne godt sammen.
2. Drik med det samme.

SPIS KAFFE!

Nu har jeg set det med. Et lille stykke chokolade som smagte kraftigt af kaffe. Producenten kaldte det FUNCTIONAL FOOD og fremhævede at kaffen giver 4 timers energi fra koffein fra én Coffee bar. Jeg foretrækker almindelig kaffe ?. Men det smagte godt. Se mere https://coffeepixels.com/

SPIS TANG!

Der var en del udstillere med produkter lavet af tang og man kunne smage nogle af de 400 forskellige typer af tang fra Danmark i frisk form. 10 af tangarterne i Danmark er spiselige. Det smagte meget af saltvand – ikke så underligt. Tang bliver meget mere interessant når det bruges i madlavningen. Tang er en sund del af kosten. I Danmark bruges allerede en del tang i fødevarer blandt andet i sushi, tyggegummi, budding, is og flødepulver. Tang indeholder vigtige mikronæringsstoffer som f.eks. kalk, jern magnesium, natrium og jod, og sunde omegafedtsyrer. Forholdet mellem fedtsyrerne omega-3 og omega-6 i tang ligger tæt på det ideelle forhold på omkring 1. Tang kaldes også HJERNEMAD og kan være med til at forebygge livsstilssygdomme. Jeg anbefaler at tang indgår i en sund kost.

Har du lyst til at prøve at lave mad med tang, så kan du på https://www.dansktang.dk/ finde forhandlere, hvor du kan købe tang. Du kan også bestille online og få leveret tang til din dør. Her kommer en opskrift på tangchips:

TANGCHIPS (1 PORTION)

Olivenolie

Blæretang eller savtang

Havsalt

1. Klip evt. tangen i passende stykker.
2. Vend tangen i olivenolie og drys med havsalt.
3. Bred tangen ud på en bageplade med bagepapir.
4. Bag den i ovnen i ca. 1 time ved 80-100 grader, til tangen er helt sprød
5. Server chipsene som sjove og anderledes chips med dip, som pynt eller som et sprødt element til din mad.

Vi er så heldige på Fyn at have Danmark Bedste Romkugle hos Carsten Matthiesen, Nørre Aaby Bageri – bageriet vandt nemlig ”romkugle” konkurrencen.

 

Se alle vinderne her – www.foodexpo.dk/for-besoegende/fagkonkurrencer

Næste fødevaremesse i Herning er den 22.  – 24. marts 2020 og du er også velkommen. Det er gratis og alle er velkomne – se mere på www.foodexpo.dk/

 

Rigtig god påske fra den kliniske diætist til dig og din familie.

Mange danskere er overvægtige – 19.03.18

Vi kan næsten ikke se det mere på os, altså at vi vejer for meget i forhold til hvad der er sundt for vores kroppen. Normaliteten har ændret sig over tid. Du kan kende det ved, at når du ser film fra gamle dage, så ser alle magre eller undervægtige ud. MEN det var bare normalt. Det betyder at vi derfor ikke ser at mange er blevet overvægtige. Det er blevet normalen. Vi ser alle rundere ud nu.

 

Spørgeskemaundersøgelse viser også at vi er blevet tykkere alle sammen i forhold til gamle dage. Flere end 180.000 danskere har i 2017 svaret på en række spørgsmål om deres sundhed, sygdom og trivsel. Svarene giver et enestående øjebliksbillede af danskernes sundhed, og resultaterne er nu samlet i Den Nationale Sundhedsprofil.

51 % af danskerne i undersøgelsen, som er repræsentativ i forhold til generelbefolkningen, svarer at de har et BMI over 25, altså er de i kategorien enten overvægtige eller fede, som vi i fagsprog kalder det når man har et BMI over 30.

Flere i undersøgelsen har også et usundt kostmønster – det går den forkert vej med at spise sund mad. Næsten dobbelt så mange mænd som kvinder spiser ikke sundt. Det er på trods af at vi i mange år har fået af vide af myndighederne, at det betyder noget i forhold til den enkeltes sundhed at spise varieret og ikke for meget. Oplysningen slår ikke igennem til mændene.

Se mere om undersøgelsen i Sundhedsstyrelsens rapport: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/~/media/73EADC242CDB46BD8ABF9DE895A6132C.ashx

Jeg har samlet mine 10 anbefalinger her, hvis du vil I gang med at tabe dig:

1. Find ud af hvor meget du vejer for meget (http://altomkost.dk/test-dig-selv/maal-dit-bmi/)
2. Lav realistisk mål – gerne med delmål
3. Start med at lave mere let motion f.eks. gåture eller cykelture
4. Få lavet en personlig kostplan ud fra dine personlige kostvaner
5. Fortæl omverden (venner og familie) om dit vægttabsforløb
6. Vej dig selv en gang om ugen og observer over tid
7. Køb løbende nyt tøj i mindre størrelser
8. Start hver mandag igen
9. Accepter når vægttabet står stille i en periode
10. Ros dig selv og giv dig selv gaver

Få en konsultation hos vores vægttabsekspert eller klinisk diætist. Find os på vores kontaktside og se ligeledes vores priser her.

Ny blog fra diætistklinikken – 07.03.18

Tiden er nu kommet til at starte en blog.

I denne nye blog vil der komme indlæg om kost og sundhed. Netop kost og sundhed er tæt knyttet til hinanden, da kosten er afgørende for din sundhed. Ved at spise sundt kan du evidensbaseret opnå et længere liv uden sygdom. I hverdagen kan du have energi til at leve et liv fyldt med livskvalitet. Sunde kostvaner kan også sikre at din krop får dækket det nødvendige behov. Det er på vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, samt selvfølgelig at du holder en sund vægt.

En sund vægt er der lige pt. meget fokus på da en nylig undersøgelse viste at mere end 50 % af danskerne er overvægtige. Følg med på bloggen når jeg fortæller mere om denne undersøgelse fra Den Nationale Sundhedsprofil.

Ud over nye relevante forskningsresultater om kost og sundhed. Der vil bloggen også indeholde inspiration til madlavning, sunde retter og nyt om fødevarer.

I vil også kunne komme til at finde enkle sunde opskrifter, som kan gøre hverdagen mere simpel og ikke mindst sundere. Jeg vil også løbende refererer til klinikken egen hjemmeside med sunde opskrifter til hverdagsaftensmad til 2 voksne og 2 børn med fokus på årstidernes grøntsagsudbud på  www.mettehusted-opskrifter.dk.

Der vil komme et nyt og spændende indlæg cirka hver 14. dag. Jeg vil forsøge at give jer en forhåndsviden om hvad det næste indlæg vil omhandle.

Så hvis du vil blive klogere på kost og sundhed så hold øje med bloggen fremadrettet for inspiration og gode råd.

For aut. klinisk diætist konsultation følg linket til vores kontaktside og se ligeledes vores priser her. I kan også få mere af vide om hvad vi kan hjælpe jer med på vores hjemmeside.