Tidligere blogindlæg

Denne side indeholder tidligere blogindlæg fra klinikken

Hvordan taber du dig?

Kropslig sundhed

Gennem årene og med arbejdet i klinikken er jeg kommet frem til at sundhed er vigtig for alle, men af meget forskellige grunde. I klinikken kommer folk som ønsker at tabe sig pga. udseende, æstetik, forebyggelse af sygdom, ønske om mere mobilitet f.eks. i forhold til at lege med børnebørnene, ønske om et langt liv m.m. Vægttabsmissionerne er altså vidt forskellige. Men man bliver ikke nødvendigvis sundere af vægttab, derfor har jeg lavet disse generelle sundhedsråd, som alle kan følge i forhold til at få mere kropslig sundhed:

Mettes sundhedsråd:

  1. Glem din vægt – det er ikke den der umiddelbart gør dig sund
  2. Hold din mave i orden med fiber: Spis gerne rugbrød, psyllium skaller dagligt, gå efter fuldkornsmærket
  3. Få sundt fedtstof hver dag ved at spise fisk, valnødder, avocado og brug olie i madlavningen
  4. Antioxidanter hver dag ved at drikke te, ofte spise vegetarretter samt frugt- og grønt til alle måltider
  5. Motion for styrke og forbrænding: Lav konditionstræning flere gange om ugen og lav styrkende øvelser for kroppen hver dag. Brug afspænding til at finde ro i sind og krop.

 

Kom i gang med det sunde liv – din sundhedsnotesbog

– Fire øvelser du kan starte med

Hvordan kan du så hjælpe dig selv med at få et sundere liv. Start med at få overblik og lav noget planlægning. Køb en notesbog til at notere alt om din sundhed ned.

Jeg foreslår at du

  • Lav nogle motivationssvar til dig selv.
    • Skriv ned hvordan du ville have det, hvis du vejede mindre og var tyndere at se på i spejlet og brugte tøj i mindre størrelser.
  • Før kostdagbog i et stykke tid, så du finder ud af hvad du spiser og hvad du drikker, og hvornår på dagen dine måltider ligger.
    • Skriv ned hver dag, hvornår og hvad du spiser og drikker.
  • Det kan være godt at få styr på din motion og aktivitet i løbet af dagen. Start med at få overblik over hvor meget og hvornår du motionere og bevæger dig.
    • Skriv motionsdagbog i en periode
  • Har du meget travlt og har du en stresset hverdag med ansvarsfuldt og travlt job, meget transporttid til og fra arbejde, hus, børn og partner at passe. Stress kan være med til at fjerne fokus på din sunde livsstil.
    • Skriv ned hvordan du kan undgå de stressede situationer, hvor du mister fokus på sundhed

Din sundhedsnotesbog skal hjælpe dig med overblik, planlægning og motivation. Når man skriver ting ned husker man det bedre og får fokus på vægt, kost, motion og stress i hverdagen.

 

 

Vægttab

Du behøver ikke at spise særlig slankemad for at tabe dig. Helt almindeligt mad er sundt, indeholder alle de vigtigste næringsstoffer, som kroppen har brug. Du behøver derfor ikke at skære madvarer ud af din kost for at tabe dig. Du behøver heller ikke særlig slankekost. Din kost skal ikke skræddersyes for at kunne tabe dig. Det hjælper derfor ikke at frygte noget af maden, hvis du vil tabe dig. Tværtimod. Du skal spise almindelig mad, gerne varieret, dvs. lidt af alt. Gå efter fødevarer som mætter dig i lang tid og som ikke er alt for kalorierige. Du kan tabe dig ved udelukkende at spise, når du er sulten og stoppe når du er mæt.

 

 

 

Hvis du lader være med at spise, når du keder dig, er raskløs, skammer dig, har dårlig samvittighed eller har brug for trøst, kan du helt undgå slankekure og slankemad (kilde Svane&Elsøe).

Plantebaseret kost  – hvad er hoved og hale?

Der er altid en trend kørende i medierne med hensyn til hvad vi skal spise, og hvad der er sundt for kroppen. Lige nu handler det om plantebaseret kost, plantedrikke og kødfrie dage. Der er ingen tvivl om at plantebaseret kost er sundt. Men når du vælger at spise mange fødevarer fra planteriget, så er det ofte på bekostning af andre næringsstoffer, som din krop også har brug for. Så der skal være balance i din kost.

De officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen indeholder 10 råd, hvoraf et af rådene handler om fysisk aktivitet. Kongen over alle råd er efter min mening kostråd nr. 1

Når du spiser varieret, har du de bedste muligheder for at få de næringsstoffer, du skal bruge for at holde dig sund og rask:

Spis dig mæt i sunde måltider. Spis forskellige grønsager, frugt og fuldkornsprodukter hver dag. Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost.
Hold igen med mad og drikke, der indeholder meget fedt og/eller meget sukker, som fx fastfood, snacks, sodavand og slik.Hav en god balance mellem hvor meget energi du får igennem mad og drikke, og hvor meget du forbruger igennem fysisk aktivitet. Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet.
Gå efter Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket, når du køber ind. Kilde: www.altomkost.dk

Vegetarer spiser primært planteføde som frugt og grønt, korn, bælgfrugter, nødder og frø mv. eventuelt suppleret af mælkeprodukter, æg og/eller fisk/skaldyr. Vegetarer spiser ingen former for kød, fjerkræ eller biprodukter fra slagtning af dyr.

Veganere lever plantebaseret og søger at undgå kød, fjerkræ, fisk, skaldyr og biprodukter fra slagtning. Derudover undgå veganere animalske produkter som mælk, æg, ost, honning.

Plantebaseret kost består primært af fødevarer fra planteriget og derudover en smule animalsk og/eller forarbejdet/raffinerede fødevarer og planter. En plantebaseret kost kan godt være helt vegansk, dvs. fri for animalske produkter. Men den kan også indeholde små mængder fisk, æg, hvidt brød, sukker, olier, forarbejdet/raffineret mad el lign.

  Plantebaseret kost Vegetarkost Vegansk kost
Frugt og grønt Spiser meget Spiser meget Spiser meget
Korn, bælgfrugter, nødder og frø Spiser meget Spiser meget Spiser meget
Mælkeprodukter Spiser mindre af Spiser måske Spiser ikke
Æg Spiser mindre af Spiser måske Spiser ikke
Fisk/skaldyr Spiser mindre af Spiser måske Spiser ikke
Kød Spiser mindre af Spiser ikke Spiser ikke
Honning Spiser mindre af Spiser måske Spiser ikke

En plantebaseret kost er altså ikke det samme som vegansk kost! Men hvad spiser man så, hvis man spiser plantebaseret? Frugt, grøntsager, brød, mælkeprodukter, æg, fisk/skaldyr og kød. For at få dækket kroppens næringsstoffer er det som nævnt ovenfor vigtigt at spise varieret, dvs. hvis man udelukker mange slags fødevarer i kosten, så kan man komme i næringsstofmangel.

Som vegetar får du almindeligvis tilstrækkeligt med næringsstoffer, forudsat at du spiser varieret, og forudsat at du spiser æg og mælkeprodukter. Hvis du er veganer, eller hvis du som vegetar kun spiser sparsomt med æg og mælkeprodukter, er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du sammensætter din mad, og om du får nok vitaminer og mineraler.

Anbefalet kosttilskud, hvis du ikke spiser en varieret kost, er B12, B2, D-vitamin, A-vitamin, Calcium, Jod, Selen, Jern og Zink. Det er ikke nok med en multivitaminpille. Se mere om anbefalinger for tilskud her https://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/personer-med-saerlige-behov/vegetarer/to-eksempler-paa-dagskost/

 

Den nuværende trend går også i øjeblikket meget på, at man ikke skal drikke mælk, men i stedet for plantebaserede drikke.

Måske fordi de smager bedre eller måske fordi man vil gøre noget godt for naturen eller måske fordi det er trendy. Plantebaserede drikke som f.eks. soja, ris, havre eller mandeldrik kan dog ikke anvendes som fuldgyldige alternativer til komælk, fordi de ikke indeholder de samme gode næringsstoffer. Udover at de mangler vigtige næringsstoffer, så indeholder f.eks. ris- og sojadrik uorganisk arsen, som er aldeles uønsket i vores krop. Derfor frarådes børn at drikke risdrik. Uorganisk arsen er sat i forbindelse med udvikling af kræft. Sojadrik frarådes også til børn pga. indholdet af planteøstrogener. Flere af de plantebaserede drikke er tilsat sukker, så de kommer til at smage godt. Netop simple sukker arter, som tilsættes fødevarer, kaldes tomme kalorier, fordi de ikke bidrager med noget godt til kroppen samt tager pladsen fra den sunde kost. Se mere om drikke https://altomkost.dk/publikationer/publikation/pub/hent-fil/publication/plantebaserede-drikke-kan-ikke-anvendes-som-fuldgyldige-alternativer-til-komaelk/

Opskrift på hjemmelavet usødet mandeldrik:

150 g mandler

1 l vand

  1. Udblød mandlerne i 3 dl. vand i køleskabet natten over.
  2. Hæld vandet fra og blend mandlerne med lidt af vandet først, hvorefter resten kommes i og blendes helt ud.
  3. Sigt massen gennem en finmasket sigte for at undgå mindre mandelstykker.
  4. Drikken kan holde sig i køleskabet 3-4 dage.

 

Jeg håber at du har lyst til fortsat at lave retter med masser af grøntsager og bælgfrugter som f.eks. kikærter, bønner og linser. De er nemlig meget sunde og et fint alternativ til kød- og fiskeretter nogle dage om ugen. Hver uge i mine opskrifter, som du finder her https://mettehusted.dk/sunde-opskrifter-til-foraar/ kan du finde en plantebaseret ret.

Ovn bagt kartoffelsalat med blomkål

700 g kartofler

1 blomkålshoved

3 stk. gulerødder

1 spsk. paprika

1 fed presset hvidløg

1 tsk. salt

2 spsk. rapsolie

1 dl mager yoghurt naturel

Tilbehør: Hummus lavet af kikærter, citronsaft, rapsolie, salt, peber og spidskommen

  1. Kartoflerne vaskes og halveres
  2. Blomkål skæres i stykker på 3 x 4 cm
  3. Gulerødder skrælles og snittes i skiver på ca. 2 cm
  4. Grønsagerne blandes i en stor plasticpose med olie, paprika, hvidløg og salt
  5. Bages i ovn i et ildfast fad i ca. 30 min ved 200º
  6. Ved servering vendes yoghurten i den let afkølet grønsagsblanding

Chiligryde med rosenkål

400 g udblødt og kogte bønner fra dåse

200 g skalotteløg

2 spsk. rapsolie

650 g rosenkål

½ stk. salathoved

1-3 stk. chili

2 dl grønsagsbouillon

1 tsk. tørret oregano, salt, peber

Tilbehør: Groft brød

  1. Skalotteløg pilles og svitses i olie ved svag varme i 5 minutter i en gryde
  2. Rosenkål vaskes og snittes fint.
  3. Kålen kommes i gryden og svitses med i 4 minutter
  4. Salaten snittes groft og tilsættes.
  5. Chili renses og kernerne fjernes.
  6. Chili snittes meget fint.
  7. Salaten, chili, bouillon, oregano, salt og peber tilsættes.
  8. Retten småkoger i yderligere 5 minutter.
  9. De kogte bønner tilsættes og varmes igennem.

Du er selvfølgelig velkommen til Åbent hus den 4. oktober 2018 kl. 15-17 på Reventlowsvej 78, 5000 Odense C.

Med venlig hilsen og rigtig god dag

Mette Merlin Husted

https://mettehusted.onlinebooq.dk/ –  mettehusted@outlook.com

Knogleskørhed – Osteoporose

Knogleskørhed er en sygdom, hvor knoglerne mister sin styrke og bliver mere porøse. Porøse knogler brækker lettere, selv ved mindre stød, fald eller belastninger. Knogleskørhed kaldes også for osteoporose, som betyder knogle (”osteo”) og åbning-hul-pore (”poros”).

 

Flest kvinder får sygdommen. Cirka hver 3. kvinde og hver 7. mand får et brud, som skyldes knogleskørhed.

Sygdommen forekommer mest hos folk over 60 år, men kan vise sig med brud allerede ved 50-års alderen.

Gennem hele livet sker en opbygning og nedbrydning af knoglevævet, og hele skelettet udskiftes i løbet af en 10-års periode.

I de unge år opbygges mere knoglevæv end der nedbrydes. Men fra 40-års alderen bliver knoglerne svagere og svagere og man mister ca. ½ – 1 % af knoglemassen årligt.

Dette ændres makant for kvinder i overgangsalderen, da knogletabet kan komme op på 6 % årligt i perioden. Derfor er opbygning af knoglemassen vigtigt i de unge år, så man har noget at tære af i de ældre år.

 

Årsagerne til knogleskørhed er såkaldt multi-faktoriel, dvs. sygdommen ikke skyldes én årsag alene, men en række faktorer.

Arvelighed er den vigtigste årsag.

For lidt indtag af calcium og manglende D-vitamin i kroppen kan være medvirkende årsager til udvikling af knogleskørhed.

For lidt fysisk aktivitet nedsætter muskel- og knoglestyrken, og det øger også risikoen for at få knogleskørhed.

Underernæring eller meget lav kropsvægt gennem livet øger den daglige belastning og blandt andet derfor bliver knoglerne ekstra tynde.

Tidlig overgangsalder, dvs. før 45 år, øger risikoen for knogleskørhed, fordi knogletabet i forbindelse med overgangsalderen starter tidligere, og derfor skal man leve flere år med et lavt knoglemineralindhold.

Andre livsstilsfaktorer som rygning og for meget indtag af alkohol er også risikofaktorer. Rygning påvirker hormonbalancen negativt og alkohol hæmmer de knogleopbyggende celler.

 

Jeg vil alene behandle de ovennævnte ernæringsmæssige faktorer, som du selv kan gøre noget ved og som er vigtige i forhold til forebyggelse af knogleskørhed. Både ved opbygning af knoglemasse i de unge år og forebyggelse af nedbrydning af knoglemasse i de ældre år gælder at

Calcium

Det anbefales at voksne får 800 mg calcium dagligt. Gode kilder til calcium er mælkeprodukter og ost. Calcium findes også i grønne grønsager (broccoli, grønne bønner og grønkål), rugbrød og mandler. Dog i væsentlig mindre grad. Kroppen optager lettere calcium fra mælkeprodukter sammenlighed med fra grøntsager.

1 glas mælk 24 mg calcium – 2 skiver ost 264 mg calcium

1 håndfuld broccoli 13 mg calcium – 2 skiver rugbrød 25 mg calcium

Fødevarestyrelsens anbefalinger ¼ – ½ liter mælkeprodukt dagligt eller alternativt et dagligt kosttilskud med calcium. Kosttilskuddet skal tages sammen med et måltid mad.

 

D-vitamin

D-vitamin er vigtig for kroppens optagelse af calcium. Fede fisk (sild, laks og makrel) er gode kilder til D-vitamin, men dú får også lidt D-vitamin fra kød, æg og mejeriprodukter. Derudover er sollys en vigtig kilde. D-vitamin dannes i huden når solens stråler skinner på den.

I Danmark er det dog kun i sommerhalvåret, at solen står højt nok på himlen til at solens stråler kan danne D-vitamin i huden.

I vinterhalvåret er der derfor et øget behov for D-vitamin fra maden og fra kosttilskud. Kommer du ikke ud i solen om sommeren i ½ time hver dag eller har du mørk hud, så er et kosttilskud på 10 mg D-vitamin nødvendigt hver dag.

Dannelsen af D-vitamin i huden aftager med alderen, derfor anbefales ældre over 70 år at tage et dagligt D-vitamin tilskud på 20 mg og et calcium tilskud på 800-1000 mg.

Har du behov for at få vurderet om du får nok calcium og d-vitamin i kosten, så er du velkommen til at booken en tid hos diætisten her https://mettehusted.onlinebooq.dk/ eller ringe til 60614302 eller sende en mail til mettehusted@outlook.com.

Du kan også skrive en mail til mettehusted@outlook.com at du gerne vil have pjecen: ”Sunde knogler hele livet” tilsendt som pdf-fil. Pjecen indeholder gode råd om forebyggelse og om at leve med knogleskørhed. Pjecen er udarbejdet af Mejeriforeningen i samarbejde med Osteoporoseforeningen og professor, overlæge, dr.med. Bente Langdahl.

Du er selvfølgelig også velkommen til at komme til klnikkens Åbent hus arrangement den 4. oktober 2018 kl. 15-17 på Reventlowsvej 78, 5000 Odense C.

Med venlig hilsen og rigtig god dag

Mette Merlin Husted

 

 

 

 

 

Klinikkens opskrifter holder flyttedag

Endelig kommer der et nyhedsbrev fra klinikken ud til jer alle sammen. Vi har haft forrygende travlt med flytning til de nye lokaler på Reventlowsvej 78, 5000 Odense C. Nu er vi i gang med vejledning i lækre og lyse lokaler med god plads til alle.

Inden længe vil vi annoncere et Åbent Hus arrangement, hvor I alle sammen er velkomne til at hilse på os og se lokalerne. Så hold øje med din mailboks.

 

VIGTIGT: Opskrifterne holder flyttedag

Hjemmesiden www.mettehusted-opskrifter.dk findes ikke mere. Alle klinikkens opskrifter er lagt på klinikkens hjemmeside https://mettehusted.dk/mettehusted-fedtfattige-opskrifter/ under opskrifter. De er fordelt under årstiderne forår, sommer, efterår og vinter. Der er ikke ændret i opskrifterne, men sat lidt billede materiale på hjemmesiden.

 

Ny bog: VELSMURT

Anmeldelse af den nye bog VELSMURT af Martin Kreutzer og Simon Weisdorf, som handler om at spise dig fra gigt, skader og andre plager i dine led.

Bogen har en ret god gennemgang af omega-3 fedtsyrer som findes i to former; EPA (icosapentaensyre) og DHA (doosahexaensyre) samt i planteriget som ALA (alfa-linolensyre). Bedst for kroppen er EPA og DHA, som optræder i fisk og specielt meget i fede fisk selvfølgelig.

Ud fra et antiinflammatorisk perspektiv er fiskens olie særlig genial, fordi dens omega-3 fedtsyrer er af en anden støbning end dem du finder i f.eks. hørfrø, hvor det er ALA som optræder.

EPA og DHA er de mest undersøgte omega-3 fedtsyrer. Der er forsket i både indtag af fiskeoliekapsler og flydende tran og frisk fisk. Du vælger selv. Anbefalingerne for at bedre ledsmerter lyder på 1 gram omega-3 fedtsyrer pr. 25 kg kropsvægt. Dvs. hvis du vejer 75 kg så skal du dagligt have 3 gram omega-3 fedtsyrer.

I 100 g laks er der 2,5 gram omega-3 fedtsyrer.

I 100 g makrel i tomat er der 2,3 gram omega-3 fedtsyrer.

I 100 g marineret sild er der 2,2 gram omega-3 fedtsyrer.

Bogen gennemgår også andre råvarer, der holder din krop velsmurt og hjælper på ledsmerter f.eks. nødder, grøntsager, frugt, mælkeprodukter med probiotika. Ud over kosten anbefaler bogen også ændring af motionen og søvnen.

Er man meget plager af gigtsmerter i leddene, så vil jeg anbefale at læse bogen og få i gang med at ændre sin kost til at være mere VELSMURT.

Salg i klinikken

Som noget nyt vil vi i klinikken sælge lidt relevant materiale som kan bruges til din kostændring. Vi har i samarbejde med Kjærs Bøger aftalt at enkelte gode bøger kan sælges fra klinikken. Til at starte med har vi valgt

SUNDE SALATER af Anne Hjernøe

GLADE TARME MED LOWFODMAP DIET SALATER af Rebecca Leth-Nissen Johansen

VELSMURT af Martin Kreutzer og Simon Weisdorf

I klinikken vil vi kun sælge bøger som vi kan stå inde for, anbefaler og som bygger på solid klinisk forskning.

Udover bøger fra Kjærs Bøger sælger vi lige nu også lettere brugte bøger fra et restlager af MIT KOKKERI samt digital personvægte.



Vi glæder os til at se dig i den nye klinik. Du booke et nyt forløb her:
eller ringe til 60614302 eller sende en mail til mettehusted@outlook.com.

Aut. Klinisk Diætist, cand.scient.

Mette Merlin Husted

Blodsukkerdiæten i klinikken

Den 27. auugst starter klinikken op med at tilbyde vægttab efter blodsukkerdiæten.

Vi har ansat Maja Toft Kristiansen til at vejlede klinikkens kunder i blodsukkerdiæten. Maja har indgående kendskab til denne nye måde at tabe sig på, hvor der tages hensyn til ens blodsukker. Læs mere om Maja på hjemmesiden https://mettehusted.dk/maja-toft-kristiansen/

Vægttab

Lad mig slå det fast med det samme:

ALLE TABER SIG HVIS DE INDTAGER FÆRRE KALORIER END DE FORBRÆNDER!

Der er ingen hokus pokus i vægttab.

Men vi er alle biologisk forskellige. Se bare på vores ansigter, hvor forskelligt de kan se ud. Den biologiske forskellighed findes også inde i kroppen.

Derfor kan det være forskelligt hvordan vi f.eks. bliver mætte af de fødevarer, som vi spiser og hvordan vi forbrænder og fordøjer det mad som vi spiser. Vi kan f.eks. have forskelligt blodsukkerstofskifte. Dette er i al sin enkelthed baggrunden for blodsukkerdiæten.

 

 

Ny forskning om blodsukkerdiæten

Blodsukkerdiæten er fremkommet på baggrund af forskning på Københavns Universitet de seneste år. Det går ud på at man gennem måling af ens fasteblodsukker får en pejling på hvordan man bedst sammensætter sin kost, når man gerne vil tabe sig. Fordelen med en individuel sammensat kost er blandt andet at man nemmere skulle kunne holde diæten ved f.eks. at blive mere mæt, og at vægttabet holder længere da det er individuelt tilrettelagt. Samtidigt tager en kost efter blodsukkerdiæten højde for lige netop dit blodsukkerstofskifte.

Københavns Universitet foreslår at der overordnet findes 3 forskellige blodsukkerstofskifter i vores forskellige biologi, og de kræver hver især en specifik kostsammensætning for at fjerne sult og give mæthed, og dermed sikre en succesrig vægttabsproces.

Måling af dit blodsukker

For at finde ud af, hvilken af de tre overordnede typer indenfor blodsukkerstofskiftet du er, kræver det nogle blodprøver, hvor der bliver målt fasteglukose i blodet. Måling af ens blodsukker kan gøres ved at lave et lille prik i fingeren og herfra tage en dråbe ind i et lille apparat, som på få sekunder finder dit blodsukkeret.

I klinikken foregår måling ved at du selv måler blodsukkeret på 2 forskellige dage om morgenen inden du har spist og drukket. Er der stor forskel på resultaterne, skal du foretage en tredje måling for at afgøre, hvilken blodsukkergruppe, som du tilhører. Det er nødvendigt at finde dit gennemsnitlige fasteblodsukker fordi dit blodsukker er påvirkeligt af mange faktorer f.eks. træning, søvn, stress, madvaner m.m.

Du låner klinikkens apparat gratis til måling af dit blodsukker, så du har ingen udgifter til denne måling, som du skal foretage derhjemme.

Blodsukkergrupper

Ud fra dine blodsukkermålingerne regner vi gennemsnittet ud, og finder ud af, om du er type A, B eller C. Type A er normalt blodsukker, type B er forhøjet blodsukker og type er såkaldt diabetes-blodsukker.

Din individuelle diæt planlægges i samarbejde med dig og den vil udover dine præferencer højde for hvilken blodsukkergruppe, som du tilhører.

 

TYPE A

Er du type A planlægges din diæt under vægttabsforløbet i forhold til at du skal skære ned på det usunde fedt. Hos type A virker insulinet i kroppen rigtig godt ude i vævene, og sukkeret giver rigtig god mæthed. Type A bliver altså primært hurtigt mæt af kulhydrat, og mætheden fra protein og fedt kommer først senere, oftest når måltidet alligevel er afsluttet. Mætheden fra protein og fedt er dog vigtig alligevel, for den sikrer, at du føler dig mæt i længere tid og ikke fristes til at spise mere.

 

 

TYPE B

Er du type B planlægges din diæt under vægttabsforløbet i forhold til at du skal skære ned på de hurtige kulhydrater. Hos type B virker insulinet ikke lige så effektivt som hos type A. Når type B spiser kulhydrater, bliver de helt normalt nedbrudt til sukker i mave-tarm-kanalen og sendt ud i blodet. Men herefter foregår stofskiftet langsommere. Cellerne registrerer ikke nær så hurtigt, at der er kommet kulhydrat ind i kroppen. Derfor bliver der ikke sendt mæthedssignaler til hjernen, så hurtigt som der burde. Du bliver altså først mæt, når det er for sent, og du har indtaget flere kalorier, end du skulle.

 

 

TYPE C

Er du type C planlægges din diæt under vægttabsforløbet i forhold til at du skal skære ned på alle kulhydrater. Hvis du er type C virker insulinet endnu dårligere end hos type B, og du er ikke længere i stand til at producere nok insulin til at få sendt næring ind i cellerne. Er du type C kan dette indikere at du har diabetes type II, men dette skal du have diagnosticeret hos din egen læge, da der bruges andre metoder til at se om du har diabetes. Din vægttabsdiæt skal tilrettelægges således at du bliver mæt af andre næringsstoffer end kulhydrater.

 

Hvordan foregår det i klinikken

Book vægttab med blodsukkerdiæten, hvis du vil have fokus på dine kost- og motionsvaner samt ønsker behandling for overvægt.

Forløbet indeholder 3 diætbehandlinger/vejledninger på 15 minutter, 1 time og 30 minutter.

Den første gang du kommer i klinikken får du viden om den specielle blodsukkerdiæt og instruktion i hjemmemåling af dit fasteblodsukker (Udstyr stiller klinikken til rådighed for dig). Der tilbydes første vejning og måling af fedt%, muskelmasse, BMI, taljemål samt biologisk alder. Det tager 15 minutter.

Den anden gang du kommer i klinikken, får du en personlig vejledning i indkøb og ændring af vaner med udgangspunkt i dine nuværende spisevaner og dit fasteblodsukker. Der tilbydes vejning og måling af fedt%, muskelmasse, BMI, taljemål samt biologisk alder. I løbet af et par dage får du tilsendt (post eller mail) en personlig kostplan. Dette tager i alt 1 time.

Den tredje gang du kommer i klinikken, evaluerer vi sammen dine kost- og motionsændringer, tilretter din personlige kostplan og tilbyder vejning og måling af fedt%, muskelmasse, BMI, taljemål samt biologisk alder. Det tager typisk i alt 30 minutter.

I klinikken vil vi fra uge 35 kunne tilbyde dig denne blodsukkerdiæt. Det eneste du skal gøre, er at vælge det når du booker tid. Du kan ikke overgå fra et tidligere vægttabsforløb til denne behandling. Hvis du allerede er kunde i klinikken og ønsker at afprøve, om det er noget for dig at få lagt en ny kostplan på baggrund af blodsukkerdiæten, så skal du booke et nyt forløb i https://mettehusted.onlinebooq.dk/ eller ringe til 60614302 eller sende en mail til mettehusted@outlook.com.

Vi glæder os utroligt meget til at tilbyde kunderne denne nye diæt, så vægttabet kan blive en succes for alle.

Aut. Klinisk Diætist, cand.scient.

Mette Merlin Husted

 

Sommerferie-nyheder

Den 23. juli starter vi op igen efter sommerferien, som har været varm og dejlig. Det håber vi også, at I alle har haft eller får senere.

Efteråret i klinikken vil byde på flere nye tiltag. Flytning til nye lokaler, ny medarbejder og nye diætformer til vægttab. Læs mere i dette nyhedsbrev.

Klinikken flytter til nye lokaler

Efteråret i klinikken vil byde på store forandringer, idet vi skal flytte til nye dejlige rummelige lokaler i Odense.

Fra uge 35 kan vi modtage kunder i de nye lokaler på Reventlowsvej 78, 5000 Odense C.

Vejledningerne indtil uge 35 vil være i vores nuværende lokalet på Hunderupvej 36, 2. sal, 5000 Odense C – ingen ændringer der. Men fra uge 35 eller fra den 27. august vil vi være i Reventlowsvej 78, 5000 Odense C.

Vi glæder os til vise jer de nye lokaler, som blandt andet har et stort venterum, nem adgang til toilet og et dejligt stort behandlerrum. På vejen er der mulighed for gratis parkering.

Ny diæt på baggrund af dit blodsukker

En blodprøve kan afsløre hvilken vægttabskur, som du skal vælge, for at få mest mulig succes.

Ny forskning på Københavns Universitet, på baggrund af seks store koststudier, viser at en blodprøve kan hjælpe dig med at vælge den rigtige strategi, når du skal have planlagt en kost til et varigt vægttab.

Den nye metode kan ved en enkel målemetode give dig en idé, hvilken madstrategi, der vil gøre det lettest at tabe de overflødige kilo og holde en sund vægt fremover.

 

 

Princippet i blodsukkerdiæten er, at personer med god insulinvirkning i kroppen taber sig bedst af at skære ned på fedtet og spise flere proteiner og kulhydrater, mens personer, der har mindre god insulinvirkning og derfor problemer med at omsætte kulhydrater, vil have mest effekt ved at skære ned på mængden af dem og især vælge kulhydrater med lavt Glykæmisk Indeks.

I klinikken vil vi fra uge 35 kunne tilbyde dig denne blodsukkerdiæt. Det eneste du skal gøre, er at vælge det når du booker tid. Du kan ikke overgå fra et tidligere vægttabsforløb til denne behandling. Hvis du allerede er kunde i klinikken og ønsker at afprøve, om det er noget for dig at få lagt en ny kostplan på baggrund af blodsukkerdiæten, så skal du booke et nyt forløb i https://mettehusted.onlinebooq.dk/ eller ringe til 60614302 eller maile til mettehusted@outlook.com.

 

 

 

Ny medarbejder i klinikken

Som ekspert i blodsukkerdiæten er Maja Toft Kristiansen ansat. Maja er autoriseret klinisk diætist og har grundigt kendskab til diæten. Maja vil samtidig med arbejdet i klinikken studere en kandidat i Idræt på Syddansk Universitet. Læs mere om Maja, når vi får opdateret hjemmesiden senere i juli.

Ud over vægttabsforløb og blodsukkerdiæten vil Maja også tilbyde familievejledning i forhold til sundere livsstil for alle.

Vi glæder os utroligt meget til arbejde sammen med Maja og komme i gang i de nye lokaler 😊

Aut. Klinisk Diætist

Mette Merlin Husted

 

 

Kan børn få for meget frugt og grønt?

Det korte svar er JA.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne og børn over 10 år spiser 600 gram frugt og grønt om dagen, hvoraf mindst halvdelen skal være grønsager, gerne de grove typer som kål, rodfrugter og bønner. Børn fra 4-10 år skal spise 300-500 gram om dagen. I de senere år er børn og unge begyndt at spise mere frugt og grønt, men stadig spiser mange for lidt. Det er kun hvert tredje barn og hver sjette voksne, der spiser nok frugt og grønt. (Kilde: Altomkost.dk)

Frugt spises oftest som mellemmåltid, som dessert, som pynt på morgenmaden eller i salaten. Frugt har ofte en sød og syrlig smag – modsat grøntsager. Æbler, ananas og tørret frugt som rosiner hører til frugtgruppen, selvom de også kan anvendes i varme sammenkogte retter, hvor vi ellers typisk ville bruge grøntsager. Desuden kan frugt anvende til at fremstille egen juice eller smoothie.

Grøntsager anvendes som tilbehør til varm mad, eller som salat eller råkost. Grøntsager kan også blandes i en smoothie sammen med frugt. Kartofler tæller ikke med som en grøntsag, da de har andre egenskaber og næringsværdi end grøntsager normalt har. Kartofler hører med til en sund dagligdags kost.

Citron hører til citrusfrugterne, men anvendes også som en grøntsag. Squash og gulerødder er grøntsager, men kan også blandes i kager og marmelader.

Vegansk- og vegetar kost

Vegetarer er en samlende betegnelse for personer, der udelukkende spiser planteføde (frugt og grønt, korn, bælgfrugter, nødder og frø mv.) med eller uden supplement af mælkeprodukter og/eller æg. Vegetarer spiser ingen former for kød, fjerkræ, fisk, skaldyr eller biprodukter fra slagtning af dyr. Som vegetar får du almindeligvis tilstrækkeligt med næringsstoffer, forudsat at du spiser varieret, og forudsat at du spiser æg og mælkeprodukter.

Se eksempel på vegetarisk dagskost til et barn på 3 år: http://altomkost.dk/fileadmin/user_upload/altomkost.dk/Filer/Vegetarisk_Dagskost_Barn_1-3_aar.pdf

Veganere er personer, der lever plantebaseret og så vidt muligt søger at undgå kød, fjerkræ, fisk, skaldyr og biprodukter fra slagtning. Derudover at undgå animalske produkter som mælk, æg, ost, læder, pels, uld, honning, produkter testet på dyr, m.v. Hvis du er veganer, er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du sammensætter din mad, og om du får nok vitaminer og mineraler. Du kan nemlig få mangeltilstande i forhold til vitaminer og mineraler. Din kost skal nøjes planlægges, så du får de nødvendige næringsstoffer gennem kosten.

Udelukkende vegansk ernæring til spædbørn og småbørn (under to år) kan ikke anbefales, idet det kan være meget vanskeligt at opfylde barnets ernæringsbehov de første leveår med denne kostform. Viden om vegetar- og veganer kost til børn fra 0-2 år: https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/ernaering/~/media/D1496AB7D27840C79DB1AF29E05FEED7.ashx

For meget og for lidt

Ifølge anbefalingerne er der et minimum og et maximum på hvor meget frugt og grønt man bør indtage dagligt. Holder du dig til det, så spiser du sundt.

Find tips til mere frugt og grønt her http://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/de-officielle-kostraad/spis-frugt-og-mange-groensager/tips-til-mere-frugt-og-groent/

Kræsne børn

Vi nærmer os sommerferien og det er jo dejligt. Det betyder, at vi bruger mere tid sammen med familien og børnene. Derfor vil jeg i de næste blogindlæg fortælle om den nyeste forskning indenfor kræsenhed og mangel på madmod hos børn.

Det fylder meget for mange familier at børn er kræsne og mangler madmod i forhold til at udvikle sunde madvaner. Forældrene har ofte et ønske om at give deres børn sunde og varierede madvaner. Men børn er små selvstændige mennesker, som har deres egen klare holdning til og grænse for hvad der skal og ikke skal puttes i munden.

Det kan nemt blive til mange kampe over maden. Men hvad er egentligt bedst for barnet. Kampe eller at give efter?

 

Sund mad

Sund mad er nødvendig for at børns kroppe kan udvikle sig optimalt. Men man handler om meget andet end sundhed. Det handler også om trivsel, omsorg og traditioner. Og det handler også om nydelse, stimulering af sanser og forening af familien. Mange ting er på spil i forbindelse med mad og måltider i familierne.

Slip kontrollen – pres og restriktion

Pres og restriktion er to aspekter af kontrol, som bruges af forældre, i forbindelse med børn spisning.

”Spis op, så får du….”

Alle børn udviser fra naturens side en naturlig skepsis overfor nye fødevarer. Men alle børn er også nysgerrige og har lyst til at udforske nye smags- og sanseindtryk. De går dog ofte meget forsigtigt til værks, når det kommer til ukendte fødevarer. Når forældre presser børn til at spise op eller spise visse fødevarer eller ”…skal smage alt”, så risikerer de at forstyrre den naturlige læringsproces, som er vigtig for at børn kan udvikle børns egne præferencer for mad.

Pres ikke børnene til at spise

I stedet for at presse børn til at smage på maden, så skab en atmosfære, hvor barnet får lov til at tage sine egne valg om den nye fødevarer skal smages lige i dag. Giv børn mulighed for at undersøge maden og hvis nødvendigt at spytte maden ud igen. Det er bedre at give barnet mulighed for nysgerrighed, så måltidet bliver en positiv oplevelse for alle i familien.

Derfor duer det ikke med regler som ”spis dine grøntsager før du må spise mere kød”. Man kan med andre ord ikke presse barnet til at udvikle sunde madvaner. De skal komme af barnets egen nysgerrighed.

”Pålægschokolade er usundt og forbudt”

Der findes utroligt mange lækre fødevarer i supermarked. Ikke alle fødevarer er lige sunde i store mængder. Derfor kan det være fristende at lave regler for forbudte fødevarer, så man som forældre kan sikre at barnet kun spiser sunde fødevarer.

Men det er vigtigt at undgå at lave regler i forhold til gode og dårlige fødevarer. Børn skal ikke hele tiden gøres opmærksom på, hvad de ikke må spise. Forskning viser nemlig at trangen til ”forbudte fødevarer” stiger, når barnet er klar over at fødevarer bliver tilbageholdt.

 

Find balancen af sunde og mindre sunde fødevarer

I stedet for kan man som forældre sikre balancen i forhold til sunde og mindre sunde fødevarer ved at begrænse adgangen til mindre sunde mad. Altså lade være med at have et lager af slik, kager og sodavand i huset. Der kan kun være mad i huset, som man gerne vil have børnene skal spise og være nysgerrige efter at smage. Plager dit barn efter mindre usunde fødevarer, så kan du f.eks. sige ”…vi køber noget chokolade på fredag, på vej hjem fra børnehaven”. På den måde bliver fødevarer ikke forbudt, men helt naturligt begrænset i indtag. Prøv det – det virker.

Der er ingen studier, der viser hvorvidt børn på egen hånd vælger en sund og varieret kost, hvis de samtidigt har fri adgang til alle fedt- og sukkerholdige fødevarer.

Derfor er det ekstra vigtigt at forældre tager nogle valg omkring hvilken mad, som skal være tilgængeligt, for barnet. Altså finder en balance i hverdagen. Det er forældrenes ansvar, at tilbyde varieret sund mad fra alle fødevarergrupper til deres børn. Herefter bør man slække på kontrollen og lade barnet være med til at bestemme, hvad der puttes i munden lige nu.

Jeg håber at du kan finde inspiration til en hverdag med børn og deres egne spisevaner.

Kilde: Smag for livet – Madmodig børn, Decosta et al, 2017

Sukker – tomme kalorier

Sukker er et rent stof udvundet af sukkerroer eller sukkerrør. Det rene sukker indeholder ikke vitaminer og mineraler, som ellers findes i fx søde frugter. Derfor kaldes rent sukker populært for tomme kalorier.

Tomme kalorier er nydelsesmidler, som ikke bidrager positivt til kostens næringsstofindhold.

Honning er stort set også rent sukker, som bierne har udvundet af blomsternes nektar. Honning indeholder små mængder af vitaminer og mineraler, men det er så lidt, at det er uden betydning for sundheden. Honning skal derfor også regnes med til de tomme kalorier.

Det samme gælder for rørsukker, som er ikke raffineret hvidt sukker, at de indeholder tomme kalorier.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvor meget spiser vi danskere

Hovedkilderne til danskernes sukkerindtag er primært slik og chokolade samt søde drikke.

Seneste opgørelse over salget af slik og chokolade er fra 2015 og den viste at der bliver solgt 15 kg pr. år pr. indbygger. I 1980 var det 11 kg. Al den slik, chokolade og søde drikke som sælges ved grænsehandel, er ikke med i opgørelsen.

I årene 2011 – 2013 spiste voksne (15-75 år) gennemsnitligt 50 gram om dagen og børn (4-14 år) 53 gram om dagen. Børn spiser altså lidt mere sukker end voksne.

Med stort sukkerindhold i den daglige kost falder kostens samlede ernæringsmæssige kvalitet, fordi der så er andre vigtige næringsstoffer, som man ikke får.

Kun ca. halvdelen af børn i Danmark (49 %) følger Fødevarestyrelsens anbefalinger om sukkerindtag. Hvorimod 66 % af de voksne følger anbefalingerne (tal fra 2011-2013).

 

 

Fødevarestyrelsen officielle kostråd om sukker:

Skær ned på de søde sager og drikke både i hverdagen og på fridage. De fleste kan med fordel halvere forbruget af slik, sodavand, saft, is og kager.

Drik max ½ l sodavand, saft eller energidrik om ugen og server vand eller mælk med nøglehulsmærket til måltiderne.

Køb ikke slik, kager og sodavand til lager. Når du har søde sager inden for rækkevidde, fristes du til at spise for meget af dem.

Spiser du slik og kage, så spis mindre portioner.

 

 

 

Afhængighed af sukker

Medierne bruger begreber som sukkerafhængighed, sukkernarkoman m.m. Sukker bliver sågar sammenlignet med stoffer som kokain.

Men sukker kan ikke sidestilles med rusmidler. Der er kun lavet få studier om sukkerafhængighed. Derfor er ideen om sukkerafhængig baseret på dyrestudier. Og det kan vi altså ikke rigtigt bruge til os mennesker. Evidensen af sukkerafhængighed hos mennesker er ikke underbygget videnskabeligt.

Tit hører jeg i klinikken ”Jeg er desværre blevet meget afhængig af sukker og slik”. Den enkeltes oplevelse er ofte at ”jeg kan ikke have søde sager i huset” eller ”når jeg først er startet, så kan jeg ikke stoppe igen”.

Usunde eller forbudte madvarer er ofte forbundet med hygge, afslapning, trøst og belønning.

Belønningssystemet er et netværk mellem forskellige områder i hjernen. Belønning styrer vores adfærd ubevidst som bevidst. Effekten ved belønning er positiv f.eks. velvære, ro afslappethed, nydelse og godt humør. Derfor ønsker vi at gentage adfærden.

Hvad angår mad og belønning, så er der ikke tvivl om at belønningen er større for nogle madvarer frem for andre. Sukker og fedt er ofte det, som hjernen reagerer mest positivt på, og man føler sig mest belønnet med fysisk.

Hvad kan man gøre

For det første skal man sikre sig at slik, kage og søde drikke ikke er tilgængeligt. Der skal med andre ord ikke være et lager derhjemme, hverken til én selv eller til gæster. Som regel ved man, hvornår der kommer gæster, og så kan man købe det som skal bruges, og ofte vil gæsterne heller have noget sundt i stedet for slik og søde sager.

Dernæst er det vigtigt at få tilstrækkeligt søvn, gerne op til 7-8 timer i døgnet. Vi ved nemlig at hjernen beder om mindre usund mad, når man har sovet godt og nok.

Det er også vigtigt at ALT ikke bliver forbudt under et vægttabsforløb, fordi så higer hjernen endnu mere efter lige netop det, som man ikke må få. Derfor er der ofte chokolade, kage og slik med i vores kostplaner. Så kan vi snyde hjernen til at tro at alt er tilladt (dog i små mængder).

Du kan øge bevidstheden mod dine svage punkter i forhold til indtag af sukker, slik og kage. Altså blive bevidst om, hvornår og med hvem du bliver ekstra fristet. Både situationen og de følelser som du har, er af betydning i forhold til din spisning.

Vigtigt er det selvfølgelig også at finde andre måder at bliver belønnet på. Det er meget individuel, hvad der optager os og hvordan vi hver især finder velvære, ro afslappethed, nydelse og godt humør.

Velkommen tilbage fra Kr. Himmelfartsferie og rigtig god arbejdslyst indtil næste weekend, hvor det er Pinse.

 

 

Beskyttelse af dine data og viden om overgangsalderen SIDST I NYHEDSBREVET

VIGTIGT: Dette nyhedsbrev kan være det sidste fra din kliniske diætist

EU har vedtaget en ny databeskyttelsesforordning med det formål at beskytte dig endnu bedre, når virksomheder og organisationer håndterer oplysninger om dig. Reglerne træder i kraft den 25. maj 2018 og gælder for alle.

Det betyder at klinikken skal sikre sig at du ønsker at modtage nyhedsbreve fra os. Derfor skal du skrive til mettehusted@outlook.com hvis du fremover ønsker at modtage nyhedsbreve fremover, ellers vil dette nyhedsbrev blive dit sidste din kliniske diætist. Du behøver ikke at foretage dig noget, hvis du ikke ønsker flere nyhedsbreve.

Forsvarlig opbevaring af dine data i klinikken i mindst 10 år

Kliniske diætister skal efter journalføringsbekendtgørelsens § 15, stk. 1, opbevare patientjournaler i mindst 10 år. Efter § 18 skal patientjournaler opbevares ”forsvarligt”, og det skal sikres, at uvedkommende ikke har adgang til oplysningerne i patientjournalerne.

Det er uden for enhver tvivl, at det er ulovligt at opbevare patientjournaler i ”skyen”, dvs. typisk på en server uden for Europa f.eks. Dropbox. Det er ikke en forsvarlig opbevaring efter journalføringsbekendtgørelsen. Og det er i strid med personoplysningslovens § 27, stk. 1.

 

Derfor opbevarer vi i klinikken kun journaldata på papir i aflåste arkivskabe.

Din kostplan er eneste data som opbevares elektronisk, nemlig på en selvstændig harddisk, som også er låst inde.

Dit navn og adresse opbavares i vores bookingsystem Onlinebooq og kan selvfølgelig altid slettes. Når du ikke længere er kunde hos os

og har brug for tider, så kan du blive slettet i bookingsystemet. Det sker ikke automatisk, så du skal selv gøre det eller bede os om at

blive slettet.

Du finder online bookingsystemet her https://mettehusted.onlinebooq.dk/

 

Overgangsalder og kost

Overgangsalderen er perioden omkring den sidste menstruationsblødning – dvs. tidspunktet, hvor menstruationerne ophører. Overgangsalderen kommer i 45-55 års alderen hos langt de fleste kvinder. Når man nærmer sig overgangsalderen, kan der være forvarsler i form af blødningsforstyrrelser og symptomer som hedeture. Nogle kvinder har ingen gener overhovedet i forbindelse med overgangsalderen – blødningen holder bare op, enten gradvist eller pludseligt. De fleste har dog symptomer i en eller anden udstrækning, og nogle er så generede, at de har behov for behandling.

Medicinsk behandling består i dag primært af hormonbehandling med østrogen.

Mineralindholdet i knogler                                              

Mineralindholdet er lavt ved fødslen. Det tiltager gennem barndommen indtil 25-35-års-alderen, og herefter falder mineralindholdet resten af livet. I forbindelse med overgangsalderen er tabet hos kvinder særlig stort.

Mejeriprodukter: Den væsentligste kostkilde til kalcium er mejeriprodukter, og en høj indtagelse af mælk og mælkeprodukter udgør hjørnestenen i kalkindtagelsen. Advarsler om betænkelighed ved kalcium fra mejeriprodukter er uden dokumentation. En rapport fra Ernæringsrådet fastslår, at mælk og mælkeprodukter er gode kalciumkilder, og at høj indtagelse af mælk og mælkeprodukter nedsætter tab af knoglemineral hos kvinder efter overgangsalderen. Der bør naturligvis anbefales fedtfattige mejeriprodukter for at undgå en højere indtagelse af mættet fedt.

Planteøstrogener (Phytoøstrogener): Et højt indhold af planteøstrogener i kosten er forbundet med lavere knogleomsætning og højere mineralindhold i både ryg og hofte. Dette kan fås via et fynsk produkt, hvor rødkløver bliver fermenteret med mælkesyrebakterier – se mere på https://herrens-mark.dk/.

Flavonoider med antioxidative egenskaber: Flavonoider forekommer naturligt i frugt og grøntsager samt i vin og te. Ipriflavon har vist sig at give en beskeden øgning af knoglemassen hos kvinder efter overgangsalderen.

Hedeture – svedeture

 

 

Planteekstrakter med indhold af planteøstrogener kan anvendes til at lindre symptomer i forbindelse med overgangsalder.

Udover planteekstrakt, kan rødkløver også bruges til at lave te.

Dokumentationen herfor er tynd og derfor er det ikke sikkert at der er nogen virkning af indtag af te fra rødkløver.

I klinikken oplever vi dog ofte at kvinder får færre hedeture af indtag af 1 liter te fra rødkløver dagligt.

The’en finder du i Helsekostbutikker.

 

 

 

Andre fødevarer som indeholder planteøstrogener er

  • Hørfrø, som kan bruges i bagværk, på havregryn eller i hjemmelavet müsli
  • Bælgfrugter (ærter, bønner, linser, kikærter), som kan erstatte kød i et vegetarinsk måltid
  • Soja, som kan indtages gennem tofu produkter og edamame bønner (fås på frost)
  • Fuldkorn, som er både hele og forarbejdede kerner – for eksempel knækkede, skårne eller fuldkornsmel – gå efter fuldkornsmærket når du handler.

Der synes at være en sammenhæng mellem hedeture og henholdsvis overvægt og rygning, dvs. kvinder med BMI over 25 og kvinder der ryger får flere og svære hedeture.

Vægten

Vægten stiger med alderen, og overvægt er hyppigst efter 50-års-alderen. Det har i store undersøgelser for eksempel vist sig, at kvinder ubevist ændrer kostvaner i forbindelse med overgangsalderen. Der synes at være en tendens til at ændre i kostens sammensætning til fordel for kompakte måltider, der synes af lidt mindre på tallerkenen, men til gengæld indeholder lidt flere kalorier. Altså mere energitæt og usundere mad. MEN det er der mulighed for at gøre noget ved. Få lavet en individuel kostplan i klinikken og/eller få et vægttabsforløb –  book online https://mettehusted.onlinebooq.dk/

Øget risiko for hjertekarsygdomme

Fald i østrogen får både blodtrykket og kolesterolniveauet i blodet til at stige, og det er en uheldig tendens samtidigt med at vægten stiger. Derfor anbefales det at spise hjertevenligt både før, under og specielt efter overgangsalderen. Læs om hjertevenlig kost: https://hjerteforeningen.dk/wp-content/uploads/2016/11/mad-for-dit-hjertes-skyld-interaktiv.pdf og https://hjerteforeningen.dk/forebyggelse/kost/.

 

Mere information om overgangsalderen fås her: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kvindesygdomme/sygdomme/hormonbehandling/overgangsalderen/ 

Husk at skive til os på mettehusted@outlook.com, hvis du fortsat vil modtage nyhedsbreve fra klinikken.

RIGTIG GOD BEDEDAGSFERIE 🙂

 

Virksomhedspraktikant: Mine oplevelser ved klinisk diætist Mette Merlin Husted – 13.04.18

Mit navn er Asbjørn. Jeg har været så heldig, at få lov til at skrive dette indlæg til Mettes nyopstartede blog, som en afslutning på en virksomhedspraktik hos hende. Jeg er uddannet cand.merc. i brand management og markedsføringskommunikation. Jeg har i de seneste uger stået for Mettes digitale markedsføring, hvor jeg i samarbejde med Mette har lavet denne blog, men også hjulpet med styringen af hendes hjemmeside uden at blive alt for detaljeret.

Onsdag d. 21.03.2018 var jeg med Mette ude og se en af hendes foredrag, som hun holdt for Fiberline Composites. Det var en spændende og værdifuld oplevelse at være med ude ’i felten’ og høre Mette holde foredrag for Fiberline Composites. Hun fortalte de ansatte hvilke anbefalinger der er om kost og motion fra statens side og hvilke anbefalinger hun havde at tilføje til dem. Hun nævnte også nogle fantastiske hjemmesider, som kan hjælpe en med at blive klogere på kost. Disse er at finde i slutningen af indlægget.

De 10 anbefalinger

  1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
  2. Spis frugt og mange grønsager
  3. Spis mere fisk
  4. Vælg fuldkorn
  5. Vælg magert køb og kødpålæg
  6. Vælg magre mejeriprodukter
  7. Spis mindre mættet fedt
  8. Spis mad med mindre salt
  9. Spis mindre sukker
  10. Drik vand

Disse anbefalinger eller kostråd om I vil, kan også findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside under http://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/de-officielle-kostraad/.

For virksomheder er det en god mulighed for at få mere beviste ansatte, som kan bevæge sig mod en sundere livsstil og et bedre helbred. Når de opnår dette, så er der også en større chance for at der kommer færre sygemeldinger. Mette gjorde det dog klart til allersidst, at hun ville anbefale, at hvis man skal tabe sig, så skal man vælge at gå til en diætist. Netop fordi en diætist ved hvordan man kan gribe det an på den bedste og sundeste måde. For at slutte af, så håber jeg at alle der læser med, kan lide de små ændringer, som er sket de seneste uger.

 

                 

Links:

www.fuldkorn.dk

www.2gangomugen.dk

www.altomkost.dk

NÆSTE GANG HANDLER BLOGGEN OM OVERGANGSALDEREN OG KOSTEN – GLÆD DIG

Nyt i fødevarebranchen – 29.03.18

Hvert andet år afholder fødevarebranchen en stor messe i Herning – en foodservice og madmesse for fagfolk. Alle der arbejde med mad inden for foodservice og catering, hotel og restaurant samt detailhandel deltager. Foodexpo er blandt andet vært for prestigefyldte fagkonkurrencer i samarbejde med Horesta, Kokkelandsholdet, Bager-og Konditormestre i Danmark, Danske Slagtermestre, Danmarks Fiskehandlere og Køkkenchefernes Forening. Foodexpo er Nordens største fødevaremesse og branchens faglige mødested for både besøgende og udstillere. I år den 18. – 20 marts deltog 26.178 besøgende og der var 571 udstillere fordelt i mange haller.

Dette blogindlæg handler om nogle nye trends indenfor fødevarer, som jeg faldt over på messen i år. Hvor jeg var så heldig at være på udforskning en hel dag med en kollega. Der var masser af lækre smagsprøver på alle de nye fødevarer. På billedet smagsprøver på svinekæber fra Danish Crown.

Økologi er stadig en TREND. Foodexpo havde valgt at bruge en del plads på udstillere med økologiske fødevarer. Økologiske fødevarer er fremstillet efter principper, der tager hensyn til miljø og dyrevelfærd. Ifølge Fødevarestyrelsen er der fire gode grunde til at vælge at spise økologiske fødevarer:

  1. Du beskytter natur og grundvand
  2. Du får færre tilsætningsstoffer
  3. Du støtter øget dyrevelfærd
  4. Du sparer dig selv for sprøjtemidler

Reglerne for tilsætning af stoffer med E-numre til økologiske varer er meget skrappere end for ikke-økologiske varer. Dette giver renere fødevarer. Økologiske fødevarer indeholder kun et begrænset antal tilsætningsstoffer. Det er kun tilladt at bruge omkring en tiendedel af de tilsætningsstoffer, som der må bruges i konventionelle fødevarer. Økologiske fødevarer må ikke indeholde kunstige farvestoffer, sødemidler eller kunstige aromaer. I konventionel produktion er i alt 22 kunstige sødestoffer tilladt, hvilket ikke er tilladt i økologisk produktion (Kilde: Fødevarestyrelsen) – Se mere på http://altomkost.dk/fakta/oekologi/

SUPER FOOD!

Lad mig slå det fast med det samme – der findes ikke noget såkaldt SUPER FOOD. Alligevel var der mange udstillere med fødevarer, som de kaldte super food. Efter min mening bidrager alle fødevarer til sundhed. Nogle gange har den kroppen brug for frugt og grøntsager, og nogle gange har kroppen brug for is og chokolade f.eks. efter operationer og efter sygdom. På fødevaremessen var en del udstillere med pulver, som bliver solgt som super food. Jeg spurgte ind til hvorfor de kaldte det super food hos én af udstillerne, og fik det svar at pulveret indeholdt alt hvad kroppen havde brug for af næringsstoffer. Det er smart for så behøver man ikke spise andet end pulver! Det bliver godt nok kedeligt i længden synes jeg, og ifølge udstilleren så var det da heller ikke meningen. Pulveret skulle blandet i smoothie, yoghurt, grød m.m. Dette er en ny TREND indenfor fødevarer at blandt pulver i maden. Jeg foretrækker almindelige fødevarer som brød, frugt og grønt, kød, fisk og mælkeprodukter, og smagsstoffer til maden bliver fra krydderurter og ikke pulver.

GRÆSMÆLK!

Nu introducerer Thise Mejeri ”Græsmælk” – en mælketype, der produceres af køer, der udelukkende æder græs, græsmarksprodukter og urter fra marken. Ingen korn, ingen majs, ingen soja – intet foder som kan spises af mennesker, men udelukkende foder, som hele koens fordøjelsessystem er indrettet på at fordøje. Læs mere om Græsmælk https://thise.dk/historier/graesmaelk/

Der var en tendens til at meget på fødevaremessen skulle være grønt, og det passer vel også meget godt med trenden om greenies. En Greenie er en grøn smoothie. Du får lige en opskrift på diætistens Greenie uden pulver her:

GREENIE – EN GRØN SMOOTHIE (1 PERSON)

½ stk. banan

¼ stk. avocado

2 kugler frossen spinat

½ – 1 tsk. frisk revet ingefær

2 spsk. limesaft

Skummet- eller minimælk eller vand til den rette konsistens.

  1. Blend alle ingredienserne godt sammen.
  2. Drik med det samme.

SPIS KAFFE!

Nu har jeg set det med. Et lille stykke chokolade som smagte kraftigt af kaffe. Producenten kaldte det FUNCTIONAL FOOD og fremhævede at kaffen giver 4 timers energi fra koffein fra én Coffee bar. Jeg foretrækker almindelig kaffe 😊. Men det smagte godt. Se mere https://coffeepixels.com/

SPIS TANG!

Der var en del udstillere med produkter lavet af tang og man kunne smage nogle af de 400 forskellige typer af tang fra Danmark i frisk form. 10 af tangarterne i Danmark er spiselige. Det smagte meget af saltvand – ikke så underligt. Tang bliver meget mere interessant når det bruges i madlavningen. Tang er en sund del af kosten. I Danmark bruges allerede en del tang i fødevarer blandt andet i sushi, tyggegummi, budding, is og flødepulver. Tang indeholder vigtige mikronæringsstoffer som f.eks. kalk, jern magnesium, natrium og jod, og sunde omegafedtsyrer. Forholdet mellem fedtsyrerne omega-3 og omega-6 i tang ligger tæt på det ideelle forhold på omkring 1. Tang kaldes også HJERNEMAD og kan være med til at forebygge livsstilssygdomme. Jeg anbefaler at tang indgår i en sund kost.

Har du lyst til at prøve at lave mad med tang, så kan du på https://www.dansktang.dk/ finde forhandlere, hvor du kan købe tang. Du kan også bestille online og få leveret tang til din dør. Her kommer en opskrift på tangchips:

TANGCHIPS (1 PORTION)

Olivenolie

Blæretang eller savtang

Havsalt

  1. Klip evt. tangen i passende stykker.
  2. Vend tangen i olivenolie og drys med havsalt.
  3. Bred tangen ud på en bageplade med bagepapir.
  4. Bag den i ovnen i ca. 1 time ved 80-100 grader, til tangen er helt sprød
  5. Server chipsene som sjove og anderledes chips med dip, som pynt eller som et sprødt element til din mad.

Vi er så heldige på Fyn at have Danmark Bedste Romkugle hos Carsten Matthiesen, Nørre Aaby Bageri – bageriet vandt nemlig ”romkugle” konkurrencen.

Se alle vinderne her – www.foodexpo.dk/for-besoegende/fagkonkurrencer

Næste fødevaremesse i Herning er den 22.  – 24. marts 2020 og du er også velkommen. Det er gratis og alle er velkomne – se mere på www.foodexpo.dk/

Rigtig god påske fra den kliniske diætist til dig og din familie.

Mange danskere er overvægtige – 19.03.18

Vi kan næsten ikke se det mere på os, altså at vi vejer for meget i forhold til hvad der er sundt for vores kroppen. Normaliteten har ændret sig over tid. Du kan kende det ved, at når du ser film fra gamle dage, så ser alle magre eller undervægtige ud. MEN det var bare normalt. Det betyder at vi derfor ikke ser at mange er blevet overvægtige. Det er blevet normalen. Vi ser alle rundere ud nu.

Mange danskere er overvægtige til blog

Spørgeskemaundersøgelse viser også at vi er blevet tykkere alle sammen i forhold til gamle dage. Flere end 180.000 danskere har i 2017 svaret på en række spørgsmål om deres sundhed, sygdom og trivsel. Svarene giver et enestående øjebliksbillede af danskernes sundhed, og resultaterne er nu samlet i Den Nationale Sundhedsprofil.

51 % af danskerne i undersøgelsen, som er repræsentativ i forhold til generelbefolkningen, svarer at de har et BMI over 25, altså er de i kategorien enten overvægtige eller fede, som vi i fagsprog kalder det når man har et BMI over 30.

Flere i undersøgelsen har også et usundt kostmønster – det går den forkert vej med at spise sund mad. Næsten dobbelt så mange mænd som kvinder spiser ikke sundt. Det er på trods af at vi i mange år har fået af vide af myndighederne, at det betyder noget i forhold til den enkeltes sundhed at spise varieret og ikke for meget. Oplysningen slår ikke igennem til mændene.

Se mere om undersøgelsen i Sundhedsstyrelsens rapport: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/~/media/73EADC242CDB46BD8ABF9DE895A6132C.ashx

Jeg har samlet mine 10 anbefalinger her, hvis du vil I gang med at tabe dig:
  1. Find ud af hvor meget du vejer for meget (http://altomkost.dk/test-dig-selv/maal-dit-bmi/)
  2. Lav realistisk mål – gerne med delmål
  3. Start med at lave mere let motion f.eks. gåture eller cykelture
  4. Få lavet en personlig kostplan ud fra dine personlige kostvaner
  5. Fortæl omverden (venner og familie) om dit vægttabsforløb
  6. Vej dig selv en gang om ugen og observer over tid
  7. Køb løbende nyt tøj i mindre størrelser
  8. Start hver mandag igen
  9. Accepter når vægttabet står stille i en periode
  10. Ros dig selv og giv dig selv gaver

Få en konsultation hos vores vægttabsekspert eller klinisk diætist. Find os på vores kontaktside og se ligeledes vores priser her.

Ny blog fra diætistklinikken – 07.03.18

Tiden er nu kommet til at starte en blog.

I denne nye blog vil der komme indlæg om kost og sundhed. Netop kost og sundhed er tæt knyttet til hinanden, da kosten er afgørende for din sundhed. Ved at spise sundt kan du evidensbaseret opnå et længere liv uden sygdom. I hverdagen kan du have energi til at leve et liv fyldt med livskvalitet. Sunde kostvaner kan også sikre at din krop får dækket det nødvendige behov. Det er på vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, samt selvfølgelig at du holder en sund vægt.

En sund vægt er der lige pt. meget fokus på da en nylig undersøgelse viste at mere end 50 % af danskerne er overvægtige. Følg med på bloggen når jeg fortæller mere om denne undersøgelse fra Den Nationale Sundhedsprofil.

Ud over nye relevante forskningsresultater om kost og sundhed. Der vil bloggen også indeholde inspiration til madlavning, sunde retter og nyt om fødevarer.

I vil også kunne komme til at finde enkle sunde opskrifter, som kan gøre hverdagen mere simpel og ikke mindst sundere. Jeg vil også løbende refererer til klinikken egen hjemmeside med sunde opskrifter til hverdagsaftensmad til 2 voksne og 2 børn med fokus på årstidernes grøntsagsudbud på  www.mettehusted-opskrifter.dk.

Der vil komme et nyt og spændende indlæg cirka hver 14. dag. Jeg vil forsøge at give jer en forhåndsviden om hvad det næste indlæg vil omhandle.

Så hvis du vil blive klogere på kost og sundhed så hold øje med bloggen fremadrettet for inspiration og gode råd.

For aut. klinisk diætist konsultation følg linket til vores kontaktside og se ligeledes vores priser her. I kan også få mere af vide om hvad vi kan hjælpe jer med på vores hjemmeside.

Et billede af Aut. klinisk diætist Mette Merlin Husted til hendes tidligere blogindlæg